Danske kongeørne jager en varieret kost med klare livretter

fredag 16. marts 2018 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fasaner, andefugle, kragefugle, duer og gnavere er kongeørnens foretrukne føde i Danmark, viser en ny analyse af gylp og bytterester fra ørnenes jagter. Men kongeørnen er ikke nogen kostforagter. Den kan jage mindst 73 arter af fugle, pattedyr og krybdyr.
Af Jan Skriver
Kongeorn med svommeand foto Jan Skriver
Kongeørn i Lille Vildmose med resterne af en and i kløerne: Foto: Jan Skriver
 

Ud af hundredvis af gylp og levninger fra kongeørnenes jagter har rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen fra Rovfuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) nærstuderet sig frem til, hvad de danske kongeørne lever af.

I perioden 2005-2016 har Jan Tøttrup Nielsen samlet gylp og rester fra byttet på fem jyske ynglelokaliteter for kongeørn, der efterfølgende er blevet kontrolleret nøje under lup.

Føderesterne er efter aftale med lodsejerne indsamlet i og meget tæt på ørnenes redeområder, som hver især er besøgt en håndfuld gange hvert år.

Det har givet et facit på 1.640 byttedyr fordelt på 73 arter. 50 af arterne har været fugle, 22 har været pattedyr og en enkelt krybdyrart har sneget sig ind på menukortet, som i detaljer bliver præsenteret i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).

Læs hele artiklen: De danske Kongeørnes fødevalg i yngletiden 2005-16, Jan Tøttrup Nielsen, 2018, DOFT 112, nr. 1: 11-18

Ørnenes valg af bytte afhænger naturligt nok af ynglelokalitetens naturindhold. Det viser rovfugleekspertens fødeanalyser med al tydelighed.

- Kongeørnene i Hals Nørreskov, der bliver drevet som en jagtejendom med udsætninger af opdrættede fasaner, lever overvejende af disse hønsefugle. Op imod 79 procent af de byttedyr, der er registreret hos ørneparret i Hals Nørreskov, var fasaner. I dette tilfælde er ørnene specialister, der stort set ikke jager udenfor deres skov, siger Jan Tøttrup Nielsen.

Menukortet hos kongeørnene, der i en periode ynglede ved Overgård Gods syd for Mariager Fjord, tog sig ganske anderledes ud end hos de specialiserede artsfæller nord for Limfjorden.

Ørnene ved Mariager Fjord levede hovedsagelig af gråænder, harer og ringduer.

I Høstemark Skov i Lille Vildmose er krager, mosegrise, harer, fasaner og rådyr ørnenes primære fødekilder. I den sydlige del af Lille Vildmose, hvor Tofte Skov huser et ynglepar, springer én fødekilde i øjnene, nemlig tamhøns.

Her har ørneparret i en periode været specialister i at jage høns hos en opdrætter i nabolaget af yngleområdet.

Ligesom i Hals Nørreskov har kongeørneparret i Store Vildmose, som er den seneste danske lokalitet for ørnene, en forkærlighed for at jage fasaner. Desuden står harer højt på menukortet.

Kongeorn med hare foto Jan Skriver
Kongeørn i Lille Vildmose med hare som bytte. Foto: Jan Skriver
 

Plads og føde til flere ørne

- I forhold til fødevalg og byttedyrstætheder vil der i Danmark være plads til flere end de 4 par, som yngler i disse år. Men kongeørnens valg af bytte er konfliktfyldt. Den slår sig ofte ned, hvor der er store koncentrationer af jagtbare arter. Især fasaner og ænder er vigtige”, siger Jan Tøttrup Nielsen, der konkluderer, at ørnene lever, hvor der er et stort udbud af mellemstore arter.

En konklusion går også på, at danske kongeørne særligt uden for deres yngletid gerne lever af ådsler.

Fødeanalyserne viser desuden, at andre rovfuglearter som for eksempel musvågen bliver ædt eller jaget på porten. Kongeørne tolererer ikke konkurrence på deres jagtmarker.

I Alperne og på Gotland i Østersøen er der tidligere lavet analyser af kongeørnenes fødevalg, men det er første gang nogensinde, at ørnenes menu bliver afdækket i et tæt befolket nordvesteuropæisk lavland som Danmark.

Kongeørnen har overordnet set tre måder at jage på. Den kan svæve meget højt på himlen og så pludselig slå ned med stor fart, når den i kraft af sit eminente syn får øje på et bytte på jorden.

Den kan også i stil med en kærhøg afsøge terrænet, hvorefter den på svirrende vinger holder et bytte fast på en position og sluttelig slår til. Det er set, at magerne i et par jager sammen på denne måde.

Endelig kan kongeørnen benytte sig af standjagt, hvor den ligesom en musvåge sidder på et højdepunkt, hvorfra den får øje på sit bytte og i en hurtig glideflugt er over det.

I yngletiden er det primært hannen, der jager, mens hunnen modtager byttet nær reden, hvor hun plukker og parterer det, inden ungen eller ungerne får føden serveret.

Yderligere oplysninger fås hos:

Jan Tøttrup Nielsen, ringmærker og rovfugleekspert, 60 92 45 38 jtngossph@mydsl.dk