Sløruglen på glatis
tirsdag 24. januar 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sidste uges isslag har bogstaveligt talt lagt låg på sløruglens spisekammer. Mange af de museædende ugler vil dø de kommende uger, mens musene vil færdes sikkert under sneen og det beskyttende panser af is, spår ugle-eksperten Klaus Dichmann fra Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Slørugler i massevis vil dø de kommende uger. De kan ikke komme ned til musene i sneen, for gnaverne færdes under det centimetertykke lag af is, der dækkede uglernes jagtmarker under sidste uges isslag.
Museæderne sidder i en situation, hvor de så at sige har masser af dåsemad, men hvor mangelen på en dåseåbner gør det næsten umuligt at komme igennem til føden.
- Den vejrsituation, vi oplevede i sidste uge med isslag og efterfølgende hård frost, er den allerværste for netop sløruglen. Jeg frygter, at det vil gå hårdt ud over den danske bestand, som ellers har været i fremgang i mange år, og som i 2005 talte 277 kendte par. Jeg har allerede modtaget henvendelser om 14 døde slørugler de seneste dage. Det er flere, end jeg normalt får i løbet af en hel vinter, siger Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i sløruglen.
Dichmann, der også er ringmærker for Zoologisk Museum i København, leder "Projekt Slørugle", der har til formål at hjælpe den sjældne ugleart med redekasser og at udbrede kendskabet til denne lyssky fugl.
- De danske slørugler hører til de nordligste i verden, og hårde vintre kan reducere bestanden kraftigt. Det er på grund af de seneste årtiers mildere klima, at sløruglens danske bestand er vokset fra kun en snes par i 1980'erne til i nabolaget af 300 par sidste år. Men sne og et efterfølgende isslag, der lægger et panser over de gange med gnavere, som uglerne lever af, kan blive en katastrofe for fuglene. Uglerne kan sagtens lokalisere deres bytte med deres fantastiske høresans, men de har ikke kræfter til at bryde igennem ispanseret, siger Klaus Dichmann.
Erfaringerne viser, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end for eksempel natugler, der hører de danske løvskove til.
- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle, som Danmark i øjeblikket har besøg af i Grib Skov og i Thy, jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. De har derfor flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har større chance for at overleve end sløruglen.
Den har dog en fordel, sløruglen. Den er i stand til at jage inden døre, så hvis den har en muserig stald eller lade til sin rådighed, vil den kunne klare vinteren, siger Klaus Dichmann.
Dansk Ornitologisk Forenings ugle-ekspert vil gerne høre fra folk, som finder døde slørugler denne vinter.
Henvendelse til:
Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52
Museæderne sidder i en situation, hvor de så at sige har masser af dåsemad, men hvor mangelen på en dåseåbner gør det næsten umuligt at komme igennem til føden.
- Den vejrsituation, vi oplevede i sidste uge med isslag og efterfølgende hård frost, er den allerværste for netop sløruglen. Jeg frygter, at det vil gå hårdt ud over den danske bestand, som ellers har været i fremgang i mange år, og som i 2005 talte 277 kendte par. Jeg har allerede modtaget henvendelser om 14 døde slørugler de seneste dage. Det er flere, end jeg normalt får i løbet af en hel vinter, siger Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i sløruglen.
Dichmann, der også er ringmærker for Zoologisk Museum i København, leder "Projekt Slørugle", der har til formål at hjælpe den sjældne ugleart med redekasser og at udbrede kendskabet til denne lyssky fugl.
- De danske slørugler hører til de nordligste i verden, og hårde vintre kan reducere bestanden kraftigt. Det er på grund af de seneste årtiers mildere klima, at sløruglens danske bestand er vokset fra kun en snes par i 1980'erne til i nabolaget af 300 par sidste år. Men sne og et efterfølgende isslag, der lægger et panser over de gange med gnavere, som uglerne lever af, kan blive en katastrofe for fuglene. Uglerne kan sagtens lokalisere deres bytte med deres fantastiske høresans, men de har ikke kræfter til at bryde igennem ispanseret, siger Klaus Dichmann.
Erfaringerne viser, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end for eksempel natugler, der hører de danske løvskove til.
- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle, som Danmark i øjeblikket har besøg af i Grib Skov og i Thy, jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. De har derfor flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har større chance for at overleve end sløruglen.
Den har dog en fordel, sløruglen. Den er i stand til at jage inden døre, så hvis den har en muserig stald eller lade til sin rådighed, vil den kunne klare vinteren, siger Klaus Dichmann.
Dansk Ornitologisk Forenings ugle-ekspert vil gerne høre fra folk, som finder døde slørugler denne vinter.
Henvendelse til:
Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52
