Storken sultes ud af Danmark
tirsdag 12. januar 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks enge og øvrige agerland dumper med et brag, når det gælder storkenes kvalitetskontrol. Skal storken nu fortsat gødes og sprøjtes ud af landet?
Mark Desholm, Afdelingschef for Naturfaglig Afdeling i DOF
Regeringen har bebudet en af-beskyttelse af ca. 360 km2 ferske enge, strandenge, overdrev og heder. Et helt uforståeligt træk netop i disse år, hvor vi har lovet EU og FN at få stoppet tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed.
På vegne af vores elskede hvide storke og de andre engfugle havde jeg ellers jublet over den forestående begrænsning af sprøjtning med gift og kunstgødning i det danske agerland.
Jeg var lige blevet overbevist om, at hvid stork nok igen kunne blive en mere almindelig ynglefugl herhjemme, hvis nye områder kunne dyrkes mere ekstensivt. Men ak og ve – skal storken nu fortsat gødes og sprøjtes ud af landet?
SKRIV UNDER FOR AT BEVARE DE DANSKE ENGE
Den hvide stork har gennem alle tider fungeret som et romantisk natur-ikon for danskerne, og som ambassadør for de andre fuglearter der lever og yngler på de danske enge.
Storkens tilstedeværelse som ynglefugl kan altså ses som et kvalitetstempel for et områdes natur. Dette fordi storken kræver ekstensivt dyrkede landbrugsarealer og høstslet på grønne enge, der jo resulterer i et højt og diverst naturindhold med mange padder, mus og insekter til storkens sultne unger derhjemme i reden.
Så får storken det godt, så får engens andre trængte og langbenede fuglearter det også godt, såsom brushane, stor kobbersneppe, engryle og vibe.
Men her i Danmark er vi vidende til et noget pinligt paradoks, når det gælder antallet af ynglende hvide storke.
Dette fordi bestanden i Europa, efter et kraftigt bestandsdyk igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, faktisk nu er steget til et uhørt højt niveau på mere end 200.000 par (Kilde: BirdLife International).
I stærk kontrast hertil har de danske ornitologer dokumenteret et kraftig og desværre kontinuerligt fald i bestanden fra næsten 900 par i 30’erne til nu blot 0-2 ynglepar.
Og det er ikke fordi storkene ikke kommer forbi Danmark.
Faktisk indrapporterer DOF’s medlemmer et stødt stigende antal strejfende storke hvert år over det ganske land, en stigning på over 200 procent gennem de sidste ti år (Kilde: DOFbasen).
Så storkene kommer skam forbi, og tjekker agerlandet over Danmark ud.
Men Danmarks enge og øvrige agerland dumper med et brag, når det gælder storkenes kvalitetskontrol.
De flyver over grænsen ja, flyver vidt omkring ja, men skynder sig hurtigt tilbage til Tyskland eller Sverige, hvor de kom fra. Danmark mangler simpelthen fugls føde, og hvis vi spørger storken, er vort land blot en fødeløs ørken.
Kan Danmark, der nu er kommet godt over den økonomiske krise, ikke gøre det lidt bedre og mere grønt?
Kunne vores tilsyneladende grøn-døve regering ikke give rum til engens trængte fuglearter, og den mangfoldighed af andre dyre- og plantearter der følger med?
Mere end 21.000 danskere har allerede skrevet under på DOF’s online engkampagne. Storkene vælter nærmest frem mod de danske grænser!
Med en forsat intensivering af landbruget risikerer vi nu forsat at holde storken ynglemæssigt ud af landet blandt andet med bomme – traktorernes sprøjtebomme!
LYT OGSÅ TIL DEBATTEN PÅ DR P1
Bragt som debatindlæg i Politiken 12. januar 2016
På vegne af vores elskede hvide storke og de andre engfugle havde jeg ellers jublet over den forestående begrænsning af sprøjtning med gift og kunstgødning i det danske agerland.
Jeg var lige blevet overbevist om, at hvid stork nok igen kunne blive en mere almindelig ynglefugl herhjemme, hvis nye områder kunne dyrkes mere ekstensivt. Men ak og ve – skal storken nu fortsat gødes og sprøjtes ud af landet?
SKRIV UNDER FOR AT BEVARE DE DANSKE ENGE
Den hvide stork har gennem alle tider fungeret som et romantisk natur-ikon for danskerne, og som ambassadør for de andre fuglearter der lever og yngler på de danske enge.
Storkens tilstedeværelse som ynglefugl kan altså ses som et kvalitetstempel for et områdes natur. Dette fordi storken kræver ekstensivt dyrkede landbrugsarealer og høstslet på grønne enge, der jo resulterer i et højt og diverst naturindhold med mange padder, mus og insekter til storkens sultne unger derhjemme i reden.
Så får storken det godt, så får engens andre trængte og langbenede fuglearter det også godt, såsom brushane, stor kobbersneppe, engryle og vibe.
Men her i Danmark er vi vidende til et noget pinligt paradoks, når det gælder antallet af ynglende hvide storke.
Dette fordi bestanden i Europa, efter et kraftigt bestandsdyk igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, faktisk nu er steget til et uhørt højt niveau på mere end 200.000 par (Kilde: BirdLife International).
I stærk kontrast hertil har de danske ornitologer dokumenteret et kraftig og desværre kontinuerligt fald i bestanden fra næsten 900 par i 30’erne til nu blot 0-2 ynglepar.
Og det er ikke fordi storkene ikke kommer forbi Danmark.
Faktisk indrapporterer DOF’s medlemmer et stødt stigende antal strejfende storke hvert år over det ganske land, en stigning på over 200 procent gennem de sidste ti år (Kilde: DOFbasen).
Så storkene kommer skam forbi, og tjekker agerlandet over Danmark ud.
Men Danmarks enge og øvrige agerland dumper med et brag, når det gælder storkenes kvalitetskontrol.
De flyver over grænsen ja, flyver vidt omkring ja, men skynder sig hurtigt tilbage til Tyskland eller Sverige, hvor de kom fra. Danmark mangler simpelthen fugls føde, og hvis vi spørger storken, er vort land blot en fødeløs ørken.
Kan Danmark, der nu er kommet godt over den økonomiske krise, ikke gøre det lidt bedre og mere grønt?
Kunne vores tilsyneladende grøn-døve regering ikke give rum til engens trængte fuglearter, og den mangfoldighed af andre dyre- og plantearter der følger med?
Mere end 21.000 danskere har allerede skrevet under på DOF’s online engkampagne. Storkene vælter nærmest frem mod de danske grænser!
Med en forsat intensivering af landbruget risikerer vi nu forsat at holde storken ynglemæssigt ud af landet blandt andet med bomme – traktorernes sprøjtebomme!
LYT OGSÅ TIL DEBATTEN PÅ DR P1
Bragt som debatindlæg i Politiken 12. januar 2016
