Fuglefodring er godt for mennesker
fredag 4. november 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Omkring en million danske husstande fodrer fugle om vinteren i haven eller på altanen. Det er en god fornøjelse for os mennesker, men kan i visse tilfælde godt være problematisk for fuglene selv. Det fremgår af den første samlede oversigt på dansk over virkningen af fuglefodring, som offentliggøres nu i bladet Fugle og Natur.
Artiklen i Dansk Ornitologisk Forenings medlemsblad Fugle og Natur er skrevet af foreningens biologer Henning Heldbjerg og Thomas Vikstrøm. Den bygger på en større videnskabelig artikel i tidsskriftet Frontiers in Ecology and the Environment, der samler op på alle tilgængelige undersøgelser af fuglefodrings betydning.
”Glæden ved at studere de mange fugle på nær afstand i egen have er stor for mange mennesker, også for folk, der slet ikke betegner sig selv som fugle- og naturinteresserede. Fuglefodring kan derfor være det første skridt i en udvikling mod at få interesse for naturens mange fænomener og for økologiske sammenhænge i en bredere forstand”, skriver Henning Heldbjerg og Thomas Vikstrøm.
Flere fugle overlever
De fleste haveejere fodrer nok mest fugle om vinteren, og i hvert fald ét formål hermed er indlysende, nemlig at sikre en større overlevelse for havens fugle. Det er utvivlsomt også godt for de arter, der tager imod føden, og flere voksne fugle overlever.
Det store spørgsmål er, om det ligefrem har en betydning for bestandene af disse fugle. Dette spørgsmål er svært at finde helt sikre svar på. Men man mener, at fodring har haft så stor betydning for de to amerikanske arter rød kardinal og guldsisken, at det kan forklare de to arters spredning mod nord, der er set over de seneste 50 år.
Man mener også, at fodring kan have så stor effekt, at visse bestande (fx musvitter i Finland) ikke ville kunne overleve uden fodring, og at visse bestande får en mindre tilbøjelighed til at trække væk fra yngleområdet om vinteren fordi de fodres.
Fuglefodring giver også flere fugleunger, især hvis der fodres året rundt.
Negative konsekvenser
Men der er faktisk også negative effekter af fodring. Først og fremmest øger foderpladsernes store koncentrationer af fugle risikoen for spredning af sygdomme. I de senere år har vi oplevet udbrud af flere sygdomme med fund af døde eller døende fugle ved foderbrætter, fx som følge af salmonella eller trichomonas, der særligt har ramt ringduer og grønirisker. Dette kan dog forebygges, hvis man skolder forderbrættet jævnligt.
Hvis en art har gavn af, at der serveres lettilgængelig føde for den året rundt, så vil den have en betydelig fordel i forhold til en anden art, som den er i konkurrence med om fx territorier eller redeplacering.
Blandt vores danske fugle kan man se på musvit kontra broget fluesnapper. Musvitten er i Danmark året rundt og nyder godt af fodring. Det stiller den bedre i konkurrencen om de bedste redehuller og territorier i forhold til broget fluesnapper, der ankommer fra tropisk Afrika lige inden ynglesæsonen.
Gør det for din egen skyld
Forfatterne af den videnskabelige artikel konkluderer selv, at man stadig kun har et ret lille kendskab til, hvordan fodring påvirker fuglebestandene, og at dette selvfølgelig varierer afhængigt af andre faktorer som fx rovdyr og klimatiske forhold. Der vil være behov for storskala-undersøgelser, hvis vi skal forstå konsekvenserne af fodringen, der bliver mere og mere populært.
Konklusionen på det hele må være, at enhver der fodrer fugle, skal gøre sig klart, at man først og fremmest gør det for sin egen (og sin families) skyld – fordi det er sjovt og hyggeligt. Og det er også en tilstrækkeligt god grund!
Yderligere oplysninger:
Henning Heldbjerg 33283827 el. Thomas Vikstrøm 33283822
”Glæden ved at studere de mange fugle på nær afstand i egen have er stor for mange mennesker, også for folk, der slet ikke betegner sig selv som fugle- og naturinteresserede. Fuglefodring kan derfor være det første skridt i en udvikling mod at få interesse for naturens mange fænomener og for økologiske sammenhænge i en bredere forstand”, skriver Henning Heldbjerg og Thomas Vikstrøm.
Flere fugle overlever
De fleste haveejere fodrer nok mest fugle om vinteren, og i hvert fald ét formål hermed er indlysende, nemlig at sikre en større overlevelse for havens fugle. Det er utvivlsomt også godt for de arter, der tager imod føden, og flere voksne fugle overlever.
Det store spørgsmål er, om det ligefrem har en betydning for bestandene af disse fugle. Dette spørgsmål er svært at finde helt sikre svar på. Men man mener, at fodring har haft så stor betydning for de to amerikanske arter rød kardinal og guldsisken, at det kan forklare de to arters spredning mod nord, der er set over de seneste 50 år.
Man mener også, at fodring kan have så stor effekt, at visse bestande (fx musvitter i Finland) ikke ville kunne overleve uden fodring, og at visse bestande får en mindre tilbøjelighed til at trække væk fra yngleområdet om vinteren fordi de fodres.
Fuglefodring giver også flere fugleunger, især hvis der fodres året rundt.
Negative konsekvenser
Men der er faktisk også negative effekter af fodring. Først og fremmest øger foderpladsernes store koncentrationer af fugle risikoen for spredning af sygdomme. I de senere år har vi oplevet udbrud af flere sygdomme med fund af døde eller døende fugle ved foderbrætter, fx som følge af salmonella eller trichomonas, der særligt har ramt ringduer og grønirisker. Dette kan dog forebygges, hvis man skolder forderbrættet jævnligt.
Hvis en art har gavn af, at der serveres lettilgængelig føde for den året rundt, så vil den have en betydelig fordel i forhold til en anden art, som den er i konkurrence med om fx territorier eller redeplacering.
Blandt vores danske fugle kan man se på musvit kontra broget fluesnapper. Musvitten er i Danmark året rundt og nyder godt af fodring. Det stiller den bedre i konkurrencen om de bedste redehuller og territorier i forhold til broget fluesnapper, der ankommer fra tropisk Afrika lige inden ynglesæsonen.
Gør det for din egen skyld
Forfatterne af den videnskabelige artikel konkluderer selv, at man stadig kun har et ret lille kendskab til, hvordan fodring påvirker fuglebestandene, og at dette selvfølgelig varierer afhængigt af andre faktorer som fx rovdyr og klimatiske forhold. Der vil være behov for storskala-undersøgelser, hvis vi skal forstå konsekvenserne af fodringen, der bliver mere og mere populært.
Konklusionen på det hele må være, at enhver der fodrer fugle, skal gøre sig klart, at man først og fremmest gør det for sin egen (og sin families) skyld – fordi det er sjovt og hyggeligt. Og det er også en tilstrækkeligt god grund!
Yderligere oplysninger:
Henning Heldbjerg 33283827 el. Thomas Vikstrøm 33283822
