Regeringen går til angreb på dansk natur

Rød glente. Foto: John Larsen

Den danske regering er ved at gå enegang i EU og modarbejde den fælles beskyttelse af vores natur til skade for mange fugle, dyr og planter.

Det mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der finder det rystende, at regeringen med miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i spidsen er i færd med at foretage et frontalangreb på de internationalt vigtige naturområder i Danmark.

Angrebet sker i første omgang ved skrivebordet, fordi man med et pennestrøg vil fjerne naturskyttelsen i en lang række udvalgte naturrige områder på et areal svarende til Langeland i Danmark fra marsken over ådale til enge og overdrev på et samlet areal svarende til Langeland.

Men efter pennestrøget kan både ploven og skovningsmaskinerne være på vej flere steder.

- Danmark er det land i EU, som sammenlagt har udpeget det mindste Natura 2000-areal. Alligevel lægger regeringen nu op til at ophæve beskyttelsen af næsten 10 procent af de danske naturområder, som vi ellers har lovet EU at passe særligt på, fordi de rummer ekstraordinære naturværdier og potentiale for biodiversitet. Forslaget om at fjerne beskyttelsen af et areal på cirka 28.000 hektar ud af 340.000 hektar er uforståeligt og uambitiøst. Det ligner den rene skrivebordsøvelse med en dagsorden, hvor dansk landbrug nok engang får lov til at køre frihjul og pløje endnu mere i det landskab, der i forvejen er et af de mest intensivt dyrkede i verden. Også i skovbruget er der flere steder lagt op frihjul for produktionen i stedet for naturhensyn, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF.

Miljøministerens forslag om at beskære de beskyttede Natura 2000-områder er i høring frem til 3. januar 2018.

Hvis regeringen gør alvor af sine planer om at barbere kraftigt i den danske naturbeskyttelse, vil Dansk Ornitologisk Forening bringe sagen for Europa-Kommissionen.

Giv tilbage i stedet for at tage

- Blandt forskere og naturbeskyttelsesorganisationer er der udbredt enighed om, at den største trussel mod naturen i disse år er pladsmangel og fragmentering, hvor naturen ligger som små øer i et hav af intensivt dyrket land. Alligevel går regeringen med sit forslag den stik modsatte vej ved at lægge op til, at Danmark i 2018 får endnu færre beskyttede arealer og flere hektar under plov. Der er brug for en helt anden kurs og langt mere visionær strategi på naturens vegne. De landbrugsarealer, som man ønsker at fjerne naturbeskyttelsen på, burde i stedet ekstensiveres, så vi kan få mere varig natur, der hænger bedre sammen. Gerne finansieret af staten eller EU, siger Egon Østergaard.

DOF-formanden kalder regeringens forslag en ”afbeskyttelse” af naturen, hvor der i stedet er brug for en opgradering, så flere områder, der eksempelvis ligger lavt i terrænet, bliver taget ud af landbrugsdrift og givet tilbage til naturen.

- Mange af de lavtliggende jorder, som man nu ønsker udtaget til endnu mere intensiv landbrugsdrift, er fugtige og dårligt egnede til landbrugsproduktion. I kraft af klimaændringerne med øget nedbør vil det ufornuftige i dyrkningen blive endnu mere udtalt. Sådanne arealer bør ikke dyrkes. Det vil være langt mere konstruktivt, også for jordbesidderne, hvis disse arealer kunne indgå i jordfordelinger og erhverves af staten til naturformål med en høj biodiversitet. I stedet for at fjerne naturbeskyttelsen, som regeringen nu lægger op til, burde man braklægge flere landbrugsarealer og langsomt lade dem blive til værdifuld og fuglerig natur, siger Egon Østergaard, der minder om, at hvis først et areal er pillet ud af Natura 2000-netværket, så bliver det næsten umuligt at fremme naturen i det pågældende område.

- EU-midler til natur forudsætter, at arealet er en del af Natura 2000-netværket. Derfor vil både landmænd og natur gå glip af midler fra EU, hvis man tager området ud af beskyttelsen, siger DOF-formanden. 

LÆS OGSÅ: DOF: Hvorfor vil regeringen skrumpe Danmarks natur?

Yderligere oplysninger:

Egon Østergaard, 31 16 20 30

OPDATERET 20.12.17:

Temmelig bemærkelsesværdigt har Miljøstyrelsen svaret på DOFs kritik. Her er en reaktion fra Hans Meltofte, formand for DOFs Naturpolitiske Udvalg:

Når regeringen vil fjerne EU-naturbeskyttelsen på 280 kvadratkilometer, men kun vil inddrage 50 kvadratkilometer nye områder, så er der alt andet lige tale om en voldsom reduktion af det EU-naturbeskyttede areal i Danmark.

Det er således temmelig bemærkelsesværdigt, at Miljøstyrelsen kalder afbeskyttelsen af et Natura 2000-areal på størrelse med Langeland for en ”grænsejustering”, idet der foruden landbrugsarealer udtages egentlige natur- og skovområder.

Ja, nogle af EU-fuglebeskyttelsesområderne er landbrugsarealer, men de blev i sin tid medtaget enten fordi de var rasteplads for internationalt vigtige forekomster af sangsvaner, gæs, hjejler og andre fugle, eller fordi driften af dem er afgørende for vigtige fugleforekomster i nærliggende kerneområder.

Mange af disse grænseområder fungerer således som levesteder og bufferzoner for fuglebestande, Danmark har et internationalt ansvar for at beskytte.

Åbne landbrugsarealer med græs og andre særlige afgrøder kan understøtte disse fugleforekomster, mens anden anvendelse, fx pyntegrønt eller væksthuse kan skade de arter, der skal ydes særlig beskyttelse i EU-fuglebeskyttelsesområderne.

I vadehavsområdet er udtagningerne særlig grelle.

Her indeholdt de 63 kvadratkilometer, som regeringen nu vil fjerne beskyttelsen af, meget store marskenge, som ’takket være’ manglende § 3-beskyttelse (fravalgt efter krav fra lokale politikere) sidenhen er blevet pløjet op, så sjældne ynglefugle er forsvundet.

Disse arealer, hvor mange på denne årstid står under vand, skulle selvfølgelig aldrig have været dyrket op, men i stedet naturgenoprettes, hvilket en Natura 2000-status kunne bidrage til, ligesom der er særlige EU-støttemuligheder, så længe de har status som Natura 2000-områder.

Mange af dem ligger ovenikøbet inden for Nationalpark Vadehavets grænser.

Miljøstyrelsens afvisning af kritikken ville være mere troværdig, hvis man virkelig havde tilvalgt langt flere af de naturområder i Danmark, der kvalificerer til Natura 2000-beskyttelse, i stedet for som nu at ville gennemføre en ganske ensidig reduktion af beskyttelsen af flere hundrede kvadratkilometer bufferzoner mv., som yderligere får Danmark til internationalt at sakke agterud, hvad andel af beskyttet landnatur angår.

Heldigvis er der både landmænd og kommuner, som kan se en fordel i at opretholde beskyttelsen, så man må håbe, at ministeriet og regeringen indser fadæsen i stedet for at reagere fornærmet på kritikken.