Nu klatrer spætmejsen vestpå i de danske skove

Hovedet op og ned: Spætmejsen spreder sig som dansk ynglefugl, viser tal fra DOF. Foto: Jan Skriver

Den kan kravle med hovedet både opad og nedad på de træstammer, der er dens foretrukne domæne, og nu er spætmejsen ved at brede sig så meget i Danmark, at den stort set findes fra nord til syd og fra de traditionelle kerneområder i øst til plantagerne i vest.

Efter en nedtur i bestanden i midten af 1990’erne har spætmejsen været i fremgang i to årtier, og arten breder sig geografisk, så den nu yngler langt mere jævnt fordelt i Danmark end tidligere.

Det viser både DOF’s punktællinger og Atlas III, der er den hidtil største nationale undersøgelse af den danske ynglefuglefauna.

- Vi kan dokumentere, at spætmejsen breder sig til områder, hvor den ikke blev registreret i 1990’erne. Og vi kan se, at den tager nye habitater i brug som ynglesteder. I disse år kan man finde spætmejsen ynglende i egekrat i Vestjylland. Også i yngre bevoksninger kan man finde den, hvilket ikke var tilfældet for årtier siden. Desuden er den rykket ind i parker i mange byer og i haver, hvor træerne i nyere kvarterer er vokset til, og hvor den kan tage redekasser i brug som ynglested. I dag er det ikke kun i ældre løvskove med krogede, hullede træer, at man kan støde på spætmejsen. Den er blevet langt bredere i sit valg af levested, end den var tidligere, siger Charlotte Moshøj, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Hun samler trådene i DOF’s punkttællinger, der hvert år tager pulsen på vidt udbredte arter i den danske fuglefauna. Resultaterne af de årlige tællinger er senest præsenteret i rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2016”.

Og kurverne over spætmejsens forekomst i Danmark peger opad, både hvad angår vinterens og sommerens forekomster.

Flest fugle i føderige gamle skove

- Klimaændringerne i retning af lunere vintre er i spætmejsens favør, for den er en udpræget standfugl, der samler forråd af bog, agern og hasselnødder, som den så i kraft af sin gode hukommelse finder i løbet af vinteren. En spætmejse er i stand til at finde et frø 100 dage efter, at den har gemt det et sted i skovbunden eller under barken på et træ. Jo mindre sne og frost vintrene byder på, desto større er chancerne for, at standfuglene overlever, siger Charlotte Moshøj.

Også i England og Rusland er det kendt, at spætmejsen ikke kun bosætter sig i ældre løvskove. Her kan arten etablere territorier i ældre nåleskove af fyr eller ligefrem i krat af enebærbuske.

Tætheden i bestandene er dog langt større i gamle naturskove af løvtræer, hvor der er rigeligt med insekter i dødt ved, end det er tilfældet i yngre, plantede bevoksninger. Der er en verden til forskel i biodiversitet og føderigdom i en naturskov sammenlignet med en produktionsskov.

- En naturskov af gamle løvtræer kan huse en bestand af spætmejser på 20-25 ynglepar pr. kvadratkilometer. Til sammenligning er der kun 5-10 ynglepar pr. kvadratkilometer i en produktionsskov af løvtræer. Det viste en undersøgelse fra 1990’erne. Ganske vist er spætmejsens hovedføde en stor del af året bog, agern og hasselnødder, men om sommeren er animalsk føde som biller, edderkopper og et utal af insekter dens primære føde, siger Charlotte Moshøj. 

VIDEO: Spætmejsen sætter nødderne fast

FAKTA OM SPÆTMEJSEN:

• Allerede i februar kan man høre spætmejsen fløjte som et tegn på, at et territorium er optaget.
• Den lille kompakte fugl er en af de mest stedfaste arter i de danske skove.
• De nordsjællandske skove, Dyrehaven ved København, Gribskov, de kystnære østjyske løvskove, Rold Skov og Vildmoseskovene i Himmerland huser nogle af de tætteste bestande af spætmejser i Danmark.
• Ofte overtager spætmejserne gamle spættehuller, men de forsøger sig som selvbyggere ved at kline ler i redehullet, så indgangen bliver mindre.
• På den måde sikrer spætmejsen sit redested mod indtrængning af større fugle.
• Spætmejsen er kendt for at afpasse sit territorium efter frøsætningen. I oldenår med masser af bog og agern kan et ynglepar nøjes med et mindre territorium, og da kan antallet af spætmejser pr. kvadratkilometer skov vokse.
• Selv om spætmejsens navn antyder et tæt familieskab med musvitten og blåmejsen, så hører arten til en særlig gruppe af skovfugle, der verden over tæller 16 arter.
• De fleste arter af spætmejser lever i Asien. Fælles for dem alle er, at de har hang til at kravle med hovedet nedad.
  
  

Yderligere oplysninger:

Charlotte Moshøj, biolog 33 28 38 31, mobil: 61 77 55 03