Sorte svaner får danske vaner
mandag 28. februar 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der bliver set et stigende antal sorte svaner i Danmark. I disse dage bliver der rapporteret om en halv snes eksemplarer jævnt fordelt i landet. Den fremmede art har forsøgt at yngle på Bågø i 2003. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ønsker ikke den australske svane, der er indført til Europa som prydfugl, velkommen i den danske natur.
Jan Skriver
Det har kunnet ses sort på hvidt de seneste uger med sne: den sorte svane er blevet en del af fuglefaunaen i Danmark.
En halv snes sorte svaner er i år observeret på en lang række lokaliteter fra Vejlerne i Nordjylland over Lønborg og Filsø i Vestjylland til Fårevejle i Vestsjælland og ved Roskilde Fjord.
De seneste ti år har der været en jævn stigning i antallet af sorte svaner i Danmark, så mindst en snes individer årligt bliver set.
Og den australske svaneart, der er indført som prydfugl til Europa, har forsøgt at yngle på Bågø i 2003. Det blev dog ved forsøget. Æggene blev fjernet af ukendte gerningsmænd. Men det er formentlig kun et spørgsmål om kort tid, før den sorte svane atter vil forsøge sig som ynglefugl i den danske natur.
- Det siger vist sig selv, at de sorte svaner vi ser her i landet, ikke er ankommet på naturlig vis, for arten hører oprindeligt hjemme i Australien. De fleste sorte svaner i Danmark er efterkommere af undslupne fugle, der har levet i zoologiske haver, dyreparker eller hos private prydfugle-holdere. En stor del af de senere års stigende antal sorte svaner er formodentlig kommet til Danmark via Holland, hvor der har etableret sig en vild bestand, der i 2000 blev opgjort til cirka 70 par, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Også Tyskland og England har den sorte svane som ynglefugl.
- Hvis vi kan undgå at få en ynglebestand af sorte svaner, bør vi stræbe efter det. Indførte arter fra fremmede verdensdele risikerer at forrykke den naturlige balance i de områder, hvor vores indfødte knopsvaner hører hjemme. Så hvis den sorte svane om få måneder begynder at yngle på Tipperne eller i et andet dansk vådområde, vil DOF opfordre Skov- og Naturstyrelsen til at forhindre fuglene i at få ynglesucces, siger Knud Flensted.
Den sorte svane er med i en gruppe af arter, der bliver betegnet som invasive. Det er arter, som mennesket har transporteret til nye dele af verden, hvor de har etableret sig frit i naturen, og hvor de er i stand til at sprede sig til nye levesteder. På den måde kan de blive alvorlige konkurrenter til andre arter af dyr og planter. I mange tilfælde kan invasive arter ændre den økologiske balance.
- I disse år oplever vi for eksempel den afrikanske nilgås sprede sig med voldsom hast i Nordeuropa. Nilgåsen bliver af Skov- og Naturstyrelsen bekæmpet, hvor den slår sig ned, fordi man vil undgå, at den etablerer sig som fast ynglefugl. I tilfældet den sorte svane vil der også blive behov for at gøre en indsats, hvis den igen forsøger at yngle. Den sorte svane formerer sig dog ikke nær så hurtigt som nilgåsen, og den er meget lettere at lokalisere. Derfor synes vi ikke, at der er behov for at fare så hårdt frem som i tilfældet med nilgåsen. Det vil formentlig være tilstrækkeligt at hindre eventuelle ynglepar af sorte svane i at få unger, og det forventer vi også, at Skov- og Naturstyrelsen vil gøre, siger Knud Flensted.
Transporten af fuglearter går begge veje på klodens halvkugler. Hvad der er dagligdag på den ene halvkugle, er eksotisk på den anden.
Vores egen nationalfugl, knopsvanen, er indført som prydfugl i New Zealand og Australien, hvor den er ligeså fremmed, som dens sorte slægtning er hos os.
Down under har knopsvanerne ry for at føre sig frem i en grad, så indfødte fugle bliver fordrevet. Problemet med invasive arter er universelt.
En halv snes sorte svaner er i år observeret på en lang række lokaliteter fra Vejlerne i Nordjylland over Lønborg og Filsø i Vestjylland til Fårevejle i Vestsjælland og ved Roskilde Fjord.
De seneste ti år har der været en jævn stigning i antallet af sorte svaner i Danmark, så mindst en snes individer årligt bliver set.
Og den australske svaneart, der er indført som prydfugl til Europa, har forsøgt at yngle på Bågø i 2003. Det blev dog ved forsøget. Æggene blev fjernet af ukendte gerningsmænd. Men det er formentlig kun et spørgsmål om kort tid, før den sorte svane atter vil forsøge sig som ynglefugl i den danske natur.
- Det siger vist sig selv, at de sorte svaner vi ser her i landet, ikke er ankommet på naturlig vis, for arten hører oprindeligt hjemme i Australien. De fleste sorte svaner i Danmark er efterkommere af undslupne fugle, der har levet i zoologiske haver, dyreparker eller hos private prydfugle-holdere. En stor del af de senere års stigende antal sorte svaner er formodentlig kommet til Danmark via Holland, hvor der har etableret sig en vild bestand, der i 2000 blev opgjort til cirka 70 par, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Også Tyskland og England har den sorte svane som ynglefugl.
- Hvis vi kan undgå at få en ynglebestand af sorte svaner, bør vi stræbe efter det. Indførte arter fra fremmede verdensdele risikerer at forrykke den naturlige balance i de områder, hvor vores indfødte knopsvaner hører hjemme. Så hvis den sorte svane om få måneder begynder at yngle på Tipperne eller i et andet dansk vådområde, vil DOF opfordre Skov- og Naturstyrelsen til at forhindre fuglene i at få ynglesucces, siger Knud Flensted.
Den sorte svane er med i en gruppe af arter, der bliver betegnet som invasive. Det er arter, som mennesket har transporteret til nye dele af verden, hvor de har etableret sig frit i naturen, og hvor de er i stand til at sprede sig til nye levesteder. På den måde kan de blive alvorlige konkurrenter til andre arter af dyr og planter. I mange tilfælde kan invasive arter ændre den økologiske balance.
- I disse år oplever vi for eksempel den afrikanske nilgås sprede sig med voldsom hast i Nordeuropa. Nilgåsen bliver af Skov- og Naturstyrelsen bekæmpet, hvor den slår sig ned, fordi man vil undgå, at den etablerer sig som fast ynglefugl. I tilfældet den sorte svane vil der også blive behov for at gøre en indsats, hvis den igen forsøger at yngle. Den sorte svane formerer sig dog ikke nær så hurtigt som nilgåsen, og den er meget lettere at lokalisere. Derfor synes vi ikke, at der er behov for at fare så hårdt frem som i tilfældet med nilgåsen. Det vil formentlig være tilstrækkeligt at hindre eventuelle ynglepar af sorte svane i at få unger, og det forventer vi også, at Skov- og Naturstyrelsen vil gøre, siger Knud Flensted.
Transporten af fuglearter går begge veje på klodens halvkugler. Hvad der er dagligdag på den ene halvkugle, er eksotisk på den anden.
Vores egen nationalfugl, knopsvanen, er indført som prydfugl i New Zealand og Australien, hvor den er ligeså fremmed, som dens sorte slægtning er hos os.
Down under har knopsvanerne ry for at føre sig frem i en grad, så indfødte fugle bliver fordrevet. Problemet med invasive arter er universelt.
