Nordens papegøjer på vej mod Danmark
mandag 12. november 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Store antal af krognæb i Finland, Sverige og Norge øger de aktuelle chancer for fund af de sjældne, spektakulære buttede finker i Danmark. Foreløbig er 17 krognæb set i Skagen, hvor en er blevet fanget og ringmærket. Også nordkysten af Sjælland har haft besøg af krognæb
Jan Skriver
Mangel på føde har drevet krognæb i tusindtal mod vest og syd fra artens kæmpemæssige yngleområder i Nordskandinaviens og Ruslands tajga, de vidtstrakte nåleskove.
I slutningen af oktober blev der konstateret store antal af krognæb på træk mod syd fra Finlands vestkyst. Der lyder rapporter om mindst 12.000 krognæb fra Finland.
På det seneste er der set ekstraordinært mange krognæb omkring Stockholm, hvor cirka 1.000 individer syd for den svenske hovedstad for få dage siden trak mod sydvest. Også Norge har omkring Oslo haft besøg af krognæb, og øen Utsira, der ligger ud for Haugesund på vestkysten af Norge, har haft et halvt hundrede krognæb på en dag, hvoraf 22 blev fanget og ringmærket.
Så nu ventes det, at de foreløbigt 18 danske krognæb set i slutningen af oktober og den første halve snes dage af november kan blive til endnu flere de kommende dage. Når det regner med krognæb i regionerne nord og øst for os, er der en god chance for, at det vil dryppe på Danmark, dog med langt de fleste dryp omkring nationens nordligste by og Grenen.
- Der vil helt sikkert dukke flere krognæb op den kommende tid. Meldingerne fra Sverige tyder på, at det svenske træk af krognæb, der flyver mod vest og sydvest, kulminerer cirka 400 kilometer ØNØ for Skagen. Indtil videre er fuglene ikke på vej mod Sydsverige, siger ornitologen Rolf Christensen, der dagligt følger fugletrækket omkring Grenen i Skagen, hvor han ringmærker.
Onsdag 7. november fangede han en krognæb i et af sine net.
- Fuglen var tynd og udmagret med spidst brystben, der viser, at den har sultet. Det underbygger det, vi i forvejen ved, nemlig at invasioner bliver sat i gang af mangel på føde, siger Rolf Christensen, der opfordrer folk til at se efter krognæb på øst- og nordvendte kystlokaliteter. I weekenden blev der set krognæb ved Melby Overdrev på Sjællands Kattegatkyst øst for Hundested.
- Skagen er traditionelt i særklasse den bedste danske lokalitet for krognæb, der i reglen optræder i perioden mellem 10. og 20. november. I år er invasionen tilsyneladende begyndt tidligt med en iagttagelse allerede i slutningen af oktober, siger Rolf Christensen.
Krognæbbene bliver i Skagen stort set altid set trække mod nordøst, oplyser Rolf Christensen. De er altså på vej tilbage, hvor de kom fra, om man så må sige.
Hvis de da ikke dør af udmattelse forinden, eller flyver mod en rude. Der er adskillige eksempler på rudedræbte krognæb i Danmark. Der er også flere eksempler på, at krognæb er blevet fundet skadede, hvorpå de er kommet i pleje en tid og sluttelig sluppet fri.
Det var for eksempel tilfældet med en krognæb, der i november 1981 blev fundet småskadet i en have i Skagen. Den kom i pleje, hvorpå den efter en kort rekreation blev sluppet fri 3.11 i Pandrup, efter at ringmærkeren William Carøe Aarestrup havde ringmærket den.
Det er karakteristisk, at krognæb er så ekstremt tillidsfulde, at de næsten kan virke ”underlige”. Engang havde arten ry for at være en dum fugl, fordi den bare blev siddende, selv om mennesker kom så tæt på den, at de næsten kunne røre den.
Krognæb er dog næppe dummere end bogfinker, de er bare fyldt med en næsten grænseløs tillid til deres omverden.
I vinteren 2004/2005 indtraf den seneste invasion af krognæb i Danmark. Skagen og Frederikshavn glimrede dengang med adskillige krognæb. Blandt andet holdt 5-6 krognæb til i rønnebærtræer i villakvarterer i Frederikshavn i flere uger midt på vinteren.
Invasionerne af krognæb og deres forløb er generelt uforudsigelige. Men det er ganske vist, at november er den klassiske måned, når vi taler om iagttagelser af krognæb i Danmark. Det er ikke kulde højt mod nord, der sender krognæb på træk. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader udelukkende deres faste leveområder, fordi de mangler føde. Krognæb lever af bær og knopper.
Når de ankommer til Danmark, slår de sig stort set altid på rønnebær.
I 1800-tallet var der invasioner af krognæb i 1813, 1817, 1862, 1866 og 1890. I forrige århundrede blev der noteret mindre invasioner i 1921 og 1954.
I 1995 blev der set en halv snes krognæb i Skagen og to ved Nordmandshage i Nordjylland.
I 1998 gik århundredets største invasion over Skagen, da mindst 73 krognæb blev noteret i løbet af november.
Selv om krognæb fra Finland og østpå i Rusland invaderer Skandinavien, er det ikke sikkert, at de når til Danmark.
I 1976 blev den største krognæb-invasion i 1900-tallet registreret i Sverige, da flere end 16.400 af de store, langhalede finker blev talt, da de via Østersøen trak ind over land syd for Stockholm i løbet af bare en dag i november.
Men denne invasion dryppede slet ikke på Danmark.
Meget få krognæb når længere mod sydvest end Danmark. Arten er dog truffet i Frankrig, Storbritannien, Holland, Tyskland og endda så langt mod syd som i Italien.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Rolf Christensen, ornitolog, Skagen.
Tlf. 40 41 66 08.
I slutningen af oktober blev der konstateret store antal af krognæb på træk mod syd fra Finlands vestkyst. Der lyder rapporter om mindst 12.000 krognæb fra Finland.
På det seneste er der set ekstraordinært mange krognæb omkring Stockholm, hvor cirka 1.000 individer syd for den svenske hovedstad for få dage siden trak mod sydvest. Også Norge har omkring Oslo haft besøg af krognæb, og øen Utsira, der ligger ud for Haugesund på vestkysten af Norge, har haft et halvt hundrede krognæb på en dag, hvoraf 22 blev fanget og ringmærket.
Så nu ventes det, at de foreløbigt 18 danske krognæb set i slutningen af oktober og den første halve snes dage af november kan blive til endnu flere de kommende dage. Når det regner med krognæb i regionerne nord og øst for os, er der en god chance for, at det vil dryppe på Danmark, dog med langt de fleste dryp omkring nationens nordligste by og Grenen.
- Der vil helt sikkert dukke flere krognæb op den kommende tid. Meldingerne fra Sverige tyder på, at det svenske træk af krognæb, der flyver mod vest og sydvest, kulminerer cirka 400 kilometer ØNØ for Skagen. Indtil videre er fuglene ikke på vej mod Sydsverige, siger ornitologen Rolf Christensen, der dagligt følger fugletrækket omkring Grenen i Skagen, hvor han ringmærker.
Onsdag 7. november fangede han en krognæb i et af sine net.
- Fuglen var tynd og udmagret med spidst brystben, der viser, at den har sultet. Det underbygger det, vi i forvejen ved, nemlig at invasioner bliver sat i gang af mangel på føde, siger Rolf Christensen, der opfordrer folk til at se efter krognæb på øst- og nordvendte kystlokaliteter. I weekenden blev der set krognæb ved Melby Overdrev på Sjællands Kattegatkyst øst for Hundested.
- Skagen er traditionelt i særklasse den bedste danske lokalitet for krognæb, der i reglen optræder i perioden mellem 10. og 20. november. I år er invasionen tilsyneladende begyndt tidligt med en iagttagelse allerede i slutningen af oktober, siger Rolf Christensen.
Krognæbbene bliver i Skagen stort set altid set trække mod nordøst, oplyser Rolf Christensen. De er altså på vej tilbage, hvor de kom fra, om man så må sige.
Hvis de da ikke dør af udmattelse forinden, eller flyver mod en rude. Der er adskillige eksempler på rudedræbte krognæb i Danmark. Der er også flere eksempler på, at krognæb er blevet fundet skadede, hvorpå de er kommet i pleje en tid og sluttelig sluppet fri.
Det var for eksempel tilfældet med en krognæb, der i november 1981 blev fundet småskadet i en have i Skagen. Den kom i pleje, hvorpå den efter en kort rekreation blev sluppet fri 3.11 i Pandrup, efter at ringmærkeren William Carøe Aarestrup havde ringmærket den.
Det er karakteristisk, at krognæb er så ekstremt tillidsfulde, at de næsten kan virke ”underlige”. Engang havde arten ry for at være en dum fugl, fordi den bare blev siddende, selv om mennesker kom så tæt på den, at de næsten kunne røre den.
Krognæb er dog næppe dummere end bogfinker, de er bare fyldt med en næsten grænseløs tillid til deres omverden.
I vinteren 2004/2005 indtraf den seneste invasion af krognæb i Danmark. Skagen og Frederikshavn glimrede dengang med adskillige krognæb. Blandt andet holdt 5-6 krognæb til i rønnebærtræer i villakvarterer i Frederikshavn i flere uger midt på vinteren.
Invasionerne af krognæb og deres forløb er generelt uforudsigelige. Men det er ganske vist, at november er den klassiske måned, når vi taler om iagttagelser af krognæb i Danmark. Det er ikke kulde højt mod nord, der sender krognæb på træk. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader udelukkende deres faste leveområder, fordi de mangler føde. Krognæb lever af bær og knopper.
Når de ankommer til Danmark, slår de sig stort set altid på rønnebær.
I 1800-tallet var der invasioner af krognæb i 1813, 1817, 1862, 1866 og 1890. I forrige århundrede blev der noteret mindre invasioner i 1921 og 1954.
I 1995 blev der set en halv snes krognæb i Skagen og to ved Nordmandshage i Nordjylland.
I 1998 gik århundredets største invasion over Skagen, da mindst 73 krognæb blev noteret i løbet af november.
Selv om krognæb fra Finland og østpå i Rusland invaderer Skandinavien, er det ikke sikkert, at de når til Danmark.
I 1976 blev den største krognæb-invasion i 1900-tallet registreret i Sverige, da flere end 16.400 af de store, langhalede finker blev talt, da de via Østersøen trak ind over land syd for Stockholm i løbet af bare en dag i november.
Men denne invasion dryppede slet ikke på Danmark.
Meget få krognæb når længere mod sydvest end Danmark. Arten er dog truffet i Frankrig, Storbritannien, Holland, Tyskland og endda så langt mod syd som i Italien.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Rolf Christensen, ornitolog, Skagen.
Tlf. 40 41 66 08.