Fra Limfjorden til Barentshavet: Ung havørn sætter dansk rekord i længdeflyvning

Havørnen Lisbeth eller dens søskende Mikkel fra Vilsted Sø. Begge fik påmonteret GPS-sender i forsommeren 2022, men har siden ladet vingerne bære dem i vidt forskellige retninger. Mens Mikkel "bare" er fløjet over Limfjorden er Lisbeth fløjet helt til Barentshavet. Foto: Daniel Palm Eskildsen.

En nordjysk havørn har vist sig at være langt mere globetrotter end hjemmefødning. I en alder af bare et år har ørnen sat ny dansk afstandsrekord for havørne, da den netop nu opholder sig 1.760 kilometer fra den rede, hvori den kom til verden ved Vilsted Sø i Vesthimmerland nær Limfjorden.

- GPS-havørnen holder i disse dage til på den nordnorske ø Skogerøya, hvor den i midnatssolen har udsigt til Barentshavet. På sin vej har den krydset Rusland vest for Murmansk, og er sikkert fløjet over flokke af rensdyr. Nu har den mødt den store hav, der formentlig vil sætte en stopper for dens kurs mod nord, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife, der sammen med Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet står bag ørneforskningen med GPS-sendere.

Den hidtidige danske rekord for langdistancetræk blandt havørne lød på 773 kilometer. Der var her tale om en 20 år gammel havørn, der blev aflæst i nærheden af Stockholm. Ørnen var ringmærket på klassisk vis med en metalring med en unik kode på sit ene ben. GPS-teknikken giver anderledes hurtige resultater og nuanceret ny viden om fuglenes færden i landskabet.

Søskende med hver deres kurs

Nu lidt om baggrunden for den ny afstandsrekord:

I maj 2022 fik den unge og endnu ikke flyvefærdige havørn sat en GPS-sender på ryggen. Den fik navnet Lisbeth. Også den anden unge ørn i kuldet i reden ved Vilsted Sø blev forsynet med en GPS-sender. Det var en han, som blev døbt Mikkel. De to søskende har vist sig at have vidt forskellige livsbaner.

- Mens Lisbeth er fløjet på langfart mod nord, har Mikkel nøjedes med at krydse Limfjorden for at slå sig fast ned i fuglereservatet Vejlerne blot en snes kilometer i fugleflugtslinje fra den fædrene rede. Lisbeths træk nordpå blev indledt i marts, da hun fløj til Sverige og opholdt sig en tid nær Stockholm. I maj tog pokker ved hende, for fra 3. til 16. maj fløj hun 1.300 kilometer fra Stockholm-området til Barentshavet. Hun tilbagelagde altså i gennemsnit 100 kilometer om dagen, siger Daniel Palm Eskildsen.

Havørne på forårstræk mod nord

Fra Rusland ved man, at havørne kan tilbagelægge store afstande, når fuglene i de nordligste territorier flygter fra den sibiriske vinterkulde. Men at en ung dansk havørn, som det er tilfældet med Lisbeth, kan flyve så langt ’hjemmefra’ er helt nyt.

- Noget kan tyde på, at forårets træk af rovfugle mod nord får nogle af de danske havørne til at slå følge med nordtrækkerne. Vi har tidligere set, at havørnen Frode på forårstræk fløj over Kattegat og videre mod nordøst til de store svenske søer. Lune forårsvinde fra syd giver de bredvingede rovfugle et energibesparende skub på deres rejse, siger Daniel Palm Eskildsen.

For Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i DOF BirdLife, giver det ekstra motivation i arbejdet med de store rovfugle, når der kommer nyt for en dag om ørnenes liv og færden. Han er manden, der kravler op i ørnerederne og bringer de unge sikkert ned på jorden, hvor de ringmærkes og får GPS-sender sat på.

- Det er en meget motiverende faktor, der øger engagementet, når der pludselig er en havørn, som laver en overraskende afstikker. Det er enorme mængder af data, vi får samlet, fordi vi nu kan følge ørnene via GPS. En ekstra bonus er, at vi nu på tværs af de skandinaviske lande deler oplysninger til alles fornøjelse og viden, siger Kim Skelmose, der ringmærker med licens fra Ringmærkningsadministrationen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Ny viden om ørne i lavlandet

På Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet er lektor Anders Tøttrup tovholder i ørneforskningen. Han er også manden bag GPS-mærkningen af danske kongeørne. Ørneforskeren påpeger, at GPS-senderne ikke alene kan afsløre de unge ørnes rejseruter og ophold i landskabet, de kan også give svar på, hvad rovfuglene dør af.

- I blandt andet Norge og Tyskland har man mange erfaringer med GPS-mærkede havørne. Men i Danmark ved vi kun lidt om, hvordan vores hjemlige havørne spreder sig i landskabet. GPS-teknikken vil blandt andet kunne fortælle os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land, siger Anders Tøttrup.

Fortsat fremgang for toprovfugl

Først i fire-fem årsalderen bliver havørne kønsmodne, danner par og får kløerne over egne jagtmarker. GPS-senderne bidrager med viden, der kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje og derfor ikke knyttet til et bestemt revir.

- Havørnebestanden i Danmark er fortsat i vækst, efter at ørnen genindvandrede for tre årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv, siger Anders Tøttrup.

I denne tid er der hver dag GPS-positioner fra Lisbeth så langt mod nord, man næsten kan komme som rovfugl. Og der er kun en lille risiko for, at batterierne i senderne løber tør for strøm, for hun opholder sig i midnatssolens rige.

Yderligere oplysninger:

Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 50

Anders Tøttrup, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 88

Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn i DOF BirdLife
Tlf. 22 73 40 70

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00