DOF's formand: Regeringen ofrer de danske enge
tirsdag 17. november 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det vil være ødelæggende for truede engfugle, blomster, insekter og anden biodiversitet, der lever på de grønne enge, hvis regeringen får held med at tillade giftsprøjtning og gødskning på de danske enge. Det skriver DOF's formand.
Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening
Engene har i århundreder været markante elementer i den danske natur, og for rigtig mange danskere er de blomsterrige enge indbegrebet af den danske sommer, hvor det summer af sol over engen, som nationalskjalden Holger Drachmann skrev i sin Majvise i 1897.
Men nu vil regeringen fjerne beskyttelsen af tusindvis af enge, der ellers endeligt først på året var blevet beskyttede mod giftsprøjtning og gødskning.
I alt 360 km2 enge skal i stedet kunne indgå i intensivt landbrug, hvor hverken orkideer, sommerfugle eller viber levnes plads til at leve og formere sig.
Det vil være ødelæggende for truede engfugle, blomster, insekter og anden biodiversitet, der lever på de grønne enge.
Men engene har enestående betydning for mange truede fugle, dyr, svampe og planter. Fuglene tilknyttet enge er blandt de mest truede fuglegrupper i Danmark og Europa.
Kære politikere, tænk jer nu om. Fasthold forbuddet mod giftsprøjten og giv de mange blomsterplanter en chance for at blomstre. Naturlige enge er liv og glæde, mens velgødede græsarealer, som engene vil udvikle sig til, har langt, langt lavere naturværdi.
Regeringen har beregnet, at sprøjtegift og gødning på engene vil give landbruget ekstra vækst på 47 millioner kroner om året. Det er 1.200 - 4.700 kr. i gennemsnit per bedrift, afhængig af om man fordeler pengene på alle landbrug eller kun på heltidsbedrifterne.
Det er slet ikke værd at ofre vores enge for set i lyset af, at landbruget har en samlet gæld på 345 milliarder kroner.
Den danske regering har lovet i FN og EU, at Danmark lige som alle andre lande vil gøre en yderligere indsats for at få en bedre og mere varieret natur, eller som det hedder i fagsproget: At stoppe tabet i biodiversitet.
At bevare de danske enge, som naturlige levesteder langs åer, søer og fjorde er et billigt tiltag, og regeringen burde i stedet for støtte, at endnu flere enge tages ud af drift og beskyttes.
Der er brug for opbakning fra en række partier uden om regeringen, hvis vores enge skal bevares som nationale klenodier derude på landet. Hvilke partier har modet til at beskytte de danske enge og naturværdier og stemme imod regeringens lovforslag?
Bragt som debatindlæg i Politiken 15. november 2015
BEVAR DE DANSKE ENGE: SKRIV UNDER HER
Følg opråbet for engene på DOF's Facebook-side - alle kan se med.
LÆS OGSÅ:
Fugle elsker enge - baggrund om de danske enge fra DOF's blad, Fugle & Natur
DOF's formand: Af-beskyttelse af natur! Leder fra Fugle & Natur
DOF's høringssvar til udkast til lovforslag om gødskning og sprøjtning på engene
Kontakt
Egon Østergaard 31162030