Husk sengelinned og uglegylp
mandag 24. april 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I weekenden 29-30. april vil danske uglevenner flokkes til træf for at udveksle erfaringer og den nyeste viden om Danmarks uglearter, oplyser DOF. Under ugle-symposiet kan man få analyseret medbragt uglegylp for dets indhold af knogler, hår og fjer
Jan Skriver
"Husk at medbringe sengelinned, varmt tøj og uglegylp", står der blandt andet i indbydelsen.
Og det sidste er måske det vigtigste, for invitationen gælder årets symposium i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) uglegruppe, der tæller cirka 60 entusiaster med særlig interesse for de ugler, som til alle tider har fascineret mennesket.
Mødet foregår ikke i Mørke, der måske synes at være det naturlige danske hovedkvarter for ugle-gruppen, men i nærheden af Varde, hvor Myrthuegård Natur- og Kulturcenter vil lægge lokaler til uglesnak og analysering af gylp.
- Det er tredje år, at vi mødes en weekend for at blive opdateret om de danske ugler. Generelt er der rigtig god fokus på uglerne. Denne fuglegruppe har altid virket dragende på os mennesker, og i dag er der i kraft af Dansk Ornitologisk Forenings uglegruppe et netværk landet over af uglekyndige fuglefolk. Hvert amt har faktisk sin afdeling af uglegruppen, som folk kan henvende sig til, hvis de ønsker viden om ugler eller hjælp til opsætning af redekasser, siger Klaus Dichmann, der leder Projekt Slørugle i DOF.
Han har desuden taget initiativ til årets ugletræf, der blandt andre får besøg af biolog Julie Dahl Møller, som er ekspert i at sætte navn på uglernes menu, når hun åbner et uglegylp og ser, hvilke knogler, der gemmer sig i bollen.
- Der skal træning til at artsbestemme bittesmå knogler og hår i et uglegylp, men Julie kan kunsten, så derfor er alle velkomne til at tage uglegylp med til symposiet. Da kan man via et kig i stereoluppen få svar på, hvad natuglen fra bøgeskoven eller måske den store hornugle fra grusgraven har ædt, siger Klaus Dichmann.
Der yngler syv arter af ugler i Danmark, mens vi med mellemrum får besøg af de tre arter sneugle, høgeugle og spurveugle fra Nordskandinavien eller sibiriske egne.
- Den store hornugle, hvis danske bestand tæller cirka 30 par, genindvandrede til landet for en snes år siden. Den er i svag fremgang. Desuden har sløruglen det godt, mens de almindeligste arter; natuglen og skovhornuglen formentlig har stabile danske bestande. Dog er natuglen formentlig blevet mere fåtallig lokalt i skove, sandsynligvis fordi der er mangel på gamle hule træer, som den kan yngle i, fortæller Klaus Dichmann.
- Den i Jylland engang så udbredte kirkeugle er i krise og måske på vej til helt at forsvinde fra vores landskab. Heller ikke mosehornuglen, der dog aldrig har været talrig som dansk ynglefugl, har det for godt, og der yngler kun ganske få par af denne dagaktive ugleart her i landet.
Perleuglen er almindelig i lande nord og øst for Danmark, men fåtallig her i landet, og den vil næppe blive almindelig, siger Klaus Dichmann.
Yderligere oplysninger fås hos:
Klaus Dichmann,
Tlf. 74 42 05 52.
Mobil: 20 86 90 52.
På hjemmesiden www.tytoalba.dk kan man finde kontaktpersonerne i uglegruppen.
Og det sidste er måske det vigtigste, for invitationen gælder årets symposium i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) uglegruppe, der tæller cirka 60 entusiaster med særlig interesse for de ugler, som til alle tider har fascineret mennesket.
Mødet foregår ikke i Mørke, der måske synes at være det naturlige danske hovedkvarter for ugle-gruppen, men i nærheden af Varde, hvor Myrthuegård Natur- og Kulturcenter vil lægge lokaler til uglesnak og analysering af gylp.
- Det er tredje år, at vi mødes en weekend for at blive opdateret om de danske ugler. Generelt er der rigtig god fokus på uglerne. Denne fuglegruppe har altid virket dragende på os mennesker, og i dag er der i kraft af Dansk Ornitologisk Forenings uglegruppe et netværk landet over af uglekyndige fuglefolk. Hvert amt har faktisk sin afdeling af uglegruppen, som folk kan henvende sig til, hvis de ønsker viden om ugler eller hjælp til opsætning af redekasser, siger Klaus Dichmann, der leder Projekt Slørugle i DOF.
Han har desuden taget initiativ til årets ugletræf, der blandt andre får besøg af biolog Julie Dahl Møller, som er ekspert i at sætte navn på uglernes menu, når hun åbner et uglegylp og ser, hvilke knogler, der gemmer sig i bollen.
- Der skal træning til at artsbestemme bittesmå knogler og hår i et uglegylp, men Julie kan kunsten, så derfor er alle velkomne til at tage uglegylp med til symposiet. Da kan man via et kig i stereoluppen få svar på, hvad natuglen fra bøgeskoven eller måske den store hornugle fra grusgraven har ædt, siger Klaus Dichmann.
Der yngler syv arter af ugler i Danmark, mens vi med mellemrum får besøg af de tre arter sneugle, høgeugle og spurveugle fra Nordskandinavien eller sibiriske egne.
- Den store hornugle, hvis danske bestand tæller cirka 30 par, genindvandrede til landet for en snes år siden. Den er i svag fremgang. Desuden har sløruglen det godt, mens de almindeligste arter; natuglen og skovhornuglen formentlig har stabile danske bestande. Dog er natuglen formentlig blevet mere fåtallig lokalt i skove, sandsynligvis fordi der er mangel på gamle hule træer, som den kan yngle i, fortæller Klaus Dichmann.
- Den i Jylland engang så udbredte kirkeugle er i krise og måske på vej til helt at forsvinde fra vores landskab. Heller ikke mosehornuglen, der dog aldrig har været talrig som dansk ynglefugl, har det for godt, og der yngler kun ganske få par af denne dagaktive ugleart her i landet.
Perleuglen er almindelig i lande nord og øst for Danmark, men fåtallig her i landet, og den vil næppe blive almindelig, siger Klaus Dichmann.
Yderligere oplysninger fås hos:
Klaus Dichmann,
Tlf. 74 42 05 52.
Mobil: 20 86 90 52.
På hjemmesiden www.tytoalba.dk kan man finde kontaktpersonerne i uglegruppen.
