Nordligste spids af halvøen Hindsholm, Fyn, mellem Odense Fjord og Storebælt

Fyns vigtigste forårstræksted. Vigtige rastepladser for vadefugle og andefugle.
Se Google-map med udsigtspunkter, P-pladser m.v. 

Beskrivelse
Den nordlige del af Hindsholm består af småøer, holme og odder med krogede former. Der er nogle småskove, enge og overdrev. Selve Fyns Hoved har en flot natur med stejle moræneklinter, en stenfyldt kyst og et bakket landskab med små søer. Området græsses af får og køer og rækker af stengærder viser tidligere tiders markopdeling. Den lange krumodde Tornen, der er fuglereservat, omgiver den lavvandede lagune Fællesstrand. Syd for lagunen ligger udsigtspunktet Jøvet, med udsigt mod syd ned over Lillestrand med øerne Mejlø, Bogø og halvøen Langehoved.  

Hindsholm-halvøen er dannet af en stor gletsjer, der skød op gennem Storebælt under den sidste istid. Den efterlod morænemateriale i langstrakte bakker (drumlins), der ses overalt på halvøen. Også øerne i Lillestrand er drumlins, der nu er omgivet af vand.

Fugle
Ynglefugle
Tejsten yngler i klinterne ved Lillestrand 3km mod syd, og kan ses på havet ud for kysten af Fyns Hoved. Ved fuglereservaterne Tornen og Lillestrand yngler bl.a. knopsvane, gravand, ederfugl, strandskade og stor præstekrave. Nogle år endda den sjældne dværgterne. Grønspætte holder til i sommerhusområdet og ses hele året rundt.

Træk- og rastefugle
En tidlig forårsmorgen i slutningen af april eller i maj kan krattene på Fyns Hoved vrimle med småfugle, hver eneste busk synes besat af rødhals, sangdrossel eller løvsanger og de gule vipstjerter lyser op omkring de græssende køer og får. Særlig stor chance for denne oplevelse er der efter disede nætter med varme og østenvind.

Forårstrækket kan bedst iagttages fra Horseklint på den østlige side af Fællesstrand eller fra Baesbanke, der er det højeste punkt på selve hovedet (25m). Herfra kan man se både trækket over land og over hav. Trækket omfatter alle mulige småfuglearter. Allerede i det tidlige forår trækker de første lærker, herefter følger finkefugle, duer og kragefugle. Senere dukker vipstjerter, pibere, svaler, stær og mejser op. Rovfugletrækket udgøres for det meste af musvåger, der begynder at trække i februar sammen med nogle enkelte røde glenter. I marts/april ses også rørhøg, tårnfalk, spurvehøg og enkelte fiskeørn.

Over havet kan man følge et større træk af lommer, skarver og ænder, især dykænder, hvoraf de almindeligste arter er ederfugl, sortand og fløjlsand.

Fællesstrand er en vigtig rasteplads for ænder og vadefugle, der søger føde på det lave vand. De almindeligste fugle der ses her er gravand, gråand, pibeand, strandskade, rødben, almindelig ryle, storspove, lille kobbersneppe, stor præstekrave og skarv. Desuden holder mange måger, samt splitterner og havterner til her.

I vinterhalvåret ses i farvandet omkring halvøen mange havfugle der raster eller trækker forbi, bl.a. dykænder som hvinand, alkefugle, lommer og kjover. Ved kysten ses lejlighedsvis snespurv, skærpiber og sortgrå ryle.

Andre dyr
I maj-juni er der gode muligheder for at høre strandtudser kvække i de små søer eller vandfyldte lavninger på Fyns Hoved. Om sommeren har man chancen for at finde hugorm og firben, hvis man går stille. I havet kan man være heldig at se spættet sæl eller et marsvin.

Adgang
Man kommer til Fyns Hoved ad rute 315 der fører nordpå ud af Kerteminde. Vejen fortsætter til Korshavn, hvor man kan parkere. Herfra kan man gå ud på selve hovedet eller på en sti langs strandengene på sydsiden af Fællesstrand. Hermed kommer man ud til Horseklint og videre ud til krumodden Tornen. Der er dog ingen adgang til Tornen i fuglenes yngletid fra 1. april indtil 15. juli. Det er også muligt at fortsætte i bilen fra Korshavn ad en jordvej til en P-plads tættere på selve hovedet. Herfra fortsætter man til fods.

Der er toiletter ved P-pladsen ved Korshavn. Herfra kan man også følge en sti op til udsigtspunktet på Jøvet.