Sultne havørne fordriver skarven

Foto: Erik Thomsen

Danmarks største rovfugl, havørnen, optræder som luftens svar på havkatten i hyttefadet i flere danske skarvkolonier.

Det er særligt markant i Brændegård Sø på Sydfyn, hvor 7.087 ynglepar er reduceret til 376 par i løbet af et kvart århundrede. Og i år kommer der for første gang i 46 år ingen skarvunger på vingerne fra øen i søen.

Havørnen har de senere år spillet en hovedrolle i nedturen for skarven i Brændegård Sø, der var den danske hovedstad for arten i begyndelsen af 1990’erne og en af de største skarvkolonier, der nogensinde er set i Europa.

Selv om skarvernes faldende adgang til føde i de danske farvande også har spillet ind, er de seneste to årtiers nedtur for skarven i Brændegård Sø sket i takt med havørnens voksende succes som dansk ynglefugl.

”I april iagttog den lokale ornitolog Erik Thomsen otte unge havørne i skarvkolonien på øen i Brændegård Sø. Ørnene skabte ravage i kolonien, og midt i maj var der blot 35 reder tilbage med æg i, og der var ingen skarvunger på øen. Vi må konstatere, at skarven ikke længere har ynglesucces i Brændegård Sø. Flere af de tilbageværende skarver begyndte at flytte til Nørresø nord for Brændegård Sø efter 2006, og her har siden ynglet 500-1.300 par skarver. Det ser imidlertid ud til, at øen i Brændegård Sø har udspillet sin rolle som yngleplads for skarver. Ørnene æder ganske enkelt æg og unger, mens de jager og stresser de voksne fugle”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Sammen med en kollega samler han hvert år yngletallene for alle Danmarks skarvkolonier.

Ørne resulterer i rov i rederne

Havørnen blev en negativ faktor for skarvernes ynglesucces i Brændegård Sø fra omkring 1998, da et ynglepar slog sig ned i nabolaget ved Arreskov Sø. De voksne ørne begyndte da i det små at jage skarver, men rovfuglene blev år for år mere og mere effektive, så de ikke bare tog små og store unger i rederne, de jagede også udfløjne unger i søen.

I takt med at Danmarks bestand af havørne er vokset til op imod 100 ynglepar, der siden 1996 har fostret næsten 1.000 flyvefærdige unger, er der kommet flere og flere unge havørne på besøg i Brændegård Sø i længere og længere perioder.

”Der er ikke meget ro til skarverne, fordi der i hele ynglesæsonen patruljerer voksne og nu også unge havørne, hvor skarverne har deres reder. Hvis ikke ørnene æder skarvernes æg selv, tager måger, krager og husskader gerne for sig af retterne, fordi disse fugle har lært, at havørne skaber så meget uro i kolonien, at de kan komme til fadet så at sige”, siger Thomas Bregnballe, der påpeger, at et aktuelt projekt med GPS-mærkning af unge danske havørne dokumenterer, at nogle af de unge havørne ynder at opholde sig i skarvkolonien på Sydfyn.

GPS-havørnene Malthe Ludvig, Eskild og Frode har i perioder jaget ved søen. GPS-projektet finder sted i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Havørne giver skarven et sidste skub

Det er dog ikke kun havørnenes jagter og forstyrrelser, der har fået skarvernes antal til at dale til bunden i Brændegård Sø, påpeger Thomas Bregnballe.

”Der er langt at flyve for skarverne fra søen på Sydfyn og ud til fiskepladserne, hvor flere bestande af fisk mange steder er gået tilbage. Efter koloniens kulmination omkring 1992 kunne vi se, at ungeproduktionen faldt. Formentlig fordi ungerne blev fodret færre gange af forældrefuglene, som skulle flyve langt efter fisk. Da så havørnene ankom til området, tog nedturen ekstra fart. Og i dag er ørnene formentlig den faktor, der skubber skarven væk fra øen i Brændegård Sø. Skarverne kan så glæde sig over, at de ved den nærliggende Nørresø kan yngle i træer langs søen, hvor de er i lidt større sikkerhed for ørneangreb”, siger Thomas Bregnballe.

Lad havørnen klare reguleringen

I Dansk Ornitologisk Forening glæder formanden Egon Østergaard sig over at opleve naturens dynamik i skikkelse af havørnen, der som et vildt og naturligt element i faunaen jager de byttedyr, der byder sig til ved søer og fjorde.

”Eksemplet fra Brændegård Sø bør få naturmyndighederne til at standse op og droppe den massive og meget kostbare bekæmpelse, eller regulering som man kalder det, af danske skarvkolonier, som hvert år finder sted i en lang række kolonier. Lad naturen, altså her havørnene, selv klare reguleringen, så får vi den skarvbestand, som den danske natur kan bære”, siger Egon Østergaard.

I 2018 blev 4.249 skarvreder ud af en bestand på 31.605 ynglepar reguleret, hvilket betød, at der blev sprøjtet paraffinolie på æggene, så de ikke klækkede.