Fjordternen er ved at forsvinde fra Danmark
torsdag 1. december 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Formentlig har fjordternen været ynglefugl i Danmark i cirka 8.000 år. Siden slutningen af 1980’erne er bestanden gået drastisk tilbage, og nu huser under et halvt hundrede kolonier kun cirka 500 ynglepar. Det afslører den seneste nationale tælling af kolonirugende kystfugle. Tællingen er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Fjordternen er ved at forsvinde fra mange lokaliteter i den danske kystnatur og ved de store søer i indlandet, hvor den i århundreder har haft sine klassiske ynglelokaliteter på små fredelige holme og øer.
Tilbagegangen for arten er særligt markant i Roskilde Fjord, der i 1988 husede 500 par ynglende fjordterner.
De senere år er antallet i det sjællandske fjordområde dalet til rundt regnet 50 ynglepar.
Det viser den nationale tælling af en række arter af kolonirugende kystfugle, der har fundet sted de seneste forår og somre i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Aarhus Universitet.
Flere end 500 lokaliteter over hele landet har været besøgt af over 100 fugletællere i løbet af ynglesæsonerne, og nu er tallene gjort op, så der tegner sig et overblik.
- Den danske ynglebestand af fjordterne er gået markant tilbage både i forhold til forekomsten i første halvdel af 1900-tallet og indenfor de seneste par årtier, hvor den nationale bestand er halveret. Som helhed synes udviklingen for fjordternen som ynglefugl i Danmark at være betydeligt mere negativ end tendenserne for arten i vores nabolande, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe, der ved Aarhus Universitet arbejder med kolonirugende kystfugle.
De præcise årsager til fjordternens nedtur i den danske natur kendes ikke. Blandt de mulige forklaringer på tilbagegangen er en række fysiske ændringer på eller omkring ynglepladserne, der gør lokaliteterne mindre attraktive og øger risikoen for dårlig ynglesucces.
- Tidligere tiders afgræsning af strandenge, småøer og holme hørte mange steder op i 1970’erne og 80’erne, hvilket førte til en højere vegetation på flere af ynglelokaliteterne. Og det bryder ternerne sig ikke om. Også en øget predation på grund af ræve, lækatte, mink, rotter og store måger har formentlig spillet en negativ rolle for fjordternen som dansk ynglefugl, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.
Udbuddet af føde omkring ynglelokaliteterne kan meget vel have forandret sig som følge af ændringer i vandmiljøet i fjordene og andre kystnære områder. Via studier i Roskilde Fjord har Pelle Andersen-Harild eksempelvis vist, at ternerne i nogle år har haft meget vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med føde til deres unger.
- Et stigende antal forstyrrelser på grund af øget menneskelig færdsel i kystnaturen kan også spille en negativ rolle. Forstyrrelser formodes for eksempel at have betydet noget for nedgangen i Det sydfynske Øhav. Desuden har flere storme og højvander i forsommeren fået et stigende antal ternekuld til at bukke under, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.
Danmark har et internationalt ansvar for at opretholde en ”god bevaringsstatus” for fjordternen, som det hedder i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, hvor arten er en såkaldt Bilag 1-art. Det vil sige, at vi som nation har forpligtet os til at passe godt på fjordternen og dens yngleområder.
- Når det nu er sagt, at den primære årsag til den aktuelle tilbagegang i den danske bestand af fjordterner skal søges i forringede fysiske forhold på ynglepladserne, så må vi i samme åndedrag fastslå, at det nytter at gøre en aktiv indsats. Hvis man målrettet sikrer fjordternens ynglelokaliteter med lav vegetation og en større sikkerhed mod rovdyr og højvander, så kan frugtbarheden øges. I Maribosøerne på Lolland, Tissø i Vestsjælland og Arreskov Sø på Sydfyn har man målrettet givet fjordternen bedre fysiske forhold på småøer. Det har straks ført til flere succesfulde fjordternepar, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.
Fjordternerne er dog forsvundet igen fra Arreskov Sø på grund af fornyet tilgroning af øen i søen.
Den internationale fuglebeskytteklsesorganisation BirdLife International skønnede i 2004, at den europæiske bestand af fjordterner er på flere end 270.000 ynglepar. De store bestande i Rusland, Ukraine og Finland er stabile og ligefrem i fremgang flere steder.
Danmark er et af de få lande, hvor fjordternen anses for at være truet. Arten er tidligere blevet vurderet til at have ”gunstig bevaringsstatus” i Danmark, men med den seneste tilbagegang til rundt regnet 500 ynglepar bør bevaringsstatus revurderes.
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe,
seniorforsker,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (tidligere DMU).
Tlf. 87 15 90 17.
Email: tb@dmu.dk
Tilbagegangen for arten er særligt markant i Roskilde Fjord, der i 1988 husede 500 par ynglende fjordterner.
De senere år er antallet i det sjællandske fjordområde dalet til rundt regnet 50 ynglepar.
Det viser den nationale tælling af en række arter af kolonirugende kystfugle, der har fundet sted de seneste forår og somre i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Aarhus Universitet.
Flere end 500 lokaliteter over hele landet har været besøgt af over 100 fugletællere i løbet af ynglesæsonerne, og nu er tallene gjort op, så der tegner sig et overblik.
- Den danske ynglebestand af fjordterne er gået markant tilbage både i forhold til forekomsten i første halvdel af 1900-tallet og indenfor de seneste par årtier, hvor den nationale bestand er halveret. Som helhed synes udviklingen for fjordternen som ynglefugl i Danmark at være betydeligt mere negativ end tendenserne for arten i vores nabolande, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe, der ved Aarhus Universitet arbejder med kolonirugende kystfugle.
De præcise årsager til fjordternens nedtur i den danske natur kendes ikke. Blandt de mulige forklaringer på tilbagegangen er en række fysiske ændringer på eller omkring ynglepladserne, der gør lokaliteterne mindre attraktive og øger risikoen for dårlig ynglesucces.
- Tidligere tiders afgræsning af strandenge, småøer og holme hørte mange steder op i 1970’erne og 80’erne, hvilket førte til en højere vegetation på flere af ynglelokaliteterne. Og det bryder ternerne sig ikke om. Også en øget predation på grund af ræve, lækatte, mink, rotter og store måger har formentlig spillet en negativ rolle for fjordternen som dansk ynglefugl, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.
Udbuddet af føde omkring ynglelokaliteterne kan meget vel have forandret sig som følge af ændringer i vandmiljøet i fjordene og andre kystnære områder. Via studier i Roskilde Fjord har Pelle Andersen-Harild eksempelvis vist, at ternerne i nogle år har haft meget vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med føde til deres unger.
- Et stigende antal forstyrrelser på grund af øget menneskelig færdsel i kystnaturen kan også spille en negativ rolle. Forstyrrelser formodes for eksempel at have betydet noget for nedgangen i Det sydfynske Øhav. Desuden har flere storme og højvander i forsommeren fået et stigende antal ternekuld til at bukke under, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.
Danmark har et internationalt ansvar for at opretholde en ”god bevaringsstatus” for fjordternen, som det hedder i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, hvor arten er en såkaldt Bilag 1-art. Det vil sige, at vi som nation har forpligtet os til at passe godt på fjordternen og dens yngleområder.
- Når det nu er sagt, at den primære årsag til den aktuelle tilbagegang i den danske bestand af fjordterner skal søges i forringede fysiske forhold på ynglepladserne, så må vi i samme åndedrag fastslå, at det nytter at gøre en aktiv indsats. Hvis man målrettet sikrer fjordternens ynglelokaliteter med lav vegetation og en større sikkerhed mod rovdyr og højvander, så kan frugtbarheden øges. I Maribosøerne på Lolland, Tissø i Vestsjælland og Arreskov Sø på Sydfyn har man målrettet givet fjordternen bedre fysiske forhold på småøer. Det har straks ført til flere succesfulde fjordternepar, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.
Fjordternerne er dog forsvundet igen fra Arreskov Sø på grund af fornyet tilgroning af øen i søen.
Den internationale fuglebeskytteklsesorganisation BirdLife International skønnede i 2004, at den europæiske bestand af fjordterner er på flere end 270.000 ynglepar. De store bestande i Rusland, Ukraine og Finland er stabile og ligefrem i fremgang flere steder.
Danmark er et af de få lande, hvor fjordternen anses for at være truet. Arten er tidligere blevet vurderet til at have ”gunstig bevaringsstatus” i Danmark, men med den seneste tilbagegang til rundt regnet 500 ynglepar bør bevaringsstatus revurderes.
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe,
seniorforsker,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (tidligere DMU).
Tlf. 87 15 90 17.
Email: tb@dmu.dk
