TV-ørn død af smitsom fugleinfluenza: Fundet via GPS
Havørnen 'Kim' blev 207 dage gammel før den døde af den smitsomme fugleinfluenza H5N8. Foto Rasmus Romme.
Der blev pludselig unaturligt stille på GPS-signalet fra senderen på den unge havørn ’Kim’ på Sydlolland den 9. november. Det gav anledning til bekymring i GPS-projektet.
- Vi kunne se, at der var noget galt. Og derfor blev vores lokale frivillige Rasmus Romme, der holder godt øje med havørnene i området, sendt ud til prikkerne på kortet, siger Daniel Palm Eskildsen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) projektleder på projektet med GPS-ørne.
De værste anelser blev bekræftet, da Rasmus Romme fandt den unge havørn død under et af ørnenes sædvanlige overnatningstræer.
Ærgerlig men lettet
Havørnen blev sendt til undersøgelse på DTU’s Center for Diagnostik, og tirsdag kom resultatet tilbage. Den unge hunørn var bukket under for den smitsomme fugleinfluenza H5N8, der i øjeblikket florerer i Danmark.
- Det er selvfølgelig smadderærgerligt, jeg havde set frem til at følge havørnen ’Kim’ de næste ti år og se, hvor den ville færdes og yngle, siger leder af DOF’s Projekt Ørn og hovedmanden bag ØrneTV, Kim Skelmose.
- Men jeg er samtidig lettet over, at det var fugleinfluenza og ’naturens gang’, der tog livet af den. I lyset af efterårets giftsager havde jeg en lille frygt for, at det kunne være en kriminel ugerning. Det havde været svært at bære, men det var det heldigvis ikke, siger han.
Kendisørne fulgt af tusinder
Havørnen ’Kim’ er blandt Danmarks mest berømte havørne. Sammen med sin bror ’Romme’ klækkede hun i midten af april for øjnene af tusindvis af danskere, der så med på DOF’s ØrneTV.
Havørneungerne 'Kim' og 'Romme' klækkede i midten af april tæt fulgt af kameraet og tusindvis af seere af ØrneTV. Her er de tre og 4 dage gamle. Foto: Kim Skelmose.
De to havørne er siden blev fulgt tæt af hundredtusindvis af danskere først via webkameraet ved ørnereden i Fugleværnsfondens reservat, Saksfjed-Hyllekrog og senere via GPS-signalerne fra ørnenes sendere.
Mens havørnen ’Kim’ og broren ’Romme’ stadig voksede i tv-reden blev de begge både ringmærket og GPS-mærket i samarbejde med Ringmærkningsadministrationen ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Dermed blev ungerne en del af en eksklusiv klub af danske GPS-ørne, der i alt har talt 18 individer. Og netop GPS-mærkningen gjorde det muligt at finde frem til havørnen ’Kim’ kort efter, hun var død.
Værdifuld viden i død GPS-ørn
GPS-projektet er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Statens Naturhistoriske Museum og har blandt andet til formål er at indsamle viden om især havørnenes tidlige liv inden de bliver ynglemodne, men også om deres generelle færden og død.
- Dødsfaldet er ærgerligt for projektet. Der var potentielt mange gode år i ørnen ’Kim’. Så det er en masse viden og data, vi går glip af. Det er også værdifuldt med viden om dødsårsagen, og at vi kunne finde ørnen, da den var død. Men det ville bare være mere værdifuldt, hvis den fortsat var i live, både for den selv og den data, den bidrager med, siger Daniel Palm Eskildsen.
De halvstore havørneunger 'Kim' og 'Romme' blev GPS-mærket i midten af juni. Foto: Kim Skelmose.
Hver enkelt fugl er vigtig for projektet, fordi der er så få, så de skal helst give så så meget information som muligt, siger forsker Anders Tøttrup fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Men når de dør, så er der også vigtig viden at hente. Og med dette dødsfald viser projektet sit potentiale i forbindelse med fugleinfluenza.
- Det viser et potentiale for at kunne bidrage med viden til en bedre håndtering og forvaltning af fugleinfluenza fra myndighedernes side, siger han.
- Vi får information om, hvad syge fuglene foretager sig i dagene inden de dør og selvom datagrundlaget er spinkelt, så kan det også begynde at sige noget om, hvor meget fugleinfluenza fylder som dødsårsag hos havørnene, siger Anders Tøttrup.
Og GPS-ørne har allerede tidligere givet værdifuld viden om fugleinfluenza, fortæller, Daniel Palm Eskildsen.
- En af vores første GPS-ørne døde af fugleinfluenza, der viste sig at være det første tilfælde af en helt ny type for landet. Og via GPS-signalerne kunne vi se, at den var smittet i Danmark, for den havde ikke forladt landet. På den måde kan projektet være med til at kortlægge for eksempel fugleinfluenza, siger han.
GPS kan muligvis beskytte ørne mod gift
Da havørnen ’Kim’ døde gik der ikke længe, før den var fundet. Udover at det gav gode muligheder for at finde dødsårsagen, så er muligheden for en hurtig opsporing en positiv sideeffekt, der potentielt kan rede flere havørne, mener både Kim Skelmose, Daniel Palm Eskildsen og Anders Tøttrup.
- Senderen er en fantastisk sladrehank. Hvis man har onde hensigter overfor ørnene, så kan man risikere at ramme en GPS-ørn, og så bliver det altså opdaget, siger Kim Skelmose.
- Vi håber, at det vil få kriminelle personer, der lægger gift eller lignende i naturen, til at tænke sig om en ekstra gang, når der er risiko for at slå en GPS-mærket ørn ihjel, der kan fortælle hvor og hvornår den er død via senderen, siger Daniel Palm Eskildsen.
- I Skotland har man vist, at GPS’er fungerer som en livsforsikring for kongeørne. Man har påvist, at den ulovlige efterstræbelse af rovfuglene falder, når en del af dem har GPS-sendere på. Det fungerer simpelthen præventivt, fordi dem der ser sig sure på ørnene tænker sig om en ekstra gang, når de ved, at vi finder frem til ørnene, når de dør, siger Anders Tøttrup.
Beskyttelse af havørne mod ulovlige drab på de fredede rovfugle er igen blevet aktuelt dette efterår, hvor mindst fire havørne er døde af forgiftning med det ekstremt giftige og ulovlige pesticid carbofuran.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Daniel Palm Eskildsen, biolog og projektleder på GPS-projektet i DOF
Tlf. 33 28 38 50
Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn
Tlf. 27 73 40 70
Anders P. Tøttrup, forsker ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 88
