Danmark skal tackle sin biodiversitetskrise sammen med den økonomiske krise
onsdag 5. oktober 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening siger tillykke til de nye ministre for miljø og fødevarer. Både Ida Auken og Mette Gjerskov får afgørende indflydelse på at rette op på Danmarks biodiversitetskrise i de kommende år.
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard, har i sine velkomstbreve til de to nye ministre tilbudt foreningens hjælp og opbakning til at løse den biodiversitetskrise, som den danske natur igennem mange år har bevæget sig ind i. De to ministre kan i fællesskab bidrage til krisens løsning på flere væsentlige punkter:
• En ny landbrugsreform for EU, som binder en væsentlig del af landbrugsstøtten til at ’dyrke’ natur ved f.eks. at sætte køer på græs, lave udyrkede bræmmer eller lærkepletter i markerne og holde op med at dyrke våde områder i nærheden af moser og vandløb.
• Naturgenopretning ved brug af bl.a. EU’s landbrugsstøtteordninger og de midler, der er afsat til at opfylde vandrammedirektivet.
• Nationalparker, hvor de inkluderede landbrug er med til at skabe mere og bedre natur.
• En national handlingsplan for biologisk mangfoldighed, hvis største trusler er f.eks. landbrug, energi og transport.
• Økonomisk sikring af at de 246 naturplaner og 23 vandplaner, som staten nu er ved at udarbejde, vedtages, og at kommunerne bliver i stand til at implementere dem i kraft af målrettede midler. Det vil give et markant løft til Danmarks fornemmeste natur.
”Dansk Ornitologisk Forening ser frem til at samarbejde med ministrene om disse udfordringer,” siger Egon Østergaard. ”Vi trænger til at se en fundamental forbedring af biodiversiteten til gavn for både naturen og menneskers livskvalitet.”
Yderligere oplysninger hos formand, Egon Østergaard, tlf. 31 16 20 30.