Er Naturplan Danmark et varsel om nye tider?
onsdag 5. november 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Endnu en forkromet plan for den danske natur har set dagens lys. Det er fint med velskrevne planer, men det helt afgørende er, om der er penge og politisk power nok i Folketinget.
Egon Østergaard
I åbningstalen til Folketinget i oktober 2014 nævnte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ordet natur 15 gange!
Det er aldrig sket før, at naturen har fyldt så meget i en åbningstale, så tør man håbe på, at naturbeskyttelse, biodiversitet og befolkningens naturoplevelser vil komme til at fylde mere, ja måske ligefrem bliver et tema i den kommende valgkamp? Og er Naturplan Danmark tegn på morgenluft i det politiske landskab på Christiansborg?
Forleden lancerede SR-regeringen under stor mediebevågenhed, og i stærkeste opstilling med statsministeren og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) iført gummistøvler, endelig masterplanen "Vores fælles natur".
Uklar finansiering af naturplanen
Efter tre års venten på, hvordan regeringen ville leve op til sine gode løfter i regeringsgrundlaget, blev spændingen endelig udløst med en stor og flot publikation med et væld af farvestrålende fotos, masser af hektar, millioner, forventninger, nye indsatser, eksisterende tiltag og forhåbninger på kort og meget langt sigt.
Stor ros til regeringen for det, og ikke mindst fordi man faktisk har gjort sig umage med i skrift og tale at efterkomme Natur- og Landbrugskommissionens mange kloge anbefalinger på naturområdet. Ja, man kan kun blive glad om hjertet af at læse om de mange gode intentioner og indsatser. Men efter et par gennemlæsninger begynder spørgsmålet om finansiering at melde sig, for planen er noget uklar og ulden på mange punkter.
I pressemeddelelsen fra miljøministeriet den 27. oktober nævner man, at der videreføres og igangsættes nye indsatser i Naturplan Danmark for over 5,5 milliarder kroner frem mod 2020, men det enorme tal kan ikke genfindes i planen.
Er det talmagi og eufori? I det hele taget er det svært at gennemskue, om der er økonomi til at gennemføre blot de allervigtigste dele af planen, som eksempelvis et Grønt Danmarkskort, forøget indsats i Natura 2000-områder og tiltag, der kan redde de truede og sårbare arter.
Gammel vin på nye flasker
Skal nogle af de vigtige indsatser, eksempelvis det Grønne Danmarkskort, kunne realiseres, ja så må man have en bred aftale i Folketinget om det, inklusiv en finansiering. Her burde det være en smal sag at blive enige, for Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti foreslog selv i 2009 et tilsvarende Grønt Danmarkskort i deres Natur- og Miljøplan 2020.
På samme vis ønskede de tre borgerlige partier for fem år siden 750 km2 ny natur, heraf 500 km2 randzoner og 130 km2 lavbundsarealer, tilskud til pleje af Natura 2000-områder og 400 km2 § 3-områder, etablering af fem nationalparker, lokale grønne partnerskaber, styrket formidling og adgang til naturen og bedre naturovervågning. Men står de borgerlige partier ved det nu?
Ser man endnu længere tilbage - til den 13 år gamle Wilhjelmrapport, bestilt af en SR-regering - så genfinder man også der mange af indsatserne i "Vores fælles natur": 10 procent af statens skove udlægges til biologisk mangfoldighed, udpegning af naturområder med restriktioner på havet, styrkelse af vidensgrundlaget for biodiversiteten og styrkelse af naturplejeindsatsen.
Var der nogen, der sagde gammel vin på nye flasker?
Siden 2001-planen fra SR-regeringen og VK’s plan fra 2009 har danske politikere igen forpligtet Danmark til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet, nu inden 2020. I aftalen ligger også, at i 2015 skal Folketinget have vedtaget og ”implementeret en effektiv, participatorisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.” Der er en bunden opgave for Folketingets partier i 2015.
Man tør vel næppe håbe på, at natur en dag kan blive et tema i en valgkamp?
Det er aldrig sket før, at naturen har fyldt så meget i en åbningstale, så tør man håbe på, at naturbeskyttelse, biodiversitet og befolkningens naturoplevelser vil komme til at fylde mere, ja måske ligefrem bliver et tema i den kommende valgkamp? Og er Naturplan Danmark tegn på morgenluft i det politiske landskab på Christiansborg?
Forleden lancerede SR-regeringen under stor mediebevågenhed, og i stærkeste opstilling med statsministeren og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) iført gummistøvler, endelig masterplanen "Vores fælles natur".
Uklar finansiering af naturplanen
Efter tre års venten på, hvordan regeringen ville leve op til sine gode løfter i regeringsgrundlaget, blev spændingen endelig udløst med en stor og flot publikation med et væld af farvestrålende fotos, masser af hektar, millioner, forventninger, nye indsatser, eksisterende tiltag og forhåbninger på kort og meget langt sigt.
Stor ros til regeringen for det, og ikke mindst fordi man faktisk har gjort sig umage med i skrift og tale at efterkomme Natur- og Landbrugskommissionens mange kloge anbefalinger på naturområdet. Ja, man kan kun blive glad om hjertet af at læse om de mange gode intentioner og indsatser. Men efter et par gennemlæsninger begynder spørgsmålet om finansiering at melde sig, for planen er noget uklar og ulden på mange punkter.
I pressemeddelelsen fra miljøministeriet den 27. oktober nævner man, at der videreføres og igangsættes nye indsatser i Naturplan Danmark for over 5,5 milliarder kroner frem mod 2020, men det enorme tal kan ikke genfindes i planen.
Er det talmagi og eufori? I det hele taget er det svært at gennemskue, om der er økonomi til at gennemføre blot de allervigtigste dele af planen, som eksempelvis et Grønt Danmarkskort, forøget indsats i Natura 2000-områder og tiltag, der kan redde de truede og sårbare arter.
Gammel vin på nye flasker
Skal nogle af de vigtige indsatser, eksempelvis det Grønne Danmarkskort, kunne realiseres, ja så må man have en bred aftale i Folketinget om det, inklusiv en finansiering. Her burde det være en smal sag at blive enige, for Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti foreslog selv i 2009 et tilsvarende Grønt Danmarkskort i deres Natur- og Miljøplan 2020.
På samme vis ønskede de tre borgerlige partier for fem år siden 750 km2 ny natur, heraf 500 km2 randzoner og 130 km2 lavbundsarealer, tilskud til pleje af Natura 2000-områder og 400 km2 § 3-områder, etablering af fem nationalparker, lokale grønne partnerskaber, styrket formidling og adgang til naturen og bedre naturovervågning. Men står de borgerlige partier ved det nu?
Ser man endnu længere tilbage - til den 13 år gamle Wilhjelmrapport, bestilt af en SR-regering - så genfinder man også der mange af indsatserne i "Vores fælles natur": 10 procent af statens skove udlægges til biologisk mangfoldighed, udpegning af naturområder med restriktioner på havet, styrkelse af vidensgrundlaget for biodiversiteten og styrkelse af naturplejeindsatsen.
Var der nogen, der sagde gammel vin på nye flasker?
Siden 2001-planen fra SR-regeringen og VK’s plan fra 2009 har danske politikere igen forpligtet Danmark til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet, nu inden 2020. I aftalen ligger også, at i 2015 skal Folketinget have vedtaget og ”implementeret en effektiv, participatorisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.” Der er en bunden opgave for Folketingets partier i 2015.
Man tør vel næppe håbe på, at natur en dag kan blive et tema i en valgkamp?
