Forside / Om DOF / Nyheder

Høj haleføring hos gærdesmutten igen

onsdag 8. marts 2017 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!

Hårde vintre med 2010 som den koldeste fik to ud af tre danske gærdesmutter til at bukke under. Men nu er Danmarks bestand af de blot 7-8 gram tunge fugle atter på fode. Foråret tegner lovende med gærdesmutter over hele landet.

Jan Skriver

Med den næste mildning i marts vil gærdesmutten for alvor være klar til at erklære ynglesæson 2017 for åben med højlydt sang.

I år vil scenen være sat til gærdesmuttens kraftfulde sang fra krat og underskov over hele landet, for bestanden er efter en voldsom nedtur omkring 2010 igen kommet på fode, så den nærmer sig tidligere højder.

Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte punkttællinger, der laves sommer og vinter.

- Ynglebestanden dykkede i årene efter de hårde vintre i 2009 og 2010, da mere end halvdelen af Danmarks gærdesmutter døde. Men gærdesmutten er en af de arter af småfugle, som allerhurtigst kommer på fode igen efter et bestandsmæssigt dyk, fordi den kan få flere kuld hver med 6-8 æg om året. Når sommeren er føderig, og vintervejret igen er mildt i gærdesmuttens favør, går der ikke mange sæsoner, så er tilbagegangen visket ud og erstattet af ny fremgang. Vi er tæt på en bestand, som vi havde i 2005, da arten senest toppede i Danmark, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF, hvor han blandt andet leder de såkaldte punkttællinger.

Tællingerne bruges til at overvåge de almindelige danske fugle og deres bestande. På 400 ruter jævnt fordelt over hele landet tager erfarne ornitologer pulsen på Danmarks fugleliv hvert år både vinter og sommer.

Kold tid for kuldskær kratlusker

Gærdesmutten er overvejende en standfugl. De fleste bliver i landet uanset vinterens beskaffenhed. Men trofastheden mod de fædrene krat og buskadser giver erfaringsmæssigt nogle tørre, kolde tærsk engang imellem til hjemmefødningerne.

Den blot 7-8 gram tunge – eller skulle vi sige lette – gærdesmutte, der er den næstmindste danske fugleart efter fuglekongen, har på grund af sin ringe størrelse og tyngde svært ved at holde varmen i lange kolde vintre.

DOF’s punkttællinger viste, at ynglesæsonen i 2010 blev den ringeste for danske gærdesmutter i 30 år. Og de viste, at bestanden på få år gik tilbage med 68 procent. Med andre ord stod to ud af tre territorier, der i årene forinden havde været beboet af gærdesmutter, tomme i sommeren 2010.

Vintre med en gennemsnitstemperatur på under minus 1 grader Celsius resulterer i en nedgang i bestanden af gærdesmutter på 29-68 procent i den efterfølgende ynglesæson, viser tællingerne fra Dansk Ornitologisk Forening.

Jo lavere gennemsnitstemperatur, desto højere tabsprocent blandt de små fugle. Sådanne tilbagegange af varierende størrelse er noteret en halv snes gange siden 1976, da DOF begyndte de årlige punkttællinger.

Hårde vintre tolder også ekstremt kraftigt blandt fuglekonger, men denne lillebitte 5-grams fugl, som overvejende er knyttet til nåleskove, lægger man ikke umiddelbart så meget mærke til som underskovens mesterlige sanger, gærdesmutten, der ofte færdes helt tæt på menneskeboliger, særligt i ældre haver.

De to letvægtsfugle har det til fælles, at de lever af bittesmå insekter og edderkopper, som de fanger med deres spidse næb. Generelt kan man derfor ikke som haveejer hjælpe de små insektædende fugle ved at lægge fuglefrø ud på foderbrættet, for det er ikke ofte, at de to insektspecialister opsøger foderet.