Fugleinfluenzaen hærger i Danmark: Flere end 200 vilde fugle er påvist døde af fugleinfluenza på fire måneder

Vandrefalkene er især hårdt ramt af det aktuelle udbrud af fugleinfluenza. Her er tre vandrefalke fra henholdsvis Biersted, Øster Hurup og Limfjorden ved Staun, der alle er mistænkt for at være døde eller svækkede af den smitsomme fugleinfluenza. Foto: Julie Andrea Skriver Andersen, Søster Broholm, Ingrid Henneke.

Aldrig tidligere er der konstateret så massivt et udbrud af fugleinfluenza i den danske fuglefauna, som det har været tilfældet de seneste godt fire måneder.

Og det vælter bogstaveligt talt fortsat ind med døde fugle til analyse på Københavns Universitet, som obducerer fuglene, og udtager prøver, der analyseres på Statens Serum Institut (SSI).

Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgerne om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.

- Situationen er alvorlig, og vi modtager i øjeblikket døde fugle fra det meste af landet. Da vi i 2006 havde et tilsvarende udbrud af højpatogen fugleinfluenza, blev 44 vilde fugle påvist at være døde af virussygdommen i den danske natur, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der er seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut (SSI).

- Til sammenligning har vi siden 30. oktober 2020 til i dag påvist fugleinfluenza i 206 vilde fugle, som er fundet døde i naturen. Den aktuelle fugleinfluenzavirus ser ud til at spredes meget hurtigt i vilde fuglebestande og give en høj dødelighed blandt de smittede, siger hun.

Sandsynligvis tusindvis af døde fugle

I DOF BirdLife vurderer man, at der ud over de konstaterede tilfælde er et stort mørketal.

- Vi har modtaget indberetninger om flere tusinde døde fugle siden efteråret og en stor del af de døde gæs, svaner og rovfugle vurderes med stor sandsynlighed at være døde af fugleinfluenza, siger biolog Knud Flensted fra DOF BirdLife.

DOF henviser folk til at indberette de døde fugle via appen FugleinfluenzaTip, men en stor del af indberetningerne bliver ikke fulgt op af myndighederne, hvis der allerede er konstateret fugleinfluenza i det pågældende område. Dertil kommer de fugle, der ikke bliver fundet og indberettet.

Derfor vurderer DOF BirdLife, at omfanget af influenzaudbruddet blandt vilde fugle omfatter tusindvis af døde fugle.

Håb om lysere tider i løbet af forår

- Vores erfaringer fra tidligere sæsoner med udbrud af fugleinfluenza viser, at epidemier i reglen stilner af i april og maj. Måske i takt med at fugleflokkene fordeler sig, når yngletiden nærmer sig. Det må vi håbe, også sker denne gang, siger seniorforsker Charlotte Kristiane Hjulsager.

Den aktuelle fugleinfluenza går tilsyneladende særligt hårdt ud over vandrefalken, hvis ynglebestand i Danmark kun tæller en snes par. Siden det sene efterår 2020 er der påvist døde vandrefalke i Guldborgsund, Svendborg, Slagelse, på Fanø, i Jammerbugt Kommune og ved Horsens.

Og de senere uger er der i Nordjylland fundet tre døde vandrefalke, der er under mistanke for at være bukket under på grund af virussygdommen. Desuden er der set eksempler på svækkede fugle, hvor indicierne peger i retning af fugleinfluenza.

I alt er der i løbet af fjerde kvartal af 2020 og frem til i dag undersøgt 599 vilde fugle, der er fundet døde i den danske natur, hvoraf 206 fik påvist den smitsomme influenzavariant. Der er påvist fugleinfluenza i 28 arter, hvoraf en sule repræsenterer en af de mere usædvanlige.

Fugle i store flokke er i farezonen

- Visse neurologiske symptomer kan pege i retning af fugleinfluenza, men man kan aldrig med sikkerhed afgøre, om en svækket fugl er ramt bare ved at observere den. Det kræver en obduktion og en målrettet analyse at stille diagnosen. En gås eller en rovfugl med fugleinfluenza kan opføre sig unaturligt ved at dreje rundt om sig selv, og i det hele taget have et aparte bevægelsesmønster. I nogle tilfælde tyder obduktionsfundene på, at fuglene dør så hurtigt af infektionen, at der måske ikke har været synlige symptomer, inden fuglen bukker under, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Også gæs og svaner er ekstra hårdt ramt af den aktuelle fugleinfluenza. Fuglearter, der optræder i store tætte flokke, er generelt i en højere risikozone for at blive smittet, end det er tilfældet hos arter, som er mindre sociale.

Havørnen er sluppet med skrækken

- Bramgåsen er den art, hvor H5N8 hyppigst er konstateret, men også mange knopsvaner og sangsvaner er døde af virussen. Vi er overraskede over, at en art som havørnen, der er kendt for at æde ådsler af vandfugle, tilsyneladende ikke er ramt i nævneværdig grad. Kun i et tilfælde har vi konstateret dødsfald blandt Danmarks havørne på grund af de senere måneders udbrud af fugleinfluenza, siger seniorforskeren, der bemærker, at mange lande i Nord- og Vesteuropa har konstateret fugleinfluenza i vilde fugle.

Tyskland er det land, som har flest tilfælde. Fugleinfluenzaen er senest konstateret så langt mod syd som Italien.

H5N8 er en alvorlig sag for fjerkræ, understreger Charlotte Kristiane Hjulsager, og mennesker kan også blive syge.

- I december 2020 blev H5N8 påvist i syv personer i Rusland efter at de havde håndteret et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræbesætning. De havde ingen tydelige symptomer på infektionen, og der var ikke tegn på smitte fra person til person. Risikoen for mennesker er vurderet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) til at være meget lav for den generelle befolkning og lav for erhvervsmæssigt udsatte personer som for eksempel dyrlæger og medarbejdere, der er involveret i aflivning af smittede besætninger, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Hvis man finder en død fugl, som skal sendes til obduktion, bør man dog ikke røre den. Der er ingen grund til at tage chancer med en virussygdom, påpeger seniorforskeren.

Da den Spanske Syge hærgede

At der altid hersker en vis frygt for fugleinfluenza bunder blandt andet i, at virus kan mutere og dermed ændre sig, så det kan smitte mennesker.

Det tæller historien ganske skrækkelige eksempler på.

Ved tæt kontakt mellem fugle og mennesker kan der være en risiko for, at virus kan overføres. Formodentlig skal der være massive mængder af virus til stede, før det kan ske.

Ændringerne fra fugleinfluenzavirus til et menneskeinfluenzavirus kan ske ved at fugleinfluenzavirus ændrer sig lidt efter lidt, og på den måde tilpasser sig mennesket. Der kan også ske det, at arvematerialet fra to virus blandes, så et helt nyt opstår.

Den Spanske Syge, der sandsynligvis kom fra en fugleinfluenza, krævede kolossale tab af menneskeliv. Man skønner, at 3-5 procent af Jordens befolkning døde, da den rasede som en pandemi i 1918-1920.

Hvis virus fra fugleinfluenza H5N8 blander gener med en af de sæsoninfluenzatyper, der optræder hos mennesker, kan det få uoverskuelige konsekvenser, hvis det fremkomne virus udviser dødelighed hos mennesker. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget der tyder på, at det vil ske, men man er på vagt over for en fortsat spredning af den aktuelle fugleinfluenza.

Da Den Spanske Syge hærgede omkring 1918-1920 døde 14.000 danskere. Nyere forskning har vist, at sygdommen skyldtes et influenzavirus, der ligner den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i årene efter år 2000.

Den aktuelle fugleinfluenzatype H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, er ikke farlig for mennesker.

Det er til gengæld nogle varianter af typen H5N1, fordi de kan overføres til mennesker og medføre sygdom og dødsfald. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten. Særligt i flere lande i Asien har denne influenzatype krævet mange menneskeliv. Her hænger smittespredningen blandt andet sammen med, at ænder, der bærer smitten, som en helt naturlig del af kulturen færdes i rismarkerne, hvor fuglene klatter, og dermed øger smitterisikoen for de mennesker, som arbejder i markerne.

Yderligere oplysninger

Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife
Tlf. 33 28 38 00

Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker i virologi ved Statens Serum Institut (SSI)
https://www.ssi.dk/

Se kort over fund af fugle:
https://ai.fvst.dk/