Indiske gribbe stadig hårdt ramt af gift i ådsler
tirsdag 28. februar 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et offentligt projekt, der skulle vende udviklingen efter et styrtdyk på 95 procent i bestandene af gribbe omkring Himalaya, mangler penge og får kun halvhjertet støtte.
Ole Friis Larsen
Det kniber for de indiske myndigheder med at redde landets bestande af gribbe. Efter tre år er der ifølge Times of India ikke penge nok i projektet til at købe giftfrit kød til gribbene, og projektet får i det hele taget kun ”halvhjertet” støtte, skriver avisen. Kun den ene af tre ”gribbe-restauranter for gribbe” i Chandola, Chamraur og Kathlore er stadig i brug, og selv på det sted bliver der kun lagt ådsler ud, som skovfogeder køber eller får af folk i deres distrikter, uden at kødet bliver undersøgt for giften diclofenac.
”Det ser ud til, at bestandene stiger lidt, når vi ser på antallet af gribbe, der kommer til foderpladsen, men vi har intet videnskabeligt belæg for formodningen”, siger skovrider Dhirendra Singh fra distriktet Pathankot til Times of India.
Her kommer gribbe fra Himalayas lavere sydskråninger til foderpladsen Chandola ved floden Chakki. Den lokale afdeling af Indiens naturstyrelse råder ifølge Dhirendra Singh over et laboratorium i Dhar Kalan, men han har hverken laboranter eller et budget til at undersøge de ådsler, der bliver lagt ud til gribbene.
Indtil 1980'erne var der omkring 40 millioner gribbe af arterne Langnæbbet Grib, Gyps tenuirostris, Indisk Grib, Gyps indicus, og Bengalgrib, Gyps bengalensis, i Indien, men i 1990'erne slog verdens ældste ornitologiske forening, Bombay Natural History Society, alarm om et pludseligt og dramatisk fald i Nepal, Pakistan og Indien, hvor 95 procent af gribbene forsvandt, da bestandene i løbet af en halv snes år faldt til omkring 60.000 fugle.
Undersøgelser fra Pakistan påviste, at gribbene døde af stoffet diclofenac. Det er et middel, som indiske og pakistanske landmænd i stor stil brugte til at slå betændelser ned med på deres husdyr. Ifølge undersøgelserne var der diclofenac i omkring 10 procent af de ådsler, som gribbene levede af, og stoffet er så giftigt for fuglene, at selv hvis diclofenac kun forekom i blot en enkelt procent af ådslerne, ville det påvirke bestandene af gribbe negativt. Diclofenac dehyrerede gribbene og udløste nyresvigt, hvorefter de døde. Stoffet er kendt verden over under en lang række handelsnavne, i Europa især som Voltaren.
I 2003 indledte Bombay Natural History Society en kampagne mod diclofenac, og i 2006 udstedte den indiske regering et totalforbud mod at bruge stoffet. I stedet skulle landmændene bruge stoffet meloxicam, som ikke så ud til at skade gribbene, men ifølge Times of India blev og bliver der stadig fundet diclofenac i døde husdyr.
For tre år siden oprettede den indiske regering derfor de tre foderpladser for at sikre gribbene en giftfri kost. Regeringen ser både gribbene som vigtige led i Indiens biodiversitet og som vigtige for folkesundheden, fordi de æder ådsler og dermed blandt andet forhindrer spredning af rabies og miltbrand til mennesker.
Alligevel har regeringens projekt for redning af gribbene ikke nogen stor folkelig bevågenhed, skriver Times of India.
”I begyndelsen var der en vis interesse for 'gribberestauranten', men nu ser vi knap nok nogen gå derhen for at lægge foder til gribbene, og der bliver kun lagt noget en gang eller to om ugen, og der er selvfølgelig slet ikke nok”, siger borgmester Mohinder Singh i landsbyen Dhar Khurd til avisen.
En anonym veterinærparamediciner siger til Times of India, at forbuddet mod at bruge diclofenac til husdyr blot har fået landmændene til at bruge human diclofenac (beregnet til mennesker) til dyrene i stedet. ”De har ikke tålmodighed til at vente på, at deres husdyr bliver raske af de andre midler, der er til rådighed, men vil have det hurtigst virkende middel og regner ud, hvor store doser husdyrene skal have af human diclofenac efter dyrenes vægt i forhold til doserne for mennesker”, forklarer veterinærparamedicineren.
Dhirendra Singh siger til Times of India, at naturstyrelsen i Pathankot nu vil undersøge omfanget af misbrug af human Diclofenac til husdyr.
”Det ser ud til, at bestandene stiger lidt, når vi ser på antallet af gribbe, der kommer til foderpladsen, men vi har intet videnskabeligt belæg for formodningen”, siger skovrider Dhirendra Singh fra distriktet Pathankot til Times of India.
Her kommer gribbe fra Himalayas lavere sydskråninger til foderpladsen Chandola ved floden Chakki. Den lokale afdeling af Indiens naturstyrelse råder ifølge Dhirendra Singh over et laboratorium i Dhar Kalan, men han har hverken laboranter eller et budget til at undersøge de ådsler, der bliver lagt ud til gribbene.
Indtil 1980'erne var der omkring 40 millioner gribbe af arterne Langnæbbet Grib, Gyps tenuirostris, Indisk Grib, Gyps indicus, og Bengalgrib, Gyps bengalensis, i Indien, men i 1990'erne slog verdens ældste ornitologiske forening, Bombay Natural History Society, alarm om et pludseligt og dramatisk fald i Nepal, Pakistan og Indien, hvor 95 procent af gribbene forsvandt, da bestandene i løbet af en halv snes år faldt til omkring 60.000 fugle.
Undersøgelser fra Pakistan påviste, at gribbene døde af stoffet diclofenac. Det er et middel, som indiske og pakistanske landmænd i stor stil brugte til at slå betændelser ned med på deres husdyr. Ifølge undersøgelserne var der diclofenac i omkring 10 procent af de ådsler, som gribbene levede af, og stoffet er så giftigt for fuglene, at selv hvis diclofenac kun forekom i blot en enkelt procent af ådslerne, ville det påvirke bestandene af gribbe negativt. Diclofenac dehyrerede gribbene og udløste nyresvigt, hvorefter de døde. Stoffet er kendt verden over under en lang række handelsnavne, i Europa især som Voltaren.
I 2003 indledte Bombay Natural History Society en kampagne mod diclofenac, og i 2006 udstedte den indiske regering et totalforbud mod at bruge stoffet. I stedet skulle landmændene bruge stoffet meloxicam, som ikke så ud til at skade gribbene, men ifølge Times of India blev og bliver der stadig fundet diclofenac i døde husdyr.
For tre år siden oprettede den indiske regering derfor de tre foderpladser for at sikre gribbene en giftfri kost. Regeringen ser både gribbene som vigtige led i Indiens biodiversitet og som vigtige for folkesundheden, fordi de æder ådsler og dermed blandt andet forhindrer spredning af rabies og miltbrand til mennesker.
Alligevel har regeringens projekt for redning af gribbene ikke nogen stor folkelig bevågenhed, skriver Times of India.
”I begyndelsen var der en vis interesse for 'gribberestauranten', men nu ser vi knap nok nogen gå derhen for at lægge foder til gribbene, og der bliver kun lagt noget en gang eller to om ugen, og der er selvfølgelig slet ikke nok”, siger borgmester Mohinder Singh i landsbyen Dhar Khurd til avisen.
En anonym veterinærparamediciner siger til Times of India, at forbuddet mod at bruge diclofenac til husdyr blot har fået landmændene til at bruge human diclofenac (beregnet til mennesker) til dyrene i stedet. ”De har ikke tålmodighed til at vente på, at deres husdyr bliver raske af de andre midler, der er til rådighed, men vil have det hurtigst virkende middel og regner ud, hvor store doser husdyrene skal have af human diclofenac efter dyrenes vægt i forhold til doserne for mennesker”, forklarer veterinærparamedicineren.
Dhirendra Singh siger til Times of India, at naturstyrelsen i Pathankot nu vil undersøge omfanget af misbrug af human Diclofenac til husdyr.
