Sjælden albatros på flere besøg ved Vestkysten
torsdag 6. august 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En sortbrynet albatros med et vingefang på knap to en halv meter har taget fejl af den sydlige og nordlige halvkugle. Den plejer hjemmevant at flyve forbi stormomsuste Kap Horn og omkring Antarktis. Nu har den mytiske havfugl slået sig fast ned i Nordsøen på den tyske ø Helgoland. Herfra tager den på togter og har blandt andet besøgt Danmarks vestkyst og Vadehavet.
Jan Skriver
For første gang i nyere tid er der en rimelig chance for at se en albatros i Danmark.
En sortbrynet albatros fra de store have på den sydlige halvkugle er ved en fejl drejet nordpå, så den nu befinder sig i Nordsøen.
Her har havfuglen tilsyneladende valgt at slå sig fast ned på den tyske ø Helgoland i den sydlige del af Nordsøen ikke langt fra Vadehavet.
Den sortbrynede albatros har i mere end et år haft øen som base, hvorfra den formentlig med jævne mellemrum tager på togter nordpå langs Vestkysten af Jylland.
Den er set ud for de landskabelige hjørner Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Blåvandshuk, hvor det er forventeligt at en mesterflyver af en havfugl som albatrossen vil lægge sin kurs forbi.
Men den sortbrynede albatros har de senere uger også vist sig på overraskende lokaliteter som for eksempel i Ho Bugt ved Esbjerg og Vester Vedsted Vade mellem Mandø og fastlandet.
1. og 4. august viste albatrossen så en ny side af sig selv, da den hvilede i en af de lavvandede laguner på Agger Tange i selskab med knopsvaner og skarver.
- Det er måske ikke så usædvanlig en adfærd, albatrossen udviser, men vi er bare ikke vant til at opleve havfuglen opføre sig sådan, de få gange arten er set på vores breddegrader. Mange havfugle har faktisk for vane at opsøge fersk- eller brakvandsområder i ny og næ, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Se i DOFbasen, hvor og hvornår fuglen er set i Danmark
Biologen tror, at der er en god chance for, at den sortbrynede albatros vil blive i mange år i Nordsøen.
- Spørgsmålet er, hvor den vil holde vinter. Men jeg tror ikke, at den igen kan finde vej til havområderne på den sydlige halvkugle, hvor den kommer fra. Erfaringerne fra tidligere viser, at albatrosser kan opholde sig i mange år i sulekolonier, når de først er ankommet efter at være slået ud af kurs, siger Knud Flensted.
Havets mesterflyver på landgang
De færreste ornitologer har troet, at en sortbrynet albatros ville vise sig i Danmark så ofte som tilfældet har været det seneste års tid. At den ligefrem ville gå i land havde ingen set komme.
Albatrossen er to gange observeret i flere timer på østmolen på Hirtshals Havn. Den er også set sidde på stranden ved Blåvand og både 1. og 4. august ved Agger Tange ved Limfjordens munding i vest.
Der vil formentlig være gode chancer for, at havfuglen dukker op igen i Danmark, hvis der kommer en kuling eller en storm fra vest eller nordvest.
Der er kun knap et halvt hundrede kilometer til Vadehavet fra den tyske ø Helgoland, hvor det nu er ganske vist, at albatrossen har fast base.
Her på den op imod 61 meter høje ø af røde sandsten nordvest for Elbens udløb i Nordsøen har den enlige albatros slået sig ned i øens koloni af suler.
Charmøren fra den sydlige halvkugles stormomsuste havområder er formentlig ulykkelig forelsket i en nordatlantisk sule, der med lidt god vilje og midt i ensomheden godt kan minde om en artsfælle.
Men man kan ikke leve af forelskelse og velsaltet havvand alene. Mad skal der til. Så i ny og næ må albatrossen forlade suleselskabet på den tyske ø for at få sul på kroppen. Da er det, at albatrossen letter og tager på rundfart i Nordsøen.
Hjemme på Helgoland
- I foråret 2015 var mønsteret, at albatrossen efter to-tre dage på Helgoland tog afsted i en lille uges tid, inden den atter dukkede op på øen. Derfor var det bare med at komme hurtigt af sted mod Helgoland, hvis man ville se den. Jeg havde selv fornøjelsen i slutningen af april, fortæller Henrik Knudsen, mangeårig observatør og ringmærker på DOF’s fuglestation i Blåvand.
At han få uger senere efter sit besøg på Helgoland skulle blive en af de heldige, der så Albert svæve forbi Blåvand Fyr er en anden snak.
- Efter at albatrossen første gang blev set i Skagen i maj 2014 for så at vende tilbage til Vestkysten i foråret 2015, har ornitologer haft en masse teorier om, hvor den ville dukke op næste gang. Den er umulig at gennemskue. Jeg håber og tror, at albatrossen kan blive en stationær fugl de næste 10-20 år på Helgoland. De ornitologer, der hænger lidt med næbbet, fordi de endnu ikke har set den, bør ikke fortvivle. Der vil fortsat være en chance, når den tager på togter til de danske kyster, siger Henrik Knudsen.
Måske er den sortbrynede albatros fra Helgoland i skrivende stund den eneste af sin art på Den Nordlige Halvkugle. De fleste albatrosser holder i vores sommermåneder vinter i havområder rige på fisk og blæksprutter mod syd ud for Argentinas, Chiles eller Sydafrikas kyster.
En manøvre er gået fejl hos vores ven fra Helgoland. Albatrossen har drejet mod bagbord, hvor det skulle have været mod styrbord.
Derpå er kursen blevet sat mod nabolaget af Storbritannien for at gå videre ind i Nordsøen, der for en oceangående havfugl som sortbrynet albatros formodentlig er den rene indsø.
Kong Albert af Nordsøen
Det er ingenlunde første gang, at Nordatlanten har besøg af en sortbrynet albatros på krydstogt og forlænget ferie.
I tre år fra 1967 holdt en albatros til blandt sulerne på klippen Bass Rock ud for Skotlands østkyst.
Også Hebriderne og Shetlandsøerne har været hjemsted for langtidsstationære albatrosser.
Nordatlantens mest berømte sortbrynede albatros er dog det eksemplar, som fra 1860 og 35 år frem holdt til i sulekolonien på Mykines, den vestligste ø på Færøerne.
Den blev af færingerne udnævnt til sulernes konge.
Nu kandiderer en artsfælle til en titel som Kong Albert af Nordsøens bølger.
En sortbrynet albatros fra de store have på den sydlige halvkugle er ved en fejl drejet nordpå, så den nu befinder sig i Nordsøen.
Her har havfuglen tilsyneladende valgt at slå sig fast ned på den tyske ø Helgoland i den sydlige del af Nordsøen ikke langt fra Vadehavet.
Den sortbrynede albatros har i mere end et år haft øen som base, hvorfra den formentlig med jævne mellemrum tager på togter nordpå langs Vestkysten af Jylland.
Den er set ud for de landskabelige hjørner Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Blåvandshuk, hvor det er forventeligt at en mesterflyver af en havfugl som albatrossen vil lægge sin kurs forbi.
Men den sortbrynede albatros har de senere uger også vist sig på overraskende lokaliteter som for eksempel i Ho Bugt ved Esbjerg og Vester Vedsted Vade mellem Mandø og fastlandet.
1. og 4. august viste albatrossen så en ny side af sig selv, da den hvilede i en af de lavvandede laguner på Agger Tange i selskab med knopsvaner og skarver.
- Det er måske ikke så usædvanlig en adfærd, albatrossen udviser, men vi er bare ikke vant til at opleve havfuglen opføre sig sådan, de få gange arten er set på vores breddegrader. Mange havfugle har faktisk for vane at opsøge fersk- eller brakvandsområder i ny og næ, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Se i DOFbasen, hvor og hvornår fuglen er set i Danmark
Biologen tror, at der er en god chance for, at den sortbrynede albatros vil blive i mange år i Nordsøen.
- Spørgsmålet er, hvor den vil holde vinter. Men jeg tror ikke, at den igen kan finde vej til havområderne på den sydlige halvkugle, hvor den kommer fra. Erfaringerne fra tidligere viser, at albatrosser kan opholde sig i mange år i sulekolonier, når de først er ankommet efter at være slået ud af kurs, siger Knud Flensted.
Havets mesterflyver på landgang
De færreste ornitologer har troet, at en sortbrynet albatros ville vise sig i Danmark så ofte som tilfældet har været det seneste års tid. At den ligefrem ville gå i land havde ingen set komme.
Albatrossen er to gange observeret i flere timer på østmolen på Hirtshals Havn. Den er også set sidde på stranden ved Blåvand og både 1. og 4. august ved Agger Tange ved Limfjordens munding i vest.
Der vil formentlig være gode chancer for, at havfuglen dukker op igen i Danmark, hvis der kommer en kuling eller en storm fra vest eller nordvest.
Der er kun knap et halvt hundrede kilometer til Vadehavet fra den tyske ø Helgoland, hvor det nu er ganske vist, at albatrossen har fast base.
Her på den op imod 61 meter høje ø af røde sandsten nordvest for Elbens udløb i Nordsøen har den enlige albatros slået sig ned i øens koloni af suler.
Charmøren fra den sydlige halvkugles stormomsuste havområder er formentlig ulykkelig forelsket i en nordatlantisk sule, der med lidt god vilje og midt i ensomheden godt kan minde om en artsfælle.
Men man kan ikke leve af forelskelse og velsaltet havvand alene. Mad skal der til. Så i ny og næ må albatrossen forlade suleselskabet på den tyske ø for at få sul på kroppen. Da er det, at albatrossen letter og tager på rundfart i Nordsøen.
Hjemme på Helgoland
- I foråret 2015 var mønsteret, at albatrossen efter to-tre dage på Helgoland tog afsted i en lille uges tid, inden den atter dukkede op på øen. Derfor var det bare med at komme hurtigt af sted mod Helgoland, hvis man ville se den. Jeg havde selv fornøjelsen i slutningen af april, fortæller Henrik Knudsen, mangeårig observatør og ringmærker på DOF’s fuglestation i Blåvand.
At han få uger senere efter sit besøg på Helgoland skulle blive en af de heldige, der så Albert svæve forbi Blåvand Fyr er en anden snak.
- Efter at albatrossen første gang blev set i Skagen i maj 2014 for så at vende tilbage til Vestkysten i foråret 2015, har ornitologer haft en masse teorier om, hvor den ville dukke op næste gang. Den er umulig at gennemskue. Jeg håber og tror, at albatrossen kan blive en stationær fugl de næste 10-20 år på Helgoland. De ornitologer, der hænger lidt med næbbet, fordi de endnu ikke har set den, bør ikke fortvivle. Der vil fortsat være en chance, når den tager på togter til de danske kyster, siger Henrik Knudsen.
Måske er den sortbrynede albatros fra Helgoland i skrivende stund den eneste af sin art på Den Nordlige Halvkugle. De fleste albatrosser holder i vores sommermåneder vinter i havområder rige på fisk og blæksprutter mod syd ud for Argentinas, Chiles eller Sydafrikas kyster.
En manøvre er gået fejl hos vores ven fra Helgoland. Albatrossen har drejet mod bagbord, hvor det skulle have været mod styrbord.
Derpå er kursen blevet sat mod nabolaget af Storbritannien for at gå videre ind i Nordsøen, der for en oceangående havfugl som sortbrynet albatros formodentlig er den rene indsø.
Kong Albert af Nordsøen
Det er ingenlunde første gang, at Nordatlanten har besøg af en sortbrynet albatros på krydstogt og forlænget ferie.
I tre år fra 1967 holdt en albatros til blandt sulerne på klippen Bass Rock ud for Skotlands østkyst.
Også Hebriderne og Shetlandsøerne har været hjemsted for langtidsstationære albatrosser.
Nordatlantens mest berømte sortbrynede albatros er dog det eksemplar, som fra 1860 og 35 år frem holdt til i sulekolonien på Mykines, den vestligste ø på Færøerne.
Den blev af færingerne udnævnt til sulernes konge.
Nu kandiderer en artsfælle til en titel som Kong Albert af Nordsøens bølger.
