Miljøministeren på fugletur: Havørne og ros til DOF’s arbejde
fredag 20. marts 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der var sol, vældige havørne og minister-ros til DOF’s medlemmer og frivillige for at holde godt øje med landets fugle, da miljøminister Kirsten Brosbøl mødtes med DOF’s formand på fugletur.
Uffe Rasmussen
2 havørne viste deres kæmpe vingefang i luften, og sad majestætisk på en sten.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fik store oplevelser med landets største rovfugl, da hun torsdag besøgte fuglereservatet på Vestamager sammen med formand for DOF, Egon Østergaard, medlemmer for DOF’s hovedbestyrelse og biologer i DOF.
- Vi havde et utroligt udbytterigt og på alle måder positivt møde med miljøministeren. Jeg brugte blandt andet mødet til at rose ministeren for at tale naturens sag så stærkt, som jeg synes, hun har gjort, siden hun blev minister. Hun har en stor andel i, at Den Danske Naturfond nu er en realitet, samt at Naturplan Danmark nu er under implementering. Den vej må vi meget gerne fortsætte ad, også efter et valg, siger Egon Østergaard, formand for DOF.
Havørne-parret sad godt og fløj gode ture over reservatet som på bestilling for øjnene af ministeren i fuglereservatet. Og det endda kun 12 kilometer fra Københavns Rådhusplads.
- Det er dejligt at opleve en naturens minister, der virker så optaget af at skabe fremgang for vores fugle og natur. Jeg lovede ministeren at viderebringe hendes tak til vores dygtige og engagerede medlemmer, der bidrager til vores store viden om Danmarks fugle, siger Egon Østergaard.
DOF inviteret med i Naturråd
Mødet handlede om meget mere end at se på havørne og traner i teleskoper. Både ministeriet og DOF er glade for det gode samarbejde, som blandt viser sig i DOF’s samarbejdsaftale med Miljøministeriet.
Og mere er på vej.
Kirsten Brosbøl inviterede DOF til at deltage i de kommende Naturråd, der skal rådgive kommunerne om det Grønne Danmarkskort.
- Jeg er glad for den invitation og glæder mig til et godt samarbejde også på det område. Når DOF sidder med i de kommende Naturråd får vi rigtigt gode muligheder for at arbejde lokalt og nationalt for bedre forhold for vores sårbare fuglearter, siger Egon Østergaard.