Landbrug
Reformen af EU’s landbrugspolitik efter 2020
Vores mål er et opgør med den nuværende landbrugsstøtte, som honorerer landmænd efter, hvor meget de ejer og ikke efter, hvor meget de belaster klima, miljø, natur, biodiversitet og folkesundhed
DET GØR VI
Efter 2020 skal EU have en ny fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy også kaldet CAP).
BirdLife, WWF og EEB har siden igangsættelsen af reformprocessen samarbejdet om en grønnere landbrugspolitik og mobiliseret en kvart million borgere til deltagelse i Kommissionens offentlige høring.
Vores mål er et opgør med den nuværende landbrugsstøtte, som honorerer landmænd efter, hvor meget de ejer og ikke efter, hvor meget de belaster klima, miljø, natur, biodiversitet og folkesundhed.
70% af landbrugsstøtten gives efter antal hektarer og antal dyr. I stedet bør EU belønne de landmænd, som anvender miljø-, klima- og naturvenlige landbrugspraksisser.
VORES MÅLSÆTNING ER:
1. At der øremærkes midler til finansiering af implementering af Naturdirektiverne – i særdeleshed Natura2000-netværket! Det vil koste 20 mia. EUR om året. Landbrugsbudgettet skal belastes med 15 mia. EUR årligt, mens de resterende 5 mia. EUR skal finansieres af medlemslandene. ’
2. Opgør med natur- og klimaødelæggende landbrugssubsidier – i særdeleshed grundbetalingsordningen! I stedet skal minimum 50 procent af landbrugsstøtten (både søjle 1 og 2) finansiere miljø-, klima- og naturfremmende tiltag i landbruget.
3. Landmænd skal ikke honoreres for at overholde miljølovgivning. 30% af den direkte støtte gives efter overholdelse af en række grønne krav - krav som landbruget i bør efterleve uden betaling. Andre sektorer får helle ikke betaling for at overholde lovgivningen. Derudover kritiseres de grønne krav for ikke at være naturfremmende.
BAG OM PROCESSEN
Den nye landbrugspolitik forventes at træde i kraft 1. januar 2021 og gælde frem til 2028.
Reformprocessen blev for alvor skudt i gang den 2. februar 2017 da EU-Kommissionen åbnede op for en offentlig høring om den fælle europæiske landbrugspolitik.
Den 1. juni 2018 offentliggjorde EU-Kommissionen sit udspil til de juridiske tekster, der skal danne grundlaget for CAP’en efter 2020.
Nu følger en længere forhandlingsperiode på 1-2 år. Forhandlingerne vil ske i såkaldte trilogforhandlinger (trepartsforhandlinger) mellem EU’s tre hovedinstitutioner Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Forslaget følger i forlængelse af Kommissionens forslag til et samlet EU-budget for 2021-2027, som blev præsenteret 2. maj 2018.
Det er ligeledes Ministerrådet og Europa-Parlamentet som skal godkende den langsigtede budgetramme.
Det kommende EU-budget vedtages inden EP-valget i maj 2019 og formenylig inden topmødet i Sibiu den 9. maj.
Hvis ovenstående tidsplan holder, forventes det, at den nye CAP-reform kan træde i kraft i Danmark i januar 2021.