Danmark har i årtier vendt viben ryggen
onsdag 4. maj 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Siden 1950 er den danske bestand af viber faldet fra 100.000-150.000 til under 20.000 ynglepar. For at bremse vibebestandens frie fald har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) udarbejdet en manual til et mere vibevenligt landskab. Håbet er, at naturvenlige landmænd vil give viben en håndsrækning.
Jan Skriver
Den engang så folkekære vibe, der havde ry for at være ”kendt af ethvert barn i Danmark”, fordi den ynglede i alle landbrugsområder og på enge, er på vej til at dele skæbne med den hvide stork.
Bestanden af ynglende viber i Danmark er i disse år i frit fald, og på mange egne er der blevet langt mellem viberne i det dyrkede land.
Men Manual til flere viber på markerne, som ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har udarbejdet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), kan være med til at bremse nedturen for den smukke vadefugl, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturlandskab.
Manualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viber.
Vibelandets storhed og fald
- Danmark er generelt blevet ugæstfrit set fra en vibes vinkel. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, vil jeg give det dyrkede danske land bundkarakteren 1 som levested for viber. For 100 år siden høstede det danske bondeland et 10-tal for sin venlighed over for viben, siger Niels Andersen.
Dansk Ornitologisk Forening kan i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumentere, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året siden 1976. LÆS RAPPORTEN HER
- De seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 6,3 procent årligt. Nedturen er accelereret dramatisk, og den vil fortsætte, hvis ikke vi gør en indsats”, siger Niels Andersen, der i flere år har nærstuderet et cirka 1.250 hektar stort landbrugsområde i det sydfynske vest for Svendborg.
På baggrund af sine minutiøse undersøgelser, der har været et studium i vibens fald, har han uddraget anvisninger til større venlighed over for viben i det dyrkede land.
Og Niels Andersen, der sidder i Svendborg Kommunes grønne råd som repræsentant for DOF, har lavet en aftale med den sydfynske kommune.
- Aftalen går ud på, at landmænd af kommunen kan få gratis konsulentbistand og kompensation, hvis de på deres marker laver lærkepletter og vibelavninger. Pengene tages fra de kommunale midler til naturindsatsen. Initiativet løser selvsagt ikke vibens problemer over det ganske land, men vi får måske slået hul på problematikken, og hvis alle Danmarks 98 kommuner sætter målrettet ind med hjælp til viben i kraft af en større dialog og et bedre samarbejde med landbruget, kan vi måske bremse vibens dramatiske tilbagegang, siger Niels Andersen.
Fra guldalder til monokultur
Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter 2. Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark.
Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.
1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen De er alle gået dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer.
- DOF arbejder sammen med SEGES, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening på at afprøve en række faunaforbedrende foranstaltninger i agerlandet, hvor effekterne på ikke mindst fuglelivet skal følges. Herunder vil vibelavninger og lærkepletter være nogle af virkemidlerne. Vi håber at kunne vise resultaterne frem for så mange som muligt på markvandringer og ved at formidle resultaterne for eksempel i artikler. Det er vigtigt for landmændene, at de ser, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at hjælpe viber og lærker og hvor meget deres indsats gavner, siger Henrik Wejdling fra DOF’s hovedbestyrelse.
Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge producerer det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.
Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker.
Det har også vist sig, at tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten.
Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.
FAKTA OM VIBEN:
- Viben er oprindelig en steppefugl.
- Vadefuglen fra stepperne er indvandret til Danmark i takt med agerlandets åbning og udvikling af ekstensivt landbrug med græssende husdyr.
- I Danmark er viben knyttet til strandenge, indlandsenge og marker med kort vegetation.
- I landbrugsområder er viben især knyttet til vårbehandlede marker med sparsom vegetation i april/maj.
- De tidligste viber lægger i milde forår æg omkring 1. april.
- Viben ruger i 28 dage, inden æggene klækker.
- Det tager cirka 42 dage at opfostre kyllingerne til flyvefærdige viber.
- Når ungerne er klækket, fører forældrene dem til våde lavninger, enge og græsmarker, hvor der er rigeligt med føde i form af orme, insekter, snegle og padder.
- Tusindtallige flokke af viber gæster Danmark fra juni og efteråret ud – det er fugle fra vores nabolande i øst og nord.
- Viben veksler alt efter årstiden ofte mellem at søge føde i kystnaturen og i landbrugsområder, der er høstede.
Yderligere oplysninger:
Niels Andersen, DOF Fyn
Tlf. 29 68 36 79
Henrik Wejdling, DOF’s hovedbestyrelse
Tlf. 51 26 90 56
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Bestanden af ynglende viber i Danmark er i disse år i frit fald, og på mange egne er der blevet langt mellem viberne i det dyrkede land.
Men Manual til flere viber på markerne, som ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har udarbejdet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), kan være med til at bremse nedturen for den smukke vadefugl, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturlandskab.
Manualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viber.
Vibelandets storhed og fald
- Danmark er generelt blevet ugæstfrit set fra en vibes vinkel. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, vil jeg give det dyrkede danske land bundkarakteren 1 som levested for viber. For 100 år siden høstede det danske bondeland et 10-tal for sin venlighed over for viben, siger Niels Andersen.
Dansk Ornitologisk Forening kan i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumentere, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året siden 1976. LÆS RAPPORTEN HER
- De seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 6,3 procent årligt. Nedturen er accelereret dramatisk, og den vil fortsætte, hvis ikke vi gør en indsats”, siger Niels Andersen, der i flere år har nærstuderet et cirka 1.250 hektar stort landbrugsområde i det sydfynske vest for Svendborg.
På baggrund af sine minutiøse undersøgelser, der har været et studium i vibens fald, har han uddraget anvisninger til større venlighed over for viben i det dyrkede land.
Og Niels Andersen, der sidder i Svendborg Kommunes grønne råd som repræsentant for DOF, har lavet en aftale med den sydfynske kommune.
- Aftalen går ud på, at landmænd af kommunen kan få gratis konsulentbistand og kompensation, hvis de på deres marker laver lærkepletter og vibelavninger. Pengene tages fra de kommunale midler til naturindsatsen. Initiativet løser selvsagt ikke vibens problemer over det ganske land, men vi får måske slået hul på problematikken, og hvis alle Danmarks 98 kommuner sætter målrettet ind med hjælp til viben i kraft af en større dialog og et bedre samarbejde med landbruget, kan vi måske bremse vibens dramatiske tilbagegang, siger Niels Andersen.
Fra guldalder til monokultur
Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter 2. Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark.
Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.
1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen De er alle gået dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer.
- DOF arbejder sammen med SEGES, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening på at afprøve en række faunaforbedrende foranstaltninger i agerlandet, hvor effekterne på ikke mindst fuglelivet skal følges. Herunder vil vibelavninger og lærkepletter være nogle af virkemidlerne. Vi håber at kunne vise resultaterne frem for så mange som muligt på markvandringer og ved at formidle resultaterne for eksempel i artikler. Det er vigtigt for landmændene, at de ser, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at hjælpe viber og lærker og hvor meget deres indsats gavner, siger Henrik Wejdling fra DOF’s hovedbestyrelse.
Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge producerer det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.
Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker.
Det har også vist sig, at tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten.
Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.
FAKTA OM VIBEN:
- Viben er oprindelig en steppefugl.
- Vadefuglen fra stepperne er indvandret til Danmark i takt med agerlandets åbning og udvikling af ekstensivt landbrug med græssende husdyr.
- I Danmark er viben knyttet til strandenge, indlandsenge og marker med kort vegetation.
- I landbrugsområder er viben især knyttet til vårbehandlede marker med sparsom vegetation i april/maj.
- De tidligste viber lægger i milde forår æg omkring 1. april.
- Viben ruger i 28 dage, inden æggene klækker.
- Det tager cirka 42 dage at opfostre kyllingerne til flyvefærdige viber.
- Når ungerne er klækket, fører forældrene dem til våde lavninger, enge og græsmarker, hvor der er rigeligt med føde i form af orme, insekter, snegle og padder.
- Tusindtallige flokke af viber gæster Danmark fra juni og efteråret ud – det er fugle fra vores nabolande i øst og nord.
- Viben veksler alt efter årstiden ofte mellem at søge føde i kystnaturen og i landbrugsområder, der er høstede.
Yderligere oplysninger:
Niels Andersen, DOF Fyn
Tlf. 29 68 36 79
Henrik Wejdling, DOF’s hovedbestyrelse
Tlf. 51 26 90 56
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
