Havørne får Danmarks skarvbestand til at gå tilbage
Havørn er temmeligt effektiv til at rydde et træ for dasende skarver, som flygter for livet, når Danmarks største rovfugl ankommer. Fotos: Jan Skriver
Danmarks største rovfugl, havørnen, har fået smag for at optræde i skarvernes kolonier i en grad, så det kan aflæses i antallet af succesfulde ynglepar i flere af kolonierne.
Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2019”, der netop er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
30.469 par skarver fordelt på 70 kolonier har ynglet i Danmark i 2019, konkluderer rapporten.
”I adskillige skarvkolonier er der konstateret nedsat ynglesucces som følge af forekomst af havørne. Herudover tyder observationer i flere kolonier på, at havørne kan forsinke skarvernes ynglesæson. Havørnen er også en sandsynlig årsag til, at skarverne i 2019 opgav at yngle på øerne i den sydøstlige ende af Saltbækvig på Vestsjælland, hvor 300-1.000 skarver ynglede i årene 2012-2018”, siger Jacob Sterup, der er biolog hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Han har sammen med sin kollega Thomas Bregnballe samlet årets skarvtal for alle kolonier i Danmark.
Udvandring efter ørneangreb
Havørnens indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har kunnet ses i flere af de største kolonier i Danmark.
I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark.
I år er der kun talt 376 reder på lokaliteten. En stor del af forklaringen ligger i, at op imod otte havørne dagligt har opholdt sig i koloniområdet.
Og for første gang i 46 år er der ingen skarvunger kommet på vingerne fra den del af kolonien, der ligger på øen i Brændegård Sø, hvor der ofte opholder sig havørne.
Også i Tofte Sø i Lille Vildmose har havørnen spillet en rolle for en massiv nedgang i antallet af ynglepar i løbet af få år.
I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I år er der kun talt 199 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har i flere år haft rede få kilometer fra søen.
”Havørnenes optræden har med stor sandsynlighed ført til nedsat ungeproduktion hos skarverne. I flere ynglesæsoner er det desuden set, at også kongeørne har jaget skarver i kolonien. De mange ørne kan have motiveret mange Tofte-skarver til at udvandre. For eksempel kan vi dokumentere, at ringmærkede skarver fra Tofte Sø er fløjet til Kielstrup Sø ved Mariager Fjord”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Store koloniers tid er forbi
I alt har der i år været otte kolonier med over 1.000 par. Stavns Fjord på Samsø har været landets største med 2.488 reder.
Tendensen de senere år har været, at skarven yngler i væsentligt mindre kolonier end for årtier siden. Ynglepladserne ligger desuden geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.
Siden 2010 har den gennemsnitlige størrelse på skarvkolonierne ligget på rundt regnet 400 par.
Til sammenligning var der i 1990’erne i gennemsnit over 1.000 reder i de danske kolonier.
13 procent af rederne reguleret
I alt er 3.858 skarvreder fordelt på 14 kolonier i år blevet reguleret. Det svarer til 13 procent af bestanden.
I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.
Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.
Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, så de ikke klækker, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder.
DOF: Lad naturen gå sin gang
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er kritisk over for den omfattende bekæmpelse af skarver i Danmark.
”Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Set i lyset af den voksende havørnebestand, bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse”, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
”Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til at udrydde nye kolonier, som det ofte sker i dag”, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljø- og Fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 21 24 22 75.
Jacob Sterup, biolog – DCE.
Tlf. 26 56 74 17
