Ensom albatros forelsket i Danmarks nationalfugl
onsdag 19. august 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Først gjorde den kur til sulerne på den tyske ø Helgoland. Da den blev afvist, gik den på vingerne, og så sig omkring i Nordsøen. Nu dater albatrossen knopsvaner på Agger Tange ved Limfjordens munding. Kong Albert af Nordsøen er måske den nordlige halvkugles mest ensomme havfugl.
Jan Skriver
Et ulykkeligt kærlighedsdrama har i august udspillet sig i lagune-søerne på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding.
Her er den sortbrynede albatros, der i mere end et år ofte har besøgt den tyske ø Helgoland i den sydlige del af Nordsøen, tilsyneladende blevet forelsket i de nordvestjyske knopsvaner.
Svanerne vil dog ikke have noget at gøre med den langvingede albatros, så de afviser pure charmøren fra den sydlige halvkugles store havområder.
Stort set hver dag i august har den sjældne albatros draget feltornitologer fra nær og fjern til Agger Tange.
Og hver gang har albatrossen kurtiseret svanerne, som ofte genner den kontakthungrende havfugl væk.
Svanerne fælder i disse uger deres svingfjer, og mange af fuglene er ude af stand til at flyve. Det kan derfor virke en kende tragikomisk, at oceanernes mesterflyver og bølgernes betvinger i disse dovne sensommerdage lægger an på gumpetunge stækkede svaner på en spejlblank lagune i Nordvestjylland.
- Jeg tror, at albatrossen vil blive på Agger Tange en uges tid eller to endnu, hvorefter den skal sydpå for at overvintre. Sandsynligvis et sted i den sydlige del af Nordatlanten, siger Rasmus Strack fra Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg.
- Da albatrossen er den frembrusende part over for svanerne, er det nærliggende at tro, at der er tale om en han. Fuglen har heller ikke lagt æg på øen Helgoland, hvor den siden foråret 2014 har opholdt sig i perioder, siger Rasmus Strack, der spår, at den sortbrynede albatros kan blive en fast sommergæst i Nordsøen i måske ganske mange år.
- Efter vintermåneder i den sydlige del af Nordatlanten vil fuglen efter alt at dømme vende tilbage til Nordsøen engang i april, hvor den så håber at finde en artsfælle at yngle med. Når det ikke lykkes, vil den nok igen flyve omkring og besøge Vadehavet, Helgoland, Agger Tange eller måske et helt nyt sted. Når den går efter andre arter at parre sig med, er det naturligvis fordi, at den ikke kan finde nogen, der ligner den selv, og som den normalt ville indgå ægteskab med, siger ornitologen.
I de perioder, hvor albatrossen har opholdt sig på Helgoland, har den tilbragt tiden i selskab med øens koloni af suler. Suler kan med lidt god vilje minde om små albatrosser, og den sortbrynede har efter bedste evne friet og kurtiseret.
Men romancen mellem albatros og sule hviler på klippegrund. Frugtbart bliver det aldrig. Der vil hverken komme små ”albasuler” eller ”subatrosser” ud af den historie.
Så nu satser Nordsøens eneste albatros på lidt gengældt kærlighed fra Danmarks nationalfugl.
Men i svaneflokken vil albatrossen altid være en grim ælling, der ikke har en jordisk chance for at blive en smuk svane.
Yderligere oplysninger:
Rasmus Strack
Tlf. 23 37 39 68
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
33 28 38 00
Her er den sortbrynede albatros, der i mere end et år ofte har besøgt den tyske ø Helgoland i den sydlige del af Nordsøen, tilsyneladende blevet forelsket i de nordvestjyske knopsvaner.
Svanerne vil dog ikke have noget at gøre med den langvingede albatros, så de afviser pure charmøren fra den sydlige halvkugles store havområder.
Stort set hver dag i august har den sjældne albatros draget feltornitologer fra nær og fjern til Agger Tange.
Og hver gang har albatrossen kurtiseret svanerne, som ofte genner den kontakthungrende havfugl væk.
Svanerne fælder i disse uger deres svingfjer, og mange af fuglene er ude af stand til at flyve. Det kan derfor virke en kende tragikomisk, at oceanernes mesterflyver og bølgernes betvinger i disse dovne sensommerdage lægger an på gumpetunge stækkede svaner på en spejlblank lagune i Nordvestjylland.
- Jeg tror, at albatrossen vil blive på Agger Tange en uges tid eller to endnu, hvorefter den skal sydpå for at overvintre. Sandsynligvis et sted i den sydlige del af Nordatlanten, siger Rasmus Strack fra Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg.
- Da albatrossen er den frembrusende part over for svanerne, er det nærliggende at tro, at der er tale om en han. Fuglen har heller ikke lagt æg på øen Helgoland, hvor den siden foråret 2014 har opholdt sig i perioder, siger Rasmus Strack, der spår, at den sortbrynede albatros kan blive en fast sommergæst i Nordsøen i måske ganske mange år.
- Efter vintermåneder i den sydlige del af Nordatlanten vil fuglen efter alt at dømme vende tilbage til Nordsøen engang i april, hvor den så håber at finde en artsfælle at yngle med. Når det ikke lykkes, vil den nok igen flyve omkring og besøge Vadehavet, Helgoland, Agger Tange eller måske et helt nyt sted. Når den går efter andre arter at parre sig med, er det naturligvis fordi, at den ikke kan finde nogen, der ligner den selv, og som den normalt ville indgå ægteskab med, siger ornitologen.
I de perioder, hvor albatrossen har opholdt sig på Helgoland, har den tilbragt tiden i selskab med øens koloni af suler. Suler kan med lidt god vilje minde om små albatrosser, og den sortbrynede har efter bedste evne friet og kurtiseret.
Men romancen mellem albatros og sule hviler på klippegrund. Frugtbart bliver det aldrig. Der vil hverken komme små ”albasuler” eller ”subatrosser” ud af den historie.
Så nu satser Nordsøens eneste albatros på lidt gengældt kærlighed fra Danmarks nationalfugl.
Men i svaneflokken vil albatrossen altid være en grim ælling, der ikke har en jordisk chance for at blive en smuk svane.
Yderligere oplysninger:
Rasmus Strack
Tlf. 23 37 39 68
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
33 28 38 00
