Over 300 danskere har fingeren på fuglepulsen
”Jeg var med til et møde, hvor DOF fortalte om punkttællingerne. De ville gerne have flere tællinger i byerne, og så meldte jeg mig. Det er godt at være med i en undersøgelse, hvor man kan følge, om fuglebestandene går op eller ned, siger Nadia Hansen, 30 år og punkttæller på Assistens Kirkegård i København. Foto: Uffe Rasmussen.
”I øjeblikket er der 306 punkttællere, som dækker 386 ruter om forsommeren i yngletiden, mens der er 254 punktællere om vinteren med i alt 293 ruter rundt om i Danmark”, fortæller biologen Thomas Vikstrøm, som er organisatorisk leder af DOF’s punkttællingsprojekt.
Punkttællingsruter kan være på 10 eller 20 punkter, som ligger fast fra år til år. Ved hvert punkt i landskabet registrerer optælleren alle fugle, som ses eller høres i løbet af fem minutter. De mange data fra de systematiske tællinger danner grundlaget for et indeks over de enkeltes fuglearters op- og nedture – altså en slags pulsmåler for fuglenes og dermed naturens ve og vel.
I Danmark startede punkttællingerne helt tilbage i 1975, og Miljøministeriet støtter projektet økonomisk via en aftale mellem DOF og skiftende miljøministre. Hos EU-Kommissionen har punkttællinger fra de europæiske lande status som en af de vigtigste miljøindikatorer overhovedet. Materiale fra både Europa og Nordamerika har også ligget til grund for en videnskabelig artikel om fugle og klimaændringer i tidsskriftet Science i 2016.
Punkttællinger af fugle er således internationalt bredt anerkendt som en af de bedste indikatorer for naturens tilstand på landjorden.
”Det skyldes det store materiale og de lange tidsserier – og så er det også en effektiv måde at overvåge naturen uden for store omkostninger, når vi på den måde får hjælp fra de mange dygtige frivillige fugletællere”, konstaterer Thomas Vikstrøm.
DOF har brug for flere punkttællere. Ikke mindst i byerne og i agerlandet, men alle nye tællinger er velkomne. Man skal selvfølgelig kunne kende fuglene fra hinanden, men man behøver ikke være en ørn til sjældenheder, for det er netop de almindelige fugle, som er de vigtigste i denne undersøgelse.
”Jo flere tællere og jo flere ruter, jo større bliver vores datagrundlag for at kunne beregne de forskellige arters populationstrends, altså om de går frem eller tilbage”, forklarer Charlotte M. Moshøj, videnskabelig leder af punkttællingsprojektet.
Kontakt:
Charlotte M. Moshøj 33283853
Thomas Vikstrøm 29700224