Der skal sættes tal på bramgåsens himmelflugt
tirsdag 13. marts 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af få årtier er bestanden af bramgæs mere end tidoblet i vores del af verden, og i weekenden skal flokkene af brogede bramgæs tælles i alle EU-lande. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, vil i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) skabe overblik over antallet af gæs i det danske landskab midt i marts
Jan Skriver
Gåseentusiaster er på nippet til at få gåsehud af fryd, for der er i disse år i det danske forårslandskab en gåsevrimmel af næsten uvirkelige dimensioner, hvis man sammenligner med situationen for bare få årtier siden.
Dengang var der langt mellem flokkene af bramgæs.
- Hvis vi i 1960’erne, da den samlede russiske bestand af bramgæs blot talte omkring 50.000 individer, havde sagt, at der engang skulle ses store flokke mange steder i Danmark i marts-april, ville næppe nogen have troet på spådommen.
Men i dag skønner vi, at den vestrussiske bestand, som via Østersøen trækker til vinterkvarterer i Nordvesteuropa, tæller rundt regnet 700.000 fugle, og flere og flere af dem tilbringer længere og længere tid i Danmark, og de spreder sig mere i terrænet end tidligere. Vi er spændte på, om tendensen til flere bramgæs på et stigende antal danske lokaliteter fortsætter, siger Stefan Pihl, der koordinerer de landsdækkende tællinger af gæs og vandfugle for Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Snesevis af særligt udvalgte lokaliteter vil i løbet af den kommende weekend blive besøgt af erfarne gåsetællere, der nøje vil registrere antallet af gæs.
Desuden vil data fra DOFbasen, hvor medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) hver dag indtaster deres dugfriske tal fra tællinger af fugle over det ganske land, blive brugt som brikker til det samlede billede af bramgåsens forekomst netop nu her i landet.
- Bramgåsen er ligesom de fleste andre gæs en opportunist, når det handler om at finde føde. Så vi kan sagtens forestille os, at fremgangen i bestanden vil resultere i, at bramgåsen bliver set på helt nye lokaliteter, hvor arten måske tidligere var ukendt i Danmark. Men det er dog i Vadehavet og nordpå langs Vestkysten og i kystnaturen langs Limfjorden med reservatet Vejlerne som kerneområde, at de helt store gåselokaliteter findes. Desuden kan der på denne tid af året være store flokke i et geografisk bælte i den sydlige del af Danmark fra Ærø, Sydfyn, Langeland over Lolland til Falster, siger Stefan Pihl.
Tællingen af bramgæs i 2009 gav 74.000 fugle midt i marts. I 2010 lød facit på bare 15.000 fugle, men da dækkede sneen et frosthærget Danmark i flere måneder.
Det er langt hen ad vejen vejret, som bestemmer, hvor mange bramgæs, der opholder sig i Danmark på denne tid af året. I hårde vintre trækker gæssene mod mildere egne i Holland for eksempel.
Denne milde marts giver udsigt til nye rekordstore antal af bramgæs.
Bramgåsen står opført på bilag 1 i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv.
Det vil sige, at den hører til en gruppe af fuglearter, der værnes særligt om. Bramgåsen må ikke jages i noget EU-land, og hvis der skal indføres en jagttid på den brogede gås, må alle lande blive enige om at ændre direktivet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening.
tlf. 33 28 38 00.
Stefan Pihl,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 88 48.
Dengang var der langt mellem flokkene af bramgæs.
- Hvis vi i 1960’erne, da den samlede russiske bestand af bramgæs blot talte omkring 50.000 individer, havde sagt, at der engang skulle ses store flokke mange steder i Danmark i marts-april, ville næppe nogen have troet på spådommen.
Men i dag skønner vi, at den vestrussiske bestand, som via Østersøen trækker til vinterkvarterer i Nordvesteuropa, tæller rundt regnet 700.000 fugle, og flere og flere af dem tilbringer længere og længere tid i Danmark, og de spreder sig mere i terrænet end tidligere. Vi er spændte på, om tendensen til flere bramgæs på et stigende antal danske lokaliteter fortsætter, siger Stefan Pihl, der koordinerer de landsdækkende tællinger af gæs og vandfugle for Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Snesevis af særligt udvalgte lokaliteter vil i løbet af den kommende weekend blive besøgt af erfarne gåsetællere, der nøje vil registrere antallet af gæs.
Desuden vil data fra DOFbasen, hvor medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) hver dag indtaster deres dugfriske tal fra tællinger af fugle over det ganske land, blive brugt som brikker til det samlede billede af bramgåsens forekomst netop nu her i landet.
- Bramgåsen er ligesom de fleste andre gæs en opportunist, når det handler om at finde føde. Så vi kan sagtens forestille os, at fremgangen i bestanden vil resultere i, at bramgåsen bliver set på helt nye lokaliteter, hvor arten måske tidligere var ukendt i Danmark. Men det er dog i Vadehavet og nordpå langs Vestkysten og i kystnaturen langs Limfjorden med reservatet Vejlerne som kerneområde, at de helt store gåselokaliteter findes. Desuden kan der på denne tid af året være store flokke i et geografisk bælte i den sydlige del af Danmark fra Ærø, Sydfyn, Langeland over Lolland til Falster, siger Stefan Pihl.
Tællingen af bramgæs i 2009 gav 74.000 fugle midt i marts. I 2010 lød facit på bare 15.000 fugle, men da dækkede sneen et frosthærget Danmark i flere måneder.
Det er langt hen ad vejen vejret, som bestemmer, hvor mange bramgæs, der opholder sig i Danmark på denne tid af året. I hårde vintre trækker gæssene mod mildere egne i Holland for eksempel.
Denne milde marts giver udsigt til nye rekordstore antal af bramgæs.
Bramgåsen står opført på bilag 1 i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv.
Det vil sige, at den hører til en gruppe af fuglearter, der værnes særligt om. Bramgåsen må ikke jages i noget EU-land, og hvis der skal indføres en jagttid på den brogede gås, må alle lande blive enige om at ændre direktivet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening.
tlf. 33 28 38 00.
Stefan Pihl,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 88 48.
