Udsigt til flere par hvid stork i Danmark i 2017

Der blæser mildere vinde over den danske bestand af hvide storke, der i 2016 talte tre par, og Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert Hans Skov ser med optimisme frem til de næste uger, som kan bringe nye storkepar for en dag.

Der er grøde i bestanden, mener Hans Skov, der i fire årtier nøje har fulgt udviklingen i den danske storkebestand. Tendensen dette forår er nemlig, at flere enlige storke viser seriøs interesse for opsatte storkereder i Jylland. Derfor bliver disse fugle i områderne, mens de venter på en mage i stedet for bare at strejfe omkring på må og få.

- I øjeblikket har vi enlige storke på reder i landsbyerne Øby og Tapdrup i Nørreådalen øst for Viborg. De venter blot på en mage, som sagtens kan ankomme en af de kommende dage. Og i Vestrup ved Randers Fjord har en stork vist interesse for at blive. Også i Bolderslev i Sønderjylland er der en enlig stork, som har opsøgt en rede. Set over de senere år er det nyt, at så mange enlige storke i Danmark gør sig klar til ynglesæsonen, mens de venter på en mage. De senere år har tendensen været, at enlige storke bare strejfede tilfældigt omkring i landskabet på jagt efter føde, siger Hans Skov, der er DOF’s førende storkeekspert.

Han krydser fingre for, at vejret mod sydøst i Europa forbliver stabilt de kommende uger.



Storken i Øby finder føde i Nørreådalen. Foto: Hans Skov

Varm luft bærer storke nordpå 

For en trækfugl, der benytter sig af termik, opadstigende luftstrømme, på sit træk, er det nemlig afgørende, at vejret arter sig på rejsen.

- I år har vejrforholdene været særdeles gunstige på storkenes østlige trækrute, der bringer dem over Bosporus-strædet ved Istanbul i Tyrkiet til Europa. Østruten har så at sige ligget åben og gæstfri i år. Hvis det fortsætter april ud, kan det bringe mager op til de enlige storke, som netop nu venter ved rederne i Danmark. Det er dette forhold, der giver anledning til ekstra optimisme på vegne af den danske storkebestand, siger Hans Skov, der oplyser, at storke, der benytter den vestlige trækrute fra Nordafrika og Spanien til Nordeuropa ankommer tidligere og tidligere.

- Klimaændringerne har i høj grad allerede påvirket de hvide storke, som overvintrer i Spanien. Disse fugle ankommer i milde vintre 4-6 uger tidligere til Nordeuropa, end de gjorde for få årtier siden. I Slesvig-Holsten i Nordtyskland ankom de første hvide storke i år allerede i slutningen af januar. Og i Bergenhusen, den berømte nordtyske storkelandsby, var der midt i marts allerede 11 etablerede storkepar på rederne. Det er uhørt tidligt sammenlignet med tidligere, siger Hans Skov.

Deadline omkring 10. maj

Erfaringsmæssigt skal et dansk ynglepar af hvid stork være etableret og i gang med ynglen 10. maj, hvis sæsonen skal blive en succes med flyvefærdige unger. Par, der går senere i gang, får sjældent noget ud af det.

Det oplevede man for eksempel i 2016, da storkeparret i Øby ankom så sent som 22. juni, hvorfor det kun blev til forsøg på et familieliv.

Netop Øby-storkene i Nørreådalen giver forhåbninger om, at Danmark igen kan blive et gæstfrit land for ynglende storke og ikke blot et transitland for fugle på træk.

De midtjyske storke er nemlig af vild proveniens, og har altså ikke taget genetisk afsæt i storkefarme, som det eksempelvis er tilfældet med storkene i parret ved Gundsølille nær Roskilde.

Våde ådale med høslæt, tak

- Det er meget positivt, at Øby-storkene er vilde fugle sydfra, som i 2016 kunne finde så meget føde i Nørreådalen, at de blev hængende hele sommeren. Og nu er der oven i købet en ny stork ved en rede i Tapdrup cirka ti kilometer fra Øby, siger Hans Skov.

- I mange år har storkene i Danmark generelt sultet om sommeren, og det har været nødvendigt at fodre ynglefuglene, hvis de skulle have unger på vingerne. Men storkene i den midtjyske ådal giver os et håb om, at flere danske ådale de kommende år vil kunne brødføde ynglende storke. Der er sket det, at ådalen ved Viborg gradvist er blevet vådere til gunst for storke, efter at den i årtier har været drænet til kornavl. I våde ådale med høslæt kan storkene finde så rigeligt med føde, at de bliver i området og til sidst danner par. Storkene i Nørreådalen holder til i en radius af ganske få kilometer fra rederne. Det viser, at der er masser af føde i terrænet, siger Hans Skov, der generelt betegner det danske kulturlandskab som ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.

Danmark er fattig på storkelandskab 

De senere år har Danmark blot huset to-tre par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar. Flere af de danske storke har genetisk afsæt i et skånsk storkeprojekt. Fuglene er med andre ord opdrættet på en farm.

I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

DOF’s storkeekspert noterer, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. I 2014, der generelt var et topår for Europas storke, ynglede for eksempel 361 par hvide storke i Slesvig-Holsten. Alene i landsbyen Bergenhusen cirka 50 kilometer fra den dansk-tyske grænse var der 22-23 par storke på rederne det år.

- Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed bare få kilometer syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensiv, siger Hans Skov.

Yderligere oplysninger:

Hans Skov, DOF’s storkeekspert

Mobil: 21 60 72 95

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Tlf. 33 28 38 00