DOF kræver bedre forvaltning af den danske skarvbestand
torsdag 29. september 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det er på tide, at Miljøministeriet drosler ned på den massive bekæmpelse af Danmarks ynglende skarver, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF). I løbet af de seneste knap 10 år er op imod 15.000 par skarver forsvundet fra de danske ynglekolonier. Landets skarvbestand er på få år reduceret med over en tredjedel
Jan Skriver
- Den nuværende forvaltningsplan for skarven i Danmark bør revurderes, så den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle bliver kraftigt reduceret. Vi skulle jo nødigt ende derhenne, hvor skarven igen er en truet fugl i Danmark.
Sådan siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af årets aktuelle afrapportering af Danmarks bestand af skarver.
Facit af ynglesæsonen 2011, der netop er offentliggjort i et nyhedsbrev fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, DMU, viser, at den danske bestand af skarver fortsætter med at falde.
I 2011 er der talt godt 25.000 par skarver i Danmark, hvilket er en tilbagegang på godt 10 procent i forhold til 2010.
Men i forhold til perioden 1993-2006 er den danske bestand af ynglende skarver reduceret med omkring 35 procent.
Cirka 15.000 par skarver er forsvundet fra de 60-65 kolonier, som det danske landskab huser, siden arten toppede med 42.500 ynglepar for en halv snes år siden.
- Med en bestandsreduktion på en tredjedel inden for få år, kandiderer skarven til at komme på den danske rødliste over truede og sårbare arter. Miljøministeren har inden for den nugældende skarvforvaltningsplan pligt til at sikre, at bestanden ikke bliver truet, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
- Den danske naturs bæreevne for skarven var omtrent nået i midten af 1990’erne. Men netop da bestanden var ved at stabilisere sig, intensiverede Miljøministeriet og Naturstyrelsen reguleringen ved at sprøjte olie på et stort antal æg i skarvrederne, så æggene ikke klækkede.
Det ødelagde ynglesuccesen, så bestanden gik dramatisk tilbage. Den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle er uden tvivl den unaturlige hovedårsag til skarvens tilbagegang. Men også de seneste kolde vintre og det stigende antal havørne, der jager skarver, har haft en negativ effekt på antallet af fugle, siger DOF-formand Egon Østergaard, der påpeger, at foreningen accepterer skræmmeforanstaltninger over for skarver.
De problemer, som skarven forvolder på for eksempel laksesmolt, skal kunne afværges lokalt ved at skræmme skarverne bort.
I perioden 2003-2009 blev der årligt reguleret æg i cirka 6.000 reder i de danske skarvkolonier.
I 2011-ynglesæsonen blev der sprøjtet olie over æggene i knap 3.000 skarvreder, hvilket var 12 procent af alle reder i Danmarks skarvkolonier.
Forvaltningsplanen for Danmarks ynglebestand af skarver har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Den overordnede målsætning er, som det hedder, ”under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri”.
- Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles ned de næste ynglesæsoner, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Den største nedgang i antallet af ynglende skarver fra 2010 til i år er sket i Limfjorden, det nordlige Sjælland og Smålandsfarvandet. I de vestjyske fjorde og Vadehavet yngler skarven stort set kun i Ringkøbing Fjord, hvor der i 2011 kun var 1.000 reder.
På Vorsø i Horsens Fjord, der er den danske skarvbestands vugge, har der kun ynglet 530 par skarver i 2011. Det er det mindste antal siden 1973 i den koloni, der i sin storhedstid talte cirka 5.000 ynglepar.
Rapporten og nyhedsbrevet om skarvens aktuelle status er forfattet af biologerne Thomas Bregnballe, Julie Storm Rasmussen og Ole Roland Therkildsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand i DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
Sådan siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af årets aktuelle afrapportering af Danmarks bestand af skarver.
Facit af ynglesæsonen 2011, der netop er offentliggjort i et nyhedsbrev fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, DMU, viser, at den danske bestand af skarver fortsætter med at falde.
I 2011 er der talt godt 25.000 par skarver i Danmark, hvilket er en tilbagegang på godt 10 procent i forhold til 2010.
Men i forhold til perioden 1993-2006 er den danske bestand af ynglende skarver reduceret med omkring 35 procent.
Cirka 15.000 par skarver er forsvundet fra de 60-65 kolonier, som det danske landskab huser, siden arten toppede med 42.500 ynglepar for en halv snes år siden.
- Med en bestandsreduktion på en tredjedel inden for få år, kandiderer skarven til at komme på den danske rødliste over truede og sårbare arter. Miljøministeren har inden for den nugældende skarvforvaltningsplan pligt til at sikre, at bestanden ikke bliver truet, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
- Den danske naturs bæreevne for skarven var omtrent nået i midten af 1990’erne. Men netop da bestanden var ved at stabilisere sig, intensiverede Miljøministeriet og Naturstyrelsen reguleringen ved at sprøjte olie på et stort antal æg i skarvrederne, så æggene ikke klækkede.
Det ødelagde ynglesuccesen, så bestanden gik dramatisk tilbage. Den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle er uden tvivl den unaturlige hovedårsag til skarvens tilbagegang. Men også de seneste kolde vintre og det stigende antal havørne, der jager skarver, har haft en negativ effekt på antallet af fugle, siger DOF-formand Egon Østergaard, der påpeger, at foreningen accepterer skræmmeforanstaltninger over for skarver.
De problemer, som skarven forvolder på for eksempel laksesmolt, skal kunne afværges lokalt ved at skræmme skarverne bort.
I perioden 2003-2009 blev der årligt reguleret æg i cirka 6.000 reder i de danske skarvkolonier.
I 2011-ynglesæsonen blev der sprøjtet olie over æggene i knap 3.000 skarvreder, hvilket var 12 procent af alle reder i Danmarks skarvkolonier.
Forvaltningsplanen for Danmarks ynglebestand af skarver har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Den overordnede målsætning er, som det hedder, ”under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri”.
- Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles ned de næste ynglesæsoner, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Den største nedgang i antallet af ynglende skarver fra 2010 til i år er sket i Limfjorden, det nordlige Sjælland og Smålandsfarvandet. I de vestjyske fjorde og Vadehavet yngler skarven stort set kun i Ringkøbing Fjord, hvor der i 2011 kun var 1.000 reder.
På Vorsø i Horsens Fjord, der er den danske skarvbestands vugge, har der kun ynglet 530 par skarver i 2011. Det er det mindste antal siden 1973 i den koloni, der i sin storhedstid talte cirka 5.000 ynglepar.
Rapporten og nyhedsbrevet om skarvens aktuelle status er forfattet af biologerne Thomas Bregnballe, Julie Storm Rasmussen og Ole Roland Therkildsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand i DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
