Stork fra Polen holder vinter i Danmark
onsdag 13. januar 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det hører til de store sjældenheder, at vilde storke dropper deres træk mod syd og bliver i Nordeuropas fødefattige vinter. Men det er sket for en polsk stork, der netop nu holder til nær Viby syd for Aarhus.
Jan Skriver
Det glippede med en hvid jul i 2015, men nu har vi fået en hvid stork i januar 2016. En vild stork, der er fin i fjerdragten, og tilsyneladende fit for fight repræsenterer et af denne vinters absolutte særsyn i den danske natur.
For storken holder stand trods sne og frost, og den er næsten tam, hvilket der er en naturlig forklaring på.
- Storken havde som ung et uheld i 2014, hvorfor den kom på en plejestation i Bukwald i Masurien i det nordøstlige Polen. Derfor er den vant til mennesker, så man kan komme ind på bare 3-4 meters afstand af den. Det er meget usædvanligt for storke, siger Hans Skov, der er en af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeeksperter.
Da storken er ringmærket, kender man dens forhistorie, der altså er polsk. Fuglen stammer fra en ”vild” storkefamilie og ikke fra et opdræt på en storkefarm.
Det er tidligere set, at farm-storke i det fri kan opføre sig atypisk og kludre i deres træk, så de flakker om på må og få om vinteren.
Når trækprocenten er for lav
- Storken blev sluppet ud i friheden efter endt behandling på den polske plejestation 20. marts 2015, så den nåede ikke i sit første efterår at trække sydpå med sine artsfæller på deres flyvning mod Spanien og Afrika. Det har måske givet kuk i fuglens trækmønster. Man kan sige, at den har undertrykt sit naturlige trækinstinkt, som man ofte ser opdrættede fugle gøre. Derpå har den flakket omkring i Danmark, Sverige og Sydnorge en tid, siger Hans Skov.
Den polske storks nordiske odyssé blev indledt omkring 8. september 2015, hvor dens ring blev aflæst, da den opholdt sig i Wolin ved Polens Østersøkyst. Herefter blev den i efteråret set flere steder i Vestsverige. Og i begyndelsen af oktober blev den lokaliseret og aflæst i Toftebjerg nær Frederikstad i det sydligste Norge.
For godt en uge siden havde Kalundborg besøg af en stork, der kunne have været den polske. Og for en uge siden blev den set i Kysing ved Norsminde syd for Aarhus, inden den så dukkede op i Viby ved Onsholtgård torsdag 7. januar om morgenen.
Jordarbejde er lig med mad
- Det er lidt pudsigt, men den polske stork indfinder sig, hvor der bliver rodet i jorden. På lokaliteten, hvor den er set de seneste dage, har man gravet for at lave en støjvold. Storken forbinder sikkert gravearbejdet med regnorme og andet spiseligt, der bliver tilgængeligt, siger Hans Skov.
Uden en håndsrækning og daglig fodring vil det dog næppe gå godt for den polske stork, hvis vinteren strenges med frost og mere sne.
Foreningen Storkene.dk fodrer hver dag storken med fisk. 70 kilogram fisk er lagt på køl til daglige serveringer. Nu må tiden vise, om den hvide stork bliver til det grønne forår.
På www.DOFbasen.dk kan man følge den hvide storks færden.
Yderligere oplysninger
Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
For storken holder stand trods sne og frost, og den er næsten tam, hvilket der er en naturlig forklaring på.
- Storken havde som ung et uheld i 2014, hvorfor den kom på en plejestation i Bukwald i Masurien i det nordøstlige Polen. Derfor er den vant til mennesker, så man kan komme ind på bare 3-4 meters afstand af den. Det er meget usædvanligt for storke, siger Hans Skov, der er en af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeeksperter.
Da storken er ringmærket, kender man dens forhistorie, der altså er polsk. Fuglen stammer fra en ”vild” storkefamilie og ikke fra et opdræt på en storkefarm.
Det er tidligere set, at farm-storke i det fri kan opføre sig atypisk og kludre i deres træk, så de flakker om på må og få om vinteren.
Når trækprocenten er for lav
- Storken blev sluppet ud i friheden efter endt behandling på den polske plejestation 20. marts 2015, så den nåede ikke i sit første efterår at trække sydpå med sine artsfæller på deres flyvning mod Spanien og Afrika. Det har måske givet kuk i fuglens trækmønster. Man kan sige, at den har undertrykt sit naturlige trækinstinkt, som man ofte ser opdrættede fugle gøre. Derpå har den flakket omkring i Danmark, Sverige og Sydnorge en tid, siger Hans Skov.
Den polske storks nordiske odyssé blev indledt omkring 8. september 2015, hvor dens ring blev aflæst, da den opholdt sig i Wolin ved Polens Østersøkyst. Herefter blev den i efteråret set flere steder i Vestsverige. Og i begyndelsen af oktober blev den lokaliseret og aflæst i Toftebjerg nær Frederikstad i det sydligste Norge.
For godt en uge siden havde Kalundborg besøg af en stork, der kunne have været den polske. Og for en uge siden blev den set i Kysing ved Norsminde syd for Aarhus, inden den så dukkede op i Viby ved Onsholtgård torsdag 7. januar om morgenen.
Jordarbejde er lig med mad
- Det er lidt pudsigt, men den polske stork indfinder sig, hvor der bliver rodet i jorden. På lokaliteten, hvor den er set de seneste dage, har man gravet for at lave en støjvold. Storken forbinder sikkert gravearbejdet med regnorme og andet spiseligt, der bliver tilgængeligt, siger Hans Skov.
Uden en håndsrækning og daglig fodring vil det dog næppe gå godt for den polske stork, hvis vinteren strenges med frost og mere sne.
Foreningen Storkene.dk fodrer hver dag storken med fisk. 70 kilogram fisk er lagt på køl til daglige serveringer. Nu må tiden vise, om den hvide stork bliver til det grønne forår.
På www.DOFbasen.dk kan man følge den hvide storks færden.
Yderligere oplysninger
Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
