Vildfarne russiske sangfugle lander i Danmark
onsdag 5. oktober 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste uger er der i Danmark set rekord mange hvidbrynede løvsangere fra Rusland. De små sangere burde være på vej mod deres vinterkvarterer i Sydøstasien, men trækfuglene har mistet evnen til at orientere sig rigtigt, og så er de fløjet mod Vesteuropa. Formentlig vil mange af dem flyve i døden på havet i løbet af efteråret, oplyser DOF.
Jan Skriver
De seneste uger er der set ekstraordinært mange hvidbrynede løvsangere over det meste af Danmark.
Over 100 observationer af cirka 50 forskellige eksemplarer af de ellers meget sjældne sangfugle er i løbet af få uger rapporteret til Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen.
De små grønlige sangere er blandt danske ornitologer positive pust østfra, men sangfuglene er ilde stedt, og de vil efter al sandsynlighed bukke under de kommende uger.
- De hvidbrynede løvsangere er kommet til verden i tajga-bæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland der når helt ud til Stillehavskysten. Artens nærmeste ynglepladser ligger i den vestlige del af Ural-bjergene, et par tusinde kilometer fra Nordvesteuropa, fortæller forskeren Kasper Thorup, der har lavet en ph.d.-afhandling om fugles trækorientering, og som er leder af ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
- Ved en fejl kan de hvidbrynede løvsangere på denne årstid dukke op i Danmark, og i dette efterår ser der ud til at være særligt mange hvidbrynede løvsangere i landet. Ligesom vores egne løvsangere, der har vinterkvarterer i Afrika syd for Sahara, er de hvidbrynede løvsangere begyndt deres træk i august, siger Kasper Thorup.
September-oktober er højsæson for disse små østlige sangere, som er trukket omvendt i forhold til det, naturen har programmeret dem til.
- Tusinder af sangfugle fra Rusland og Asien trækker hvert år ved en fejl mod nordvest og vest, hvor de skulle have fløjet i stik modsat retning mod syd og sydøst for at nå deres vinterkvarterer i de tropiske lande i Sydøstasien. De hvidbrynede løvsangere, vi i disse dage ser en lang række steder i Danmark, burde have været godt på vej mod Thailand eller Vietnam på denne årstid, siger Kasper Thorup.
- Det er en gåde, hvorfor nogle fugle mister deres normale orienterings-sans og indleder dette omvendte træk, men vi kan konstatere, at det finder sted i større eller mindre udstrækning hvert år. Vejr og vind afgør i høj grad, hvor mange hvidbrynede løvsangere, fuglekongesangere, brune løvsangere og schwarz' løvsangere, der når Danmark og bliver fundet. Østlige vinde hjælper sangerne på vej, og tungt vejr med ringe sigt giver småfuglefald, så særligt mange af de sjældne gæster bliver opdaget. I efteråret 1996 blev der for eksempel rapporteret mindst 83 fuglekongesangere fra Danmark.
Fuglekongesangerens nærmeste yngleområder ligger cirka 5.000 kilometer mod øst, fortæller Kasper Thorup, der understreger, at ikke kun vejr og vind afgør, hvor mange hvidbrynede løvsangere eller fuglekongesangere, som trækker mod Vesteuropa.
- Ynglesuccesen veksler en del blandt småfugle, og i særligt frugtbare ynglesæsoner vil ekstra mange af sangerne østfra formentlig nå vores breddegrader, siger lederen af Zoologisk Museums ringmærkningscentral.
Finland, det mellemste Sverige og England oplever ofte fald af de sjældne sangfugle fra øst. Danmark er særligt godt for observationer af fuglekongesangere og schwarz' løvsangere. Selv Island bliver gæstet af de asiatiske trækfugle, der har kludret i trækket.
- Til og med 2000 var der 68 eksempler på hvidbrynede løvsangere, som er fløjet fra ynglepladserne i Asien til Island. Arten er også konstateret på de nordrussiske øer i Ishavet.
Langt størsteparten af de sangfugle, som trækker omvendt, vil ende deres dage i løbet af efteråret. De vil med garanti aldrig nå Sydøstasiens varme, som var deres mål. Vi formoder, at fuglene omkommer på havet. I tilfældet de hvidbrynede løvsangere vil nogle måske bøje af mod syd og nå til Sydspanien, hvor de så sandsynligvis vil dø i løbet af vinteren.
Næsten ingen bliver set på forårets træk i Nordvesteuropa. Det er med til at underbygge teorien om, at fuglene dør på trækket, siger Kasper Thorup.
Over 100 observationer af cirka 50 forskellige eksemplarer af de ellers meget sjældne sangfugle er i løbet af få uger rapporteret til Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen.
De små grønlige sangere er blandt danske ornitologer positive pust østfra, men sangfuglene er ilde stedt, og de vil efter al sandsynlighed bukke under de kommende uger.
- De hvidbrynede løvsangere er kommet til verden i tajga-bæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland der når helt ud til Stillehavskysten. Artens nærmeste ynglepladser ligger i den vestlige del af Ural-bjergene, et par tusinde kilometer fra Nordvesteuropa, fortæller forskeren Kasper Thorup, der har lavet en ph.d.-afhandling om fugles trækorientering, og som er leder af ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
- Ved en fejl kan de hvidbrynede løvsangere på denne årstid dukke op i Danmark, og i dette efterår ser der ud til at være særligt mange hvidbrynede løvsangere i landet. Ligesom vores egne løvsangere, der har vinterkvarterer i Afrika syd for Sahara, er de hvidbrynede løvsangere begyndt deres træk i august, siger Kasper Thorup.
September-oktober er højsæson for disse små østlige sangere, som er trukket omvendt i forhold til det, naturen har programmeret dem til.
- Tusinder af sangfugle fra Rusland og Asien trækker hvert år ved en fejl mod nordvest og vest, hvor de skulle have fløjet i stik modsat retning mod syd og sydøst for at nå deres vinterkvarterer i de tropiske lande i Sydøstasien. De hvidbrynede løvsangere, vi i disse dage ser en lang række steder i Danmark, burde have været godt på vej mod Thailand eller Vietnam på denne årstid, siger Kasper Thorup.
- Det er en gåde, hvorfor nogle fugle mister deres normale orienterings-sans og indleder dette omvendte træk, men vi kan konstatere, at det finder sted i større eller mindre udstrækning hvert år. Vejr og vind afgør i høj grad, hvor mange hvidbrynede løvsangere, fuglekongesangere, brune løvsangere og schwarz' løvsangere, der når Danmark og bliver fundet. Østlige vinde hjælper sangerne på vej, og tungt vejr med ringe sigt giver småfuglefald, så særligt mange af de sjældne gæster bliver opdaget. I efteråret 1996 blev der for eksempel rapporteret mindst 83 fuglekongesangere fra Danmark.
Fuglekongesangerens nærmeste yngleområder ligger cirka 5.000 kilometer mod øst, fortæller Kasper Thorup, der understreger, at ikke kun vejr og vind afgør, hvor mange hvidbrynede løvsangere eller fuglekongesangere, som trækker mod Vesteuropa.
- Ynglesuccesen veksler en del blandt småfugle, og i særligt frugtbare ynglesæsoner vil ekstra mange af sangerne østfra formentlig nå vores breddegrader, siger lederen af Zoologisk Museums ringmærkningscentral.
Finland, det mellemste Sverige og England oplever ofte fald af de sjældne sangfugle fra øst. Danmark er særligt godt for observationer af fuglekongesangere og schwarz' løvsangere. Selv Island bliver gæstet af de asiatiske trækfugle, der har kludret i trækket.
- Til og med 2000 var der 68 eksempler på hvidbrynede løvsangere, som er fløjet fra ynglepladserne i Asien til Island. Arten er også konstateret på de nordrussiske øer i Ishavet.
Langt størsteparten af de sangfugle, som trækker omvendt, vil ende deres dage i løbet af efteråret. De vil med garanti aldrig nå Sydøstasiens varme, som var deres mål. Vi formoder, at fuglene omkommer på havet. I tilfældet de hvidbrynede løvsangere vil nogle måske bøje af mod syd og nå til Sydspanien, hvor de så sandsynligvis vil dø i løbet af vinteren.
Næsten ingen bliver set på forårets træk i Nordvesteuropa. Det er med til at underbygge teorien om, at fuglene dør på trækket, siger Kasper Thorup.
