Nordens papegøjer gnasker grankogler
mandag 10. december 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den største kendte invasion i nyere tid af krognæb, der kaldes Nordens papegøjer, er gået over Danmark den seneste måneds tid. I disse kolde vinterdage kan man være heldig at finde krognæb, som æder frø fra kogler af ædelgran. I Skagen Klitplantage er der set hele 10 krognæb i den første uge af december
Jan Skriver
De er tillidsfulde, smukke og så runde og buttede, at det kan være svært at tro, at fuglene er fløjet mod syd til Danmark på grund af sult.
Men det er tilfældet med de rekordstore antal af krognæb, der er noteret på træk over Danmark den seneste halvandens måneds tid.
- Jeg vil tro, at der i alt er observeret 200 af disse normalt meget sjældne finker i Danmark de seneste uger. De fleste er set i Nordjylland med Skagen og Nordmandshage ved Hals nær Limfjordens østlige munding som de bedste steder, men på hele 22 lokaliteter landet over er der set krognæb i efteråret og først på vinteren, fortæller ornitologen Rolf Christensen, der dagligt følger fugletrækket omkring Grenen og Skagen.
Netop Skagen-området byder i disse dage på de formentlig største chancer for at opleve de ekstremt tillidsfulde krognæb, for i Skagen Klitplantage syd for byen er der set hele 10 krognæb, som søgte føde i ædelgraner.
- Det lader til, at det er i toppen af ædelgraner, at man bør lede efter krognæb. De sidder og tager frøene ud af nåletræernes store opretstående kogler. I flere dage er krognæbbene set i terrænet omkring P-pladsen ud mod Sandmilen lige ved jernbaneoverskæringen, fortæller Rolf Christensen.
Også ved Damhussøen i København er der observeret krognæb på det seneste. Og Skørping i Rold Skov og Højbjerg i den sydlige udkant af Aarhus har budt på eksemplarer af den sjældne finke, der er stor som en drossel.
Efterårets invasion har budt på krognæb over næsten hele landet, også langt fra kysterne, og det er usædvanligt, når man sammenligner med tidligere tiders invasioner.
Det er mangel på føde i krognæbbenes kæmpemæssige yngleområder i Nordskandinaviens og Ruslands tajga, de vidtstrakte nåleskove, der har drevet finkerne i tusindtal mod syd og sydvest.
I slutningen af oktober blev der konstateret store antal af krognæb på træk mod syd fra Finlands vestkyst. Der lød rapporter om mindst 12.000 krognæb fra Finland. Og i november var der ekstraordinært mange krognæb omkring Stockholm og videre mod sydvest i Sverige.
- Mange af invasionsfuglene er helt sikkert døde, og en del er trukket tilbage mod nordøst, hvor de kom fra. Der er dog næppe tvivl om, at der fortsat kan findes krognæb i danske skove, primært i Nordjylland og langs kysterne af Nordsjælland vil jeg tro, siger Rolf Christensen.
Det er karakteristisk, at krognæb ofte er så påfaldende tillidsfulde, at de næsten kan virke ”underlige”. Engang havde arten ry for at være en dum fugl, fordi den bare blev siddende, selv om mennesker kom så tæt på den, at de næsten kunne røre den.
Krognæb er dog næppe dummere end bogfinker, de er bare fyldt med en næsten grænseløs tillid til deres omverden.
Invasionerne af krognæb og deres forløb er generelt uforudsigelige. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader deres faste leveområder, fordi de mangler føde. Krognæb lever af bær, knopper og frø fra kogler. Når de ankommer til Danmark, slår de sig ofte på rønnebær eller kogler fra lærketræer eller ædelgraner.
I 1800-tallet var der invasioner af krognæb i 1813, 1817, 1862, 1866 og 1890. I forrige århundrede blev der noteret mindre invasioner i 1921 og 1954.
I 1995 blev der set en halv snes krognæb i Skagen og to ved Nordmandshage i Nordjylland.
I 1998 gik århundredets største invasion over Skagen, da mindst 73 krognæb blev noteret i løbet af november.
Selv om krognæb fra Finland og østpå i Rusland invaderer Skandinavien, er det ikke sikkert, at de når til Danmark.
I 1976 blev den største krognæb-invasion i 1900-tallet registreret i Sverige, da flere end 16.400 af de store, langhalede finker blev talt, da de via Østersøen trak ind over land syd for Stockholm i løbet af bare en dag i november.
Men denne invasion dryppede slet ikke på Danmark.
Meget få krognæb når længere mod sydvest end Danmark. Arten er dog truffet i Frankrig, Storbritannien, Holland, Tyskland og endda så langt mod syd som i Italien.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Rolf Christensen, ornitolog, Skagen.
Tlf. 40 41 66 08.
Men det er tilfældet med de rekordstore antal af krognæb, der er noteret på træk over Danmark den seneste halvandens måneds tid.
- Jeg vil tro, at der i alt er observeret 200 af disse normalt meget sjældne finker i Danmark de seneste uger. De fleste er set i Nordjylland med Skagen og Nordmandshage ved Hals nær Limfjordens østlige munding som de bedste steder, men på hele 22 lokaliteter landet over er der set krognæb i efteråret og først på vinteren, fortæller ornitologen Rolf Christensen, der dagligt følger fugletrækket omkring Grenen og Skagen.
Netop Skagen-området byder i disse dage på de formentlig største chancer for at opleve de ekstremt tillidsfulde krognæb, for i Skagen Klitplantage syd for byen er der set hele 10 krognæb, som søgte føde i ædelgraner.
- Det lader til, at det er i toppen af ædelgraner, at man bør lede efter krognæb. De sidder og tager frøene ud af nåletræernes store opretstående kogler. I flere dage er krognæbbene set i terrænet omkring P-pladsen ud mod Sandmilen lige ved jernbaneoverskæringen, fortæller Rolf Christensen.
Også ved Damhussøen i København er der observeret krognæb på det seneste. Og Skørping i Rold Skov og Højbjerg i den sydlige udkant af Aarhus har budt på eksemplarer af den sjældne finke, der er stor som en drossel.
Efterårets invasion har budt på krognæb over næsten hele landet, også langt fra kysterne, og det er usædvanligt, når man sammenligner med tidligere tiders invasioner.
Det er mangel på føde i krognæbbenes kæmpemæssige yngleområder i Nordskandinaviens og Ruslands tajga, de vidtstrakte nåleskove, der har drevet finkerne i tusindtal mod syd og sydvest.
I slutningen af oktober blev der konstateret store antal af krognæb på træk mod syd fra Finlands vestkyst. Der lød rapporter om mindst 12.000 krognæb fra Finland. Og i november var der ekstraordinært mange krognæb omkring Stockholm og videre mod sydvest i Sverige.
- Mange af invasionsfuglene er helt sikkert døde, og en del er trukket tilbage mod nordøst, hvor de kom fra. Der er dog næppe tvivl om, at der fortsat kan findes krognæb i danske skove, primært i Nordjylland og langs kysterne af Nordsjælland vil jeg tro, siger Rolf Christensen.
Det er karakteristisk, at krognæb ofte er så påfaldende tillidsfulde, at de næsten kan virke ”underlige”. Engang havde arten ry for at være en dum fugl, fordi den bare blev siddende, selv om mennesker kom så tæt på den, at de næsten kunne røre den.
Krognæb er dog næppe dummere end bogfinker, de er bare fyldt med en næsten grænseløs tillid til deres omverden.
Invasionerne af krognæb og deres forløb er generelt uforudsigelige. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader deres faste leveområder, fordi de mangler føde. Krognæb lever af bær, knopper og frø fra kogler. Når de ankommer til Danmark, slår de sig ofte på rønnebær eller kogler fra lærketræer eller ædelgraner.
I 1800-tallet var der invasioner af krognæb i 1813, 1817, 1862, 1866 og 1890. I forrige århundrede blev der noteret mindre invasioner i 1921 og 1954.
I 1995 blev der set en halv snes krognæb i Skagen og to ved Nordmandshage i Nordjylland.
I 1998 gik århundredets største invasion over Skagen, da mindst 73 krognæb blev noteret i løbet af november.
Selv om krognæb fra Finland og østpå i Rusland invaderer Skandinavien, er det ikke sikkert, at de når til Danmark.
I 1976 blev den største krognæb-invasion i 1900-tallet registreret i Sverige, da flere end 16.400 af de store, langhalede finker blev talt, da de via Østersøen trak ind over land syd for Stockholm i løbet af bare en dag i november.
Men denne invasion dryppede slet ikke på Danmark.
Meget få krognæb når længere mod sydvest end Danmark. Arten er dog truffet i Frankrig, Storbritannien, Holland, Tyskland og endda så langt mod syd som i Italien.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Rolf Christensen, ornitolog, Skagen.
Tlf. 40 41 66 08.
