Titusinder af skarver skydes under deres vinterophold i Sydeuropa
mandag 6. februar 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
At den danske bestand af skarver de seneste år er styrtdykket, skyldes ikke primært kolde vintre, mener dansk skarvekspert. Den dramatiske tilbagegang bunder i en massiv bekæmpelse af skarver i Frankrig, Schweiz og Sydtyskland. Hvert år bliver der i disse lande nedlagt op til 40.000 voksne skarver, mens fuglenes vigtige overnatningspladser bliver ødelagt
Jan Skriver
En massiv bekæmpelse af overvintrende skarver i store dele af Frankrig, Schweiz og det sydlige Tyskland er en stor del af forklaringen på, at skarvens danske ynglebestand de senere år er raslet ned i antal.
Det mener skarveksperten Jens Gregersen, der i årtier nøje har fulgt udviklingen i skarvbestanden. Han bor på Vorsø i Horsens Fjord, hvis koloni er skarvens danske vugge. Her har han stort set dagligt studeret skarverne under deres optur siden begyndelsen af 1980’erne, og nu er han på tætteste hold vidne til fuglens aktuelle nedtur.
- Op til 40.000 skarver bliver hvert år med skud aflivet i Frankrig, Schweiz og den sydlige del af Tyskland. Rundt regnet 250 af skarvernes vigtigste overnatningspladser primært i Frankrig er de senere år blevet ødelagt, så fuglene har været tvunget til at søge til dårligere lokaliteter. Som alle andre trækkende fuglearter har skarven brug for stabilitet i sine overvintringsområder, hvor den befinder sig fra november til februar. Derfor undrer det mig, at disse kendsgerninger ikke for alvor kommer frem, når man i den danske naturforvaltning drøfter skarven, siger Jens Gregersen.
I løbet af de seneste cirka 10 år er op imod 15.000 par skarver forsvundet fra de danske ynglekolonier. Landets skarvbestand er på få år reduceret med over en tredjedel, så bestanden i 2011 talte rundt regnet 25.000 par.
De seneste kolde vintre er blevet fremhævet som en del af forklaringen på nedturen, men hovedforklaringen skal efter Jens Gregersens opfattelse søges længere mod syd i Europa i hjertet af de danske skarvers normale overvintringsområder.
- I næsten ti år har man i Frankrig forsøgt at jage skarven helt bort fra floder, søer og fiskedamme i indlandet. Denne massive og målrettede bekæmpelse bevirker, at fuglene i det tidlige forår ankommer til de danske ynglepladser i væsentligt dårligere kondition, end de ellers ville være i, hvis de fik fred til at slå sig ned i fiskerige og fredelige vinterområder, siger Jens Gregersen, der påpeger, at den danske bestand af skarver var fuldstændig upåvirket af de kolde vintre i 1980’erne. Heller ikke isvinteren 1995/96 betød noget nævneværdigt negativt for Danmarks skarver.
Men efter at den massive skarvbekæmpelse siden år 2001 er sat i system i Frankrig, Schweiz og Tyskland, har den danske skarvbestand været i næsten frit fald.
Alligevel fortsætter de danske naturmyndigheder som et led i den nationale forvaltningsplan for skarven med at regulere antallet af reder i en stor del af Danmarks 60-65 kolonier.
Under en regulering bliver æggene i skarvernes reder sprøjtet med paraffinolie, så de ikke klækker. I periode 2003-2009 blev der årligt reguleret æg i cirka 6.000 danske skarvreder. I 2011-ynglesæsonen blev der sprøjtet olie over æggene i knap 3.000 skarvreder, hvilket var 12 procent af alle reder i Danmarks skarvkolonier.
- Den nuværende forvaltningsplan for skarven i Danmark bør revurderes i lyset af den massive bekæmpelse i fuglenes vitale vinterkvarterer sydpå. Den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle bør kraftigt reduceres eller helt høre op.
Vi skulle jo nødigt ende derhenne, hvor skarven igen er en truet fugl i Danmark, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
- Med en bestandsreduktion på en tredjedel inden for få år, kandiderer skarven til at komme på den danske rødliste over truede og sårbare arter. Miljøministeren har inden for den nugældende skarvforvaltningsplan pligt til at sikre, at bestanden ikke bliver truet, siger DOF-formanden.
Forvaltningsplanen for Danmarks ynglebestand af skarver har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Den overordnede målsætning er, som det hedder, ”under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri”.
- Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles ned de næste ynglesæsoner, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Jens Gregersen,
skarvekspert.
Tlf. 75 65 93 44.
Egon Østergaard, formand i DOF.
Tlf. 31 16 20 30 – 97 44 85 20.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
Det mener skarveksperten Jens Gregersen, der i årtier nøje har fulgt udviklingen i skarvbestanden. Han bor på Vorsø i Horsens Fjord, hvis koloni er skarvens danske vugge. Her har han stort set dagligt studeret skarverne under deres optur siden begyndelsen af 1980’erne, og nu er han på tætteste hold vidne til fuglens aktuelle nedtur.
- Op til 40.000 skarver bliver hvert år med skud aflivet i Frankrig, Schweiz og den sydlige del af Tyskland. Rundt regnet 250 af skarvernes vigtigste overnatningspladser primært i Frankrig er de senere år blevet ødelagt, så fuglene har været tvunget til at søge til dårligere lokaliteter. Som alle andre trækkende fuglearter har skarven brug for stabilitet i sine overvintringsområder, hvor den befinder sig fra november til februar. Derfor undrer det mig, at disse kendsgerninger ikke for alvor kommer frem, når man i den danske naturforvaltning drøfter skarven, siger Jens Gregersen.
I løbet af de seneste cirka 10 år er op imod 15.000 par skarver forsvundet fra de danske ynglekolonier. Landets skarvbestand er på få år reduceret med over en tredjedel, så bestanden i 2011 talte rundt regnet 25.000 par.
De seneste kolde vintre er blevet fremhævet som en del af forklaringen på nedturen, men hovedforklaringen skal efter Jens Gregersens opfattelse søges længere mod syd i Europa i hjertet af de danske skarvers normale overvintringsområder.
- I næsten ti år har man i Frankrig forsøgt at jage skarven helt bort fra floder, søer og fiskedamme i indlandet. Denne massive og målrettede bekæmpelse bevirker, at fuglene i det tidlige forår ankommer til de danske ynglepladser i væsentligt dårligere kondition, end de ellers ville være i, hvis de fik fred til at slå sig ned i fiskerige og fredelige vinterområder, siger Jens Gregersen, der påpeger, at den danske bestand af skarver var fuldstændig upåvirket af de kolde vintre i 1980’erne. Heller ikke isvinteren 1995/96 betød noget nævneværdigt negativt for Danmarks skarver.
Men efter at den massive skarvbekæmpelse siden år 2001 er sat i system i Frankrig, Schweiz og Tyskland, har den danske skarvbestand været i næsten frit fald.
Alligevel fortsætter de danske naturmyndigheder som et led i den nationale forvaltningsplan for skarven med at regulere antallet af reder i en stor del af Danmarks 60-65 kolonier.
Under en regulering bliver æggene i skarvernes reder sprøjtet med paraffinolie, så de ikke klækker. I periode 2003-2009 blev der årligt reguleret æg i cirka 6.000 danske skarvreder. I 2011-ynglesæsonen blev der sprøjtet olie over æggene i knap 3.000 skarvreder, hvilket var 12 procent af alle reder i Danmarks skarvkolonier.
- Den nuværende forvaltningsplan for skarven i Danmark bør revurderes i lyset af den massive bekæmpelse i fuglenes vitale vinterkvarterer sydpå. Den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle bør kraftigt reduceres eller helt høre op.
Vi skulle jo nødigt ende derhenne, hvor skarven igen er en truet fugl i Danmark, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
- Med en bestandsreduktion på en tredjedel inden for få år, kandiderer skarven til at komme på den danske rødliste over truede og sårbare arter. Miljøministeren har inden for den nugældende skarvforvaltningsplan pligt til at sikre, at bestanden ikke bliver truet, siger DOF-formanden.
Forvaltningsplanen for Danmarks ynglebestand af skarver har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Den overordnede målsætning er, som det hedder, ”under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri”.
- Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles ned de næste ynglesæsoner, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Jens Gregersen,
skarvekspert.
Tlf. 75 65 93 44.
Egon Østergaard, formand i DOF.
Tlf. 31 16 20 30 – 97 44 85 20.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
