Ni ud af ti digesvaler er forsvundet fra Danmark
Digesvalen er faldet kraftigt i antal som dansk ynglefugl, viser DOF's Punkttællinger Foto: Ulrik Bruun
I disse septemberdage flokkes tusinder af digesvaler for snart at indlede deres rejse mod vinterkvartererne i Afrika syd for Sahara (se video nederst).
Men de små lysebrune svaler kan ikke flyve fra den kendsgerning, at bestanden er styrtdykket i antallet af ynglepar og observationer.
Ikke bare i Danmark, men i alle lande i Nord- og Vesteuropa, viser tal fra Dansk Ornitolisk Forening.
- Digesvalen er en af de arter af småfugle, der er gået mest tilbage i antal i løbet af de seneste fire årtier. Ifølge DOF’s punkttællinger er rundt regnet 90 procent af digesvale-bestanden forsvundet siden 1970’erne, og nedgangen ser ud til at fortsætte. Derudover viser de foreløbige resultater fra Atlas III, at digesvalens udbredelse i landet er halveret i forhold til i 1990’erne, siger Charlotte Moshøj, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Hun samler trådene i DOF’s punkttællinger, der hvert år tager pulsen på de vidt udbredte arter i den danske fuglefauna.
Resultaterne af de årlige tællinger bliver præsenteret i rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2016”.
Her peger kurven, der angiver alle registrerede digesvaler, stejlt nedad. Sammenlignet med årene omkring 1980 er der de senere år kun talt rundt regnet 10 procent af tidligere tiders forekomster af digesvaler i det danske landskab.
Tørke gav tab på svalefronten
- Der skete et brat fald i ynglebestanden af digesvaler i 1980’erne. Tilbagegangen udspillede sig i alle lande i Nordeuropa, og den skyldtes en årrække med omfattende tørke i Sahel-regionen syd for Sahara, hvor de vest- og nordeuropæiske digesvaler holder vinter og er afhængige af et rigt insektliv. Tørken fik i løbet af få år digesvalerne til at rasle ned i antal ynglepar, fordi færre fugle overlevede vinteren og vendte tilbage til yngleområderne i Nord- og Vesteuropa, siger Charlotte Moshøj.
- Digesvalerne i vores del af verden er aldrig kommet sig efter tørkeårene i 1980’erne. Og vores tællinger viser, at svalernes nedgang fortsætter. Man kan godt frygte, at nedturen vil blive ved, når man tænker på, at ørkenområderne breder sig i Afrika, så digesvalernes rejse mellem sommer og vinter bliver længere og mere krævende, siger Charlotte Moshøj.
Cocktail af regn, rusk og gifte
Det seneste tiårs nedtur blandt digesvalerne skyldes formentlig en lang række faktorer, påpeger biologen.
- Der er næppe tvivl om, at de aktuelle klimaændringer, hvor vi oplever mere ekstremt vejr med skiftevis udbredt tørke, flere skybrud og længere regnvejrsperioder er en ulempe for digesvalen. Ekstremvejr med regn kan i perioder gøre det vanskeligere for svalerne at jage deres føde af insekter, som der oven i købet er blevet markant færre af. Biomassen af Europas insektfauna er faldende, hvilket selvsagt giver insektædende fugle sværere levevilkår, siger Charlotte Moshøj.
Også brugen af pesticider, insektgifte, spiller negativt ind for digesvalen. Desuden er flere af svalernes tidligere traditionelle ynglesteder blevet ødelagt, fordi vandløb gennem tiderne er blevet rettet ud og gjort til snorlige kanaler. Derved har man ændret hydrologien og aflejringen af sediment langs åbrinkerne, som er afgørende for skabelsen af de stejle brinker, som digesvalerne yngler i.
- Øget tilførsel af næringsstoffer har også i visse tilfælde fjernet livsbetingelserne på nogle af digesvalernes yngleterræner. Næringsstofferne har nemlig ført til så kraftig en tilgroning på blottede kystskrænter og skråninger, at digesvalerne ikke har været i stand til at udgrave deres redehuller, men har måttet opgive lokaliteterne. Samtidig har man ændret praksis i mange af de grusgrave, som svalerne ynder at yngle i. Før i tiden stod grusgravene ubenyttet hen efter udvindingen af grus. Men nu benytter man dem i højere grad til deponering af affald, hvorefter de dækkes med jord og byggemodnes. Summen af alle disse negative faktorer har gjort det svært at være digesvale, siger Charlotte Moshøj.
Færre beboede yngleterræner
Dansk Ornitologisk Forenings tre Atlas-undersøgelser af de danske ynglefugle, der fandt sted i henholdsvis 1970’erne, 1990’erne og senest i perioden 2014-2018, dokumenterer en halvering af den danske ynglebestands udbredelse.
I Atlas I blev digesvalen fundet sikkert ynglende i 978 kvadrater i Danmark.
I Atlas II var bestanden skrumpet til ynglefund i 655 kvadrater.
I Atlas III, som slutter i februar 2018, men som er afsluttet, hvad angår digesvalernes ynglestatus, er arten blot fundet ynglende i 499 kvadrater landet over.
Fakta om digesvalen:
Digesvalen er den mindste af Danmarks tre ynglende svalearter.
Den lille brunlige svale yngler i grusgrave, klinter og stejle åbrinker, hvor den med sine skarpe kløer graver sine op imod en meter lange redehuller ud.
Den kan få to kuld på en ynglesæson.
Der er også eksempler på, at digesvaler kan yngle i murværk og i bjerge, om end arten er knyttet til lavlandet.
Digesvalen lever af flyvende insekter og svævende edderkopper.
I træktiderne overnatter digesvaler kollektivt i tagrørsbevoksninger langs søer og åer.
August-september er højsæson for flokke af digesvaler i Danmark.
Her flokkes skandinaviske svaler, inden trækket går mod syd.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).Tlf. 33 28 38 00
Charlotte Moshøj, biolog.Tlf. 33 28 38 31.Mobil. 61 77 55 03
