DOF: Bedre vilkår for natur med regeringens serviceeftersyn af Naturplan Danmark
onsdag 2. september 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DOF ser gerne et serviceeftersyn, hvis planen giver bedre vilkår for en varieret natur, både i skov og krat og i eng og på overdrev.
Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening
I efteråret 2014 lancerede den daværende regering en langsigtet plan for den danske natur, den såkaldte Naturplan Danmark. Det var på høje tid, for Danmark har nemlig i EU og FN forpligtet sig til inden udgangen af 2015 at udarbejde og implementere en plan for, hvordan tilbagegangen for naturen stoppes.
Planen indeholder mange gode elementer, bl.a. et digitalt Grønt Danmarkskort, der både viser den eksisterende natur og nye, potentielle forbindelseslinjer mellem disse. Også DOF’s mange fugledata i DOFbasen indgår i udarbejdelsen af kortet, der er et fint og godt planlægningsværktøj for staten og kommunerne.
Den nuværende regering har på seks linjer om natur i regeringsgrundlaget, der ellers fylder 36 sider, bebudet et serviceeftersyn af den nye Naturplan Danmark, samtidig med at man vil prioritere indsatsen for at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten.
En del af eftersynet skal omfatte ”at lempe den nuværende § 3-beskyttelse af eng- og græsarealer, og i stedet udlægge statslig skov til biodiversitetsformål”.
DOF ser gerne et serviceeftersyn, hvis planen giver bedre vilkår for en varieret natur, både i skov og krat og i eng og på overdrev. Normalt dyrkede græsmarker er jo i forvejen slet ikke beskyttede, så her er der ikke meget at komme efter for servicemedarbejderen. For man har vel ikke tænkt sig at ”afbeskytte” enge og overdrev, der udgør natur med truede og beskyttelseskrævende arter?
En version II af Naturplan Danmark bør styrke naturbeskyttelsen, der ofte involverer landbrugsdrift i en eller anden form som pleje af ’halvnaturarealer’. Landbrugsstøtteordningerne bør justeres, så de i højere grad kommer naturen og landmanden til gavn. Fx burde det være langt mere økonomisk fordelagtigt at sætte kødkvæg ud til afgræsning af beskyttet natur i Natura 2000-områder og på andre beskyttede arealer, så her har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen en vigtig skrue at dreje på under eftersynet.
Landmænd bør også i langt højere grad tilskyndes økonomisk til at undlade dyrkning af små, urentabelt fugtige og tørre pletter i dyrkningsfladen og langs naturarealer, end tilfældet er i dag. De skal kunne være med til at honorere kravene til landmanden om at udlægge 5 % af dyrkningsarealet som miljøfokusområder.
I den eksisterende Naturplan Danmark bør det Grønne Danmarkskort udbygges, så kommunerne i endnu højere grad kan lægge en strategi for, hvilke urentable landbrugsjorde der med fordel kan udlægges til naturformål, fx ved køb eller jordfordeling. Det vil ofte være en fordel for såvel landmænd som naturen. En del landmænd ved godt, hvor den urentable produktionsjord ligger og vil sikkert gerne af med den. Her vil lokale Naturråd, som ministeren nu har mulighed for at etablere, være et fint forum for lokale diskussioner og interesser. DOF støtter, at dette sker hurtigst muligt, for her vil i mange tilfælde være en vej frem, når natur- og landbrugsinteresser mødes i øjenhøjde om lokale projekter, og der samtidig er en landspolitisk vilje til at finansiere disse win-win-situationer.
Serviceeftersynet bør også omfatte udlægning af mindst 20 pct. statsskov til naturformål, som tidligere ønsket af den nuværende regering og dens støttepartier samt udlægning af betydeligt støre lavbundsarealer i ådale og langs fjorde til naturformål end i den nuværende plan.
DOF er som altid parat til et konstruktivt samarbejde om overvågning af fuglene og naturen og om målretning af statens og kommunernes naturindsats.
Planen indeholder mange gode elementer, bl.a. et digitalt Grønt Danmarkskort, der både viser den eksisterende natur og nye, potentielle forbindelseslinjer mellem disse. Også DOF’s mange fugledata i DOFbasen indgår i udarbejdelsen af kortet, der er et fint og godt planlægningsværktøj for staten og kommunerne.
Den nuværende regering har på seks linjer om natur i regeringsgrundlaget, der ellers fylder 36 sider, bebudet et serviceeftersyn af den nye Naturplan Danmark, samtidig med at man vil prioritere indsatsen for at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten.
En del af eftersynet skal omfatte ”at lempe den nuværende § 3-beskyttelse af eng- og græsarealer, og i stedet udlægge statslig skov til biodiversitetsformål”.
DOF ser gerne et serviceeftersyn, hvis planen giver bedre vilkår for en varieret natur, både i skov og krat og i eng og på overdrev. Normalt dyrkede græsmarker er jo i forvejen slet ikke beskyttede, så her er der ikke meget at komme efter for servicemedarbejderen. For man har vel ikke tænkt sig at ”afbeskytte” enge og overdrev, der udgør natur med truede og beskyttelseskrævende arter?
En version II af Naturplan Danmark bør styrke naturbeskyttelsen, der ofte involverer landbrugsdrift i en eller anden form som pleje af ’halvnaturarealer’. Landbrugsstøtteordningerne bør justeres, så de i højere grad kommer naturen og landmanden til gavn. Fx burde det være langt mere økonomisk fordelagtigt at sætte kødkvæg ud til afgræsning af beskyttet natur i Natura 2000-områder og på andre beskyttede arealer, så her har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen en vigtig skrue at dreje på under eftersynet.
Landmænd bør også i langt højere grad tilskyndes økonomisk til at undlade dyrkning af små, urentabelt fugtige og tørre pletter i dyrkningsfladen og langs naturarealer, end tilfældet er i dag. De skal kunne være med til at honorere kravene til landmanden om at udlægge 5 % af dyrkningsarealet som miljøfokusområder.
I den eksisterende Naturplan Danmark bør det Grønne Danmarkskort udbygges, så kommunerne i endnu højere grad kan lægge en strategi for, hvilke urentable landbrugsjorde der med fordel kan udlægges til naturformål, fx ved køb eller jordfordeling. Det vil ofte være en fordel for såvel landmænd som naturen. En del landmænd ved godt, hvor den urentable produktionsjord ligger og vil sikkert gerne af med den. Her vil lokale Naturråd, som ministeren nu har mulighed for at etablere, være et fint forum for lokale diskussioner og interesser. DOF støtter, at dette sker hurtigst muligt, for her vil i mange tilfælde være en vej frem, når natur- og landbrugsinteresser mødes i øjenhøjde om lokale projekter, og der samtidig er en landspolitisk vilje til at finansiere disse win-win-situationer.
Serviceeftersynet bør også omfatte udlægning af mindst 20 pct. statsskov til naturformål, som tidligere ønsket af den nuværende regering og dens støttepartier samt udlægning af betydeligt støre lavbundsarealer i ådale og langs fjorde til naturformål end i den nuværende plan.
DOF er som altid parat til et konstruktivt samarbejde om overvågning af fuglene og naturen og om målretning af statens og kommunernes naturindsats.
