Vådt forår er vand på vibens mølle
onsdag 4. maj 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Netop nu vrimler det med ynglende viber mange steder i Danmark, hvor flere nedbørsrige måneder har redt op med våde pletter til vadefuglene. Udsigten til ynglesucces kan dog hurtigt blive vendt til en fiasko, hvis landmændene dræner, pløjer og tilsår vibelavningerne. Vibens vilkår i kulturlandet ligger i landmandens hænder.
Jan Skriver
Den forgangne vinter og foråret 2016 har været til gavn for de danske viber. De ekstraordinært store nedbørsmængder har banet vandvejen for ideelle yngleforhold med våde pletter, såkaldte vibelavninger, i mange af Danmarks lavtliggende kulturlandskaber, hvor viben er udbredt.
Nu er det op til landmændene at holde hånden over og tillade de små våde lavninger, som viberne er afhængige af, når de skal opfostre deres kyllinger, som flere steder netop er kommet til verden.
- I en årrække har jeg hvert forår minutiøst fulgt bestanden af viber i et 1.250 hektar stort landbrugsområde vest for Svendborg. Det sydfynske kulturlandskab er typisk for det danske landbrugsland. Jeg kan se, at vibebestanden i området i år har sit bedste forår meget længe. I tørre sæsoner flyver viberne videre, for Danmarks dyrkede og drænede marker levner ikke vilkår til fuglene. Men i år har ekstraordinært mange viber slået sig ned i områder, der de senere år har været ugæstfri for arten, siger ornitologen og vibeeksperten Niels Andersen fra Svendborg.
De våde lavningers land
I foråret 2016 har han talt 116 småsøer, eller måske rettere våde, vibevenlige lavninger, i sit undersøgelsesområde i det sydfynske landbrugsland.
- Der er dette forår dobbelt så mange vibepar som normalt i området, hvilket vil sige 13-15 par. I England hedder et slogan på vibens vegne ”The wetter, the better”. Det kan frit oversættes til ”Jo vådere, jo vibere”. Våde lavninger er vitale for kulturlandets vadefugl, men de behøver ikke at være større end en mindre villahave. De lave, våde områder er afgørende for vibens frugtbarhed og den biologiske mangfoldighed. I lavningerne finder vibens kyllinger deres føde, siger Niels Andersen, der påpeger, at det nu er op til landmændene at vise vibevenlighed.
- Mit budskab skal lyde i retning af: vær lidt mere ekstensiv med driften i de våde lavninger, der afgør, om viben får ynglesucces. Hvis landbruget vil være naturvenligt af gavn, bør den enkelte landmand køre uden om vibelavningerne. Disse små beskedne områder gør næppe nogen økonomisk forskel. Desværre viser de senere årtiers erfaringer, at maj vil blive en turbulent tid for de viber, der har slået sig ned for at yngle i Danmarks landbrugsområder. De fleste landmænd vil nemlig begynde at jordbehandle de våde pletter, straks lavningerne tørrer mere ud. Viben lever i Danmark ikke kun på vejrligets nåde, også på landbrugets, siger Niels Andersen.
Kampen for EU-tilskuddene
I SEGES (Det tidligere Videncenter for Landbrug, red.) forsøger man at gøre landmændene opmærksomme på vibens vilkår i det dyrkede land.
Og man opfordrer landmanden til at køre uden om de våde vibelavninger og at løfte såmaskinen over lærkepletterne, så markernes ynglefugle får en chance.
Det oplyser Anne Erland Eskildsen, der er naturkonsulent hos SEGES Planter & Miljø, som er tilknyttet brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.
- Ofte er det urentabelt for landmanden at jordbehandle og tilså lavningerne, men tilskudsreglerne gør, at landmanden føler sig nødsaget til at dyrke hele markens areal, ellers bliver han trukket i sin grundbetaling. Det er nemlig sådan, at den enkelte vibelavning ikke må fylde mere end 100 kvadratmeter, og samlet må udyrkede arealer ikke overstige 10 procent af en marks areal. Hvis lavningen ikke opfylder disse krav, trækkes landmanden i sit EU-tilskud til en given afgrøde på den pågældende mark, siger Anne Erland Eskildsen.
- Man kan derfor godt sige, at landmænd er tvunget af reglerne til at fjerne de små levesteder for viber, hvis de er større end 100 kvadratmeter. Og det ville være oplagt at ændre reglerne, så landmanden blev motiveret til at lade de urentable våde pletter ligge uden at han mister tilskud, siger naturkonsulenten.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Niels Andersen, DOF Fyn
Tlf. 29 68 36 79
Anne Erland Eskildsen, naturkonsulent SEGES Planter & Miljø
Tlf. 87 40 54 23
SE VIDEO MED VIBE:
Vibemor varmer sine 4 unger
Vibens små unger klarer sig selv
Vibens sang over eng og mark
Nu er det op til landmændene at holde hånden over og tillade de små våde lavninger, som viberne er afhængige af, når de skal opfostre deres kyllinger, som flere steder netop er kommet til verden.
- I en årrække har jeg hvert forår minutiøst fulgt bestanden af viber i et 1.250 hektar stort landbrugsområde vest for Svendborg. Det sydfynske kulturlandskab er typisk for det danske landbrugsland. Jeg kan se, at vibebestanden i området i år har sit bedste forår meget længe. I tørre sæsoner flyver viberne videre, for Danmarks dyrkede og drænede marker levner ikke vilkår til fuglene. Men i år har ekstraordinært mange viber slået sig ned i områder, der de senere år har været ugæstfri for arten, siger ornitologen og vibeeksperten Niels Andersen fra Svendborg.
De våde lavningers land
I foråret 2016 har han talt 116 småsøer, eller måske rettere våde, vibevenlige lavninger, i sit undersøgelsesområde i det sydfynske landbrugsland.
- Der er dette forår dobbelt så mange vibepar som normalt i området, hvilket vil sige 13-15 par. I England hedder et slogan på vibens vegne ”The wetter, the better”. Det kan frit oversættes til ”Jo vådere, jo vibere”. Våde lavninger er vitale for kulturlandets vadefugl, men de behøver ikke at være større end en mindre villahave. De lave, våde områder er afgørende for vibens frugtbarhed og den biologiske mangfoldighed. I lavningerne finder vibens kyllinger deres føde, siger Niels Andersen, der påpeger, at det nu er op til landmændene at vise vibevenlighed.
- Mit budskab skal lyde i retning af: vær lidt mere ekstensiv med driften i de våde lavninger, der afgør, om viben får ynglesucces. Hvis landbruget vil være naturvenligt af gavn, bør den enkelte landmand køre uden om vibelavningerne. Disse små beskedne områder gør næppe nogen økonomisk forskel. Desværre viser de senere årtiers erfaringer, at maj vil blive en turbulent tid for de viber, der har slået sig ned for at yngle i Danmarks landbrugsområder. De fleste landmænd vil nemlig begynde at jordbehandle de våde pletter, straks lavningerne tørrer mere ud. Viben lever i Danmark ikke kun på vejrligets nåde, også på landbrugets, siger Niels Andersen.
Kampen for EU-tilskuddene
I SEGES (Det tidligere Videncenter for Landbrug, red.) forsøger man at gøre landmændene opmærksomme på vibens vilkår i det dyrkede land.
Og man opfordrer landmanden til at køre uden om de våde vibelavninger og at løfte såmaskinen over lærkepletterne, så markernes ynglefugle får en chance.
Det oplyser Anne Erland Eskildsen, der er naturkonsulent hos SEGES Planter & Miljø, som er tilknyttet brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.
- Ofte er det urentabelt for landmanden at jordbehandle og tilså lavningerne, men tilskudsreglerne gør, at landmanden føler sig nødsaget til at dyrke hele markens areal, ellers bliver han trukket i sin grundbetaling. Det er nemlig sådan, at den enkelte vibelavning ikke må fylde mere end 100 kvadratmeter, og samlet må udyrkede arealer ikke overstige 10 procent af en marks areal. Hvis lavningen ikke opfylder disse krav, trækkes landmanden i sit EU-tilskud til en given afgrøde på den pågældende mark, siger Anne Erland Eskildsen.
- Man kan derfor godt sige, at landmænd er tvunget af reglerne til at fjerne de små levesteder for viber, hvis de er større end 100 kvadratmeter. Og det ville være oplagt at ændre reglerne, så landmanden blev motiveret til at lade de urentable våde pletter ligge uden at han mister tilskud, siger naturkonsulenten.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Niels Andersen, DOF Fyn
Tlf. 29 68 36 79
Anne Erland Eskildsen, naturkonsulent SEGES Planter & Miljø
Tlf. 87 40 54 23
SE VIDEO MED VIBE:
Vibemor varmer sine 4 unger
Vibens små unger klarer sig selv
Vibens sang over eng og mark
