Lærker i luften fra Skagen til Gedser
mandag 20. februar 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste dage er småflokke af sanglærker ankommet overalt i Danmark efter et vinterophold i Frankrig og egnene omkring Den engelske Kanal. Ny kulde kan dog bremse forårstrækket for en stund. Sådan er det også med andre vejrtrækfugle som viber og stære. Vejret bestemmer fuglenes rejseplaner
Jan Skriver
Vinden har været i sydvest og vest nogle dage, og termometeret har vist op imod tocifrede varmegrader. I slipstrømmen af de lunere vinde har lærker indfundet sig på marker og enge over næsten hele Danmark, og flere steder har lærkesangen lydt.
Det viser rapporteringen til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.
Her rapporterer ornitologer hver dag, hvad de ser og hører af fugle i terrænet.
Vinde fra syd og sydvest med mildning der skubber vinteren mod nord og øst, hvor den kom fra, er i store træk opskriften på et massivt forårstræk af sanglærker.
Men hvis vinden går i nord og øst, så vinteren på ny byder på frost og sne, vil forårstrækket i større eller mindre grad stoppe for en stund.
For sanglærkerne er trækket om foråret en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først. Derfor er de klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal og Frankrig, straks vejret tillader det.
Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I 2005 var der et tidligt træk af sanglærker, der vendte om og foretog et returtræk mod sydvest i februar, fordi kulden og sneen kom tilbage. Det er mere sneen end kulden, der er fuglenes problem. Sneen dækker nemlig lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til.
Det barske vejrlig med omslag fra frost til tø og tilbage igen koster næppe lærkedødsfald af betydning, for vejrtrækfugle som sanglærker, viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året kan de så at sige bølge frem og tilbage i takt med kuldeperioder og mildninger.
Det er langt værre for de fugle, der lever af insekter, og som først ankommer i april og maj fra Afrika. Hvis det pludselig sætter ind med kraftig kulde sidst på foråret, er der ingen vej tilbage for mange arter af sangere. De bukker under, hvis vejret er voldsomt imod dem.
Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,1 til 1,3 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af de seneste tre årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.
På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl. Solsorten og bogfinken er de førende på listen over talrige fugle i Danmark.
Det viser rapporteringen til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.
Her rapporterer ornitologer hver dag, hvad de ser og hører af fugle i terrænet.
Vinde fra syd og sydvest med mildning der skubber vinteren mod nord og øst, hvor den kom fra, er i store træk opskriften på et massivt forårstræk af sanglærker.
Men hvis vinden går i nord og øst, så vinteren på ny byder på frost og sne, vil forårstrækket i større eller mindre grad stoppe for en stund.
For sanglærkerne er trækket om foråret en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først. Derfor er de klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal og Frankrig, straks vejret tillader det.
Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I 2005 var der et tidligt træk af sanglærker, der vendte om og foretog et returtræk mod sydvest i februar, fordi kulden og sneen kom tilbage. Det er mere sneen end kulden, der er fuglenes problem. Sneen dækker nemlig lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til.
Det barske vejrlig med omslag fra frost til tø og tilbage igen koster næppe lærkedødsfald af betydning, for vejrtrækfugle som sanglærker, viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året kan de så at sige bølge frem og tilbage i takt med kuldeperioder og mildninger.
Det er langt værre for de fugle, der lever af insekter, og som først ankommer i april og maj fra Afrika. Hvis det pludselig sætter ind med kraftig kulde sidst på foråret, er der ingen vej tilbage for mange arter af sangere. De bukker under, hvis vejret er voldsomt imod dem.
Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,1 til 1,3 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af de seneste tre årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.
På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl. Solsorten og bogfinken er de førende på listen over talrige fugle i Danmark.
