Himmelske klokker lyder over hele landet
mandag 19. november 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tusindvis af silkehaler, der lyder som små ringlede sølvklokker, har invaderet Danmark de seneste uger. Silkehalerne er på jagt efter bær i villahaver, læbælter og småskove. Når bærrene er spist op, kaster de sultne gæster sig over æblerne. Silkehalerne er fulde af tillid og det sker, at de også bare er fulde. For fuglene kan fortære gærede bær og frugter, så de får alkohol i blodet
Jan Skriver
Den grå november har været præget af et talstærkt rykind af farvestrålende silkehaler fra de store skandinaviske og russiske skove i nordøst, og i disse dage optræder formentlig titusinder af silkehaler som spisende gæster overalt i Danmark.
På engelsk hedder silkehalen ”Bohemian Waxwing”, og fuglen lever op til sit navn, fordi den faktisk på sit træk om efteråret er en boheme eller en sigøjner, der ikke har nogen fast rute, men som flakker om på må og få og slår sig ned, hvor der byder sig føde til.
Den igangværende invasion ser ud til at være meget geografisk spredt i Danmark, og der er set flokke af silkehaler overalt i landet.Som altid er der dog en tendens til, at de største flokke, der kan tælle flere hundrede individer, bliver set i Nordsjælland og på østvendte kyster i Jylland og den nordlige del af Danmark.
- Mangel på føde har tvunget millioner af silkehaler, der yngler i øde nåleskove i Sverige, Finland, Rusland og langt mod øst i Sibirien, til at flyve mod Vesteuropa. Der kan formentlig sagtens være 10.000'er af silkehaler her i landet i disse uger, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Foreningens database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, giver alle en mulighed for at følge forekomsten af silkehaler og invasionens videre forløb. I reglen er november og december de store måneder for observationer af silkehaler.
Den seneste meget store invasion af silkehaler fandt sted i vinteren 2004/2005. Hvert 2. eller 3. år er der silkehale-invasion med den seneste i 2010/2011 De største antal bliver som regel registreret i overgangen mellem efterår og vinter. Fra nytår er invasionerne som oftest klinget af, og antallet af silkehaler mindskes frem til udgangen af marts, oplyser Henning Heldbjerg.
Fælles for de bærædende vintergæster er deres ekstraordinære tillidsfuldhed.
- Silkehaler repræsenterer en meget fin naturoplevelse for mange mennesker, fordi vintergæsterne er ekstremt tillidsfulde i forhold til det, vi normalt oplever med indfødte danske fugle. Mange af silkehalerne har ynglet i helt mennesketomme områder, så måske er en dansk haveejer deres første erfaring med mennesker, siger Henning Heldbjerg.
De buttede silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de er også småfulde på andre måder. Fuglene har nemlig dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. En 65 gram tung silkehale kan æde 15 gram bær i ét måltid. Og den indtager adskillige måltider pr. dag.
En særlig stor lever gør dog fuglene i stand til at forbrænde alkoholen meget hurtigt, så de ikke siksakker af sted i spiritusflyvning. Silkehaler har ligesom stære en snorlige flugt, der på ingen måde bærer præg af et højt, dagligt alkoholforbrug.
Når silkehalerne har spist op af de røde bær fra rønnebærtræer eller tjørnebuske, der i reglen står først på menuen, kaster de sig ofte over æbler, eller de flyver måske videre mod sydvest og nye fødekilder.
I sjældne tilfælde kan det ske, at silkehaler når helt til Sydeuropa på deres jagt efter føde. I efteråret 2004, da dette århundredes foreløbig største invasion gik over Nordeuropa, nåede enkelte silkehaler helt til det nordvestlige hjørne af Spanien. Det var første gang, at der med sikkerhed blev konstateret silkehaler i denne del af Europa. De spanske observationer var med til at understrege, at store mængder af silkehaler det år blev ramt af sult i deres yngleskove, hvorpå de var tvunget til at flakke vidt omkring efter føde.
Erfaringer fra sæsoner med invasioner, som den vi er midt i, fortæller, at mange silkehaler de næste måneder vil bukke under. En del vil flyve mod ruder i en grad, så silkehalen, der af de fleste bliver opfattet som en smuk og delikat skabning, endnu en sæson vil blive en af de mest udstoppede fugle i dette land.
Retfærdigvis skal det siges, at kollisionerne intet har med promille-flyvningen på grund af de gærede bær og alkoholen i blodet at gøre.
Ulykkerne handler snarere om, at invasions-silkehalerne færdes i uvant terræn med ukendte farer fjernt fra de øde næsten mennesketomme skove, hvor de hører hjemme.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Henning Heldbjerg,
tlf. 33 28 38 27.
På engelsk hedder silkehalen ”Bohemian Waxwing”, og fuglen lever op til sit navn, fordi den faktisk på sit træk om efteråret er en boheme eller en sigøjner, der ikke har nogen fast rute, men som flakker om på må og få og slår sig ned, hvor der byder sig føde til.
Den igangværende invasion ser ud til at være meget geografisk spredt i Danmark, og der er set flokke af silkehaler overalt i landet.Som altid er der dog en tendens til, at de største flokke, der kan tælle flere hundrede individer, bliver set i Nordsjælland og på østvendte kyster i Jylland og den nordlige del af Danmark.
- Mangel på føde har tvunget millioner af silkehaler, der yngler i øde nåleskove i Sverige, Finland, Rusland og langt mod øst i Sibirien, til at flyve mod Vesteuropa. Der kan formentlig sagtens være 10.000'er af silkehaler her i landet i disse uger, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Foreningens database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, giver alle en mulighed for at følge forekomsten af silkehaler og invasionens videre forløb. I reglen er november og december de store måneder for observationer af silkehaler.
Den seneste meget store invasion af silkehaler fandt sted i vinteren 2004/2005. Hvert 2. eller 3. år er der silkehale-invasion med den seneste i 2010/2011 De største antal bliver som regel registreret i overgangen mellem efterår og vinter. Fra nytår er invasionerne som oftest klinget af, og antallet af silkehaler mindskes frem til udgangen af marts, oplyser Henning Heldbjerg.
Fælles for de bærædende vintergæster er deres ekstraordinære tillidsfuldhed.
- Silkehaler repræsenterer en meget fin naturoplevelse for mange mennesker, fordi vintergæsterne er ekstremt tillidsfulde i forhold til det, vi normalt oplever med indfødte danske fugle. Mange af silkehalerne har ynglet i helt mennesketomme områder, så måske er en dansk haveejer deres første erfaring med mennesker, siger Henning Heldbjerg.
De buttede silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de er også småfulde på andre måder. Fuglene har nemlig dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. En 65 gram tung silkehale kan æde 15 gram bær i ét måltid. Og den indtager adskillige måltider pr. dag.
En særlig stor lever gør dog fuglene i stand til at forbrænde alkoholen meget hurtigt, så de ikke siksakker af sted i spiritusflyvning. Silkehaler har ligesom stære en snorlige flugt, der på ingen måde bærer præg af et højt, dagligt alkoholforbrug.
Når silkehalerne har spist op af de røde bær fra rønnebærtræer eller tjørnebuske, der i reglen står først på menuen, kaster de sig ofte over æbler, eller de flyver måske videre mod sydvest og nye fødekilder.
I sjældne tilfælde kan det ske, at silkehaler når helt til Sydeuropa på deres jagt efter føde. I efteråret 2004, da dette århundredes foreløbig største invasion gik over Nordeuropa, nåede enkelte silkehaler helt til det nordvestlige hjørne af Spanien. Det var første gang, at der med sikkerhed blev konstateret silkehaler i denne del af Europa. De spanske observationer var med til at understrege, at store mængder af silkehaler det år blev ramt af sult i deres yngleskove, hvorpå de var tvunget til at flakke vidt omkring efter føde.
Erfaringer fra sæsoner med invasioner, som den vi er midt i, fortæller, at mange silkehaler de næste måneder vil bukke under. En del vil flyve mod ruder i en grad, så silkehalen, der af de fleste bliver opfattet som en smuk og delikat skabning, endnu en sæson vil blive en af de mest udstoppede fugle i dette land.
Retfærdigvis skal det siges, at kollisionerne intet har med promille-flyvningen på grund af de gærede bær og alkoholen i blodet at gøre.
Ulykkerne handler snarere om, at invasions-silkehalerne færdes i uvant terræn med ukendte farer fjernt fra de øde næsten mennesketomme skove, hvor de hører hjemme.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Henning Heldbjerg,
tlf. 33 28 38 27.
