Svaner med gule næb skal tælles
mandag 10. januar 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sender i weekenden 15-16. januar cirka 120 svanetællere fra Dansk Ornitologisk Forening ud i landskabet. De skal tælle sangsvaner og pibesvaner på op imod 400 lokaliteter. De gulnæbbede svaner vil blive talt i en halv snes af Europas lande
Jan Skriver
Der er udsigt til svaner i lange baner den kommende weekend, for netop på denne årstid er der særligt mange sangsvaner i det danske landskab, der er af vital betydning for arten.
Sidste år midt i januar talte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) flere end 40.000 sangsvaner - det er 70 procent af den nordøsteuropæiske bestand - på vinterophold her i landet.
I år spiller svanerne ikke bare hovedrollen i en national tælling, men de vil blive talt i samtlige lande, hvor de holder vinter. Og det vil i praksis sige en halv snes lande med Danmark, Holland og Storbritannien som de væsentligste svanenationer.
- DMU står her i landet hvert år bag midvinter-tællinger af rastende skandinaviske og arktiske svaner, men hvert femte år er hele Europa med i registreringen, som så er bredt ud til hele verdensdelen. Tællingen den kommende weekend vil fortælle, hvordan de europæiske bestande af sangsvaner og pibesvaner har det overordnet set, siger Stefan Pihl, der koordinerer tællingerne for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
I Danmark vil omkring 120 trænede fugletællere - de fleste med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) - på vegne af Danmarks Miljøundersøgelser gæste cirka 400 svanelokaliteter jævnt fordelt over landet.
Og tællerne vil mere end nogensinde tidligere være nødt til at kigge alle afkroge af kongeriget igennem for at få alle svaner bogført.
- Sangsvanerne vil være uhyre spredt i landskabet i sådan en mild vinter, siger Stefan Pihl.
- I den sydøstlige del af Danmark vil de typisk befinde sig på marker med rester af sukkerroer. I den nordvestlige del af Danmark er det mere rapsmarker og også gerne marker med levnede kartofler, som er blevet søde og bløde efter frost, som trækker. Og så er der naturligvis en del svaner på mange lavtliggende marker med vinterhvede. Kun en hård vinter med store snemængder kan for alvor presse sangsvanerne ud i fjordene for at æde ålegræs og havgræsser, som tidligere var deres hovedføde. De store fugle har virkelig slået sig på vintergrønne marker og levninger fra landbrugslandet. De vintergrønne marker har givet specielt sangsvaner øgede muligheder for at overleve vintrene og er formentlig den egentlige årsag til den kraftige bestandsvækst, vi har set over de seneste 20 år, siger Stefan Pihl.
Den blot gåsestore pibesvane, der yngler i Sibirien, vil der næppe blive talt ret mange af på midvintertællingen i Danmark. Næsten hele bestanden på skønsmæssigt 29.000 fugle, befinder sig i øjeblikket i Holland og den sydlige del af England.
- Vi forventer ikke, at der i januar vil blive registreret flere end 100-400 pibesvaner her i landet. Det er overvejende i november og marts/april, at der er større forekomster af pibesvaner i Danmark. Pibesvanen har ikke som sangsvanen været så tilbøjelig til at slå sig på føde i landbrugslandskabet. De små svaner søger fortsat deres føde på fjordene, siger Stefan Pihl.
Mens der altså vil være langt mellem eksemplarerne af verdens mindste svaneart, pibesvanen, når revisorerne drager i felten, vil der være garanti for talstærke flokke af sangsvaner.
Den islandske bestand af sangsvaner, hvoraf enkelte individer kommer på vinterophold i Nordjylland, tæller cirka 21.000 fugle. Den skandinavisk-russiske bestand, som er afhængig af det danske vinterlandskab, tæller i nabolaget af 60.000 fugle.
Organisationen Wetlands International koordinerer indsatsen, der giver aktuelt overblik over bestandene af sangsvaner og pibesvaner.
Siden 1964 har Wetlands International stået bag de officielle opgørelser over verdens bestande af vandfugle. Cirka 700 arter fra storke over hejrer til skarver, lommer, alkefugle, gæs og svaner er med i den globale overvågning.
Tallene over fuglebestandene bliver blandt andet brugt, når man for eksempel skal udpege Ramsar-områder, altså vådområder der er af særlig betydning for vandfugle.
Hvis 1 procent af en fuglebestand - for eksempel sangsvaner i Danmark - opholder sig i et område, er det værdigt til at blive udpeget som Ramsar-område. Da bliver lokaliteten vurderet til at være af vital betydning for den pågældende art.
Sidste år midt i januar talte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) flere end 40.000 sangsvaner - det er 70 procent af den nordøsteuropæiske bestand - på vinterophold her i landet.
I år spiller svanerne ikke bare hovedrollen i en national tælling, men de vil blive talt i samtlige lande, hvor de holder vinter. Og det vil i praksis sige en halv snes lande med Danmark, Holland og Storbritannien som de væsentligste svanenationer.
- DMU står her i landet hvert år bag midvinter-tællinger af rastende skandinaviske og arktiske svaner, men hvert femte år er hele Europa med i registreringen, som så er bredt ud til hele verdensdelen. Tællingen den kommende weekend vil fortælle, hvordan de europæiske bestande af sangsvaner og pibesvaner har det overordnet set, siger Stefan Pihl, der koordinerer tællingerne for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
I Danmark vil omkring 120 trænede fugletællere - de fleste med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) - på vegne af Danmarks Miljøundersøgelser gæste cirka 400 svanelokaliteter jævnt fordelt over landet.
Og tællerne vil mere end nogensinde tidligere være nødt til at kigge alle afkroge af kongeriget igennem for at få alle svaner bogført.
- Sangsvanerne vil være uhyre spredt i landskabet i sådan en mild vinter, siger Stefan Pihl.
- I den sydøstlige del af Danmark vil de typisk befinde sig på marker med rester af sukkerroer. I den nordvestlige del af Danmark er det mere rapsmarker og også gerne marker med levnede kartofler, som er blevet søde og bløde efter frost, som trækker. Og så er der naturligvis en del svaner på mange lavtliggende marker med vinterhvede. Kun en hård vinter med store snemængder kan for alvor presse sangsvanerne ud i fjordene for at æde ålegræs og havgræsser, som tidligere var deres hovedføde. De store fugle har virkelig slået sig på vintergrønne marker og levninger fra landbrugslandet. De vintergrønne marker har givet specielt sangsvaner øgede muligheder for at overleve vintrene og er formentlig den egentlige årsag til den kraftige bestandsvækst, vi har set over de seneste 20 år, siger Stefan Pihl.
Den blot gåsestore pibesvane, der yngler i Sibirien, vil der næppe blive talt ret mange af på midvintertællingen i Danmark. Næsten hele bestanden på skønsmæssigt 29.000 fugle, befinder sig i øjeblikket i Holland og den sydlige del af England.
- Vi forventer ikke, at der i januar vil blive registreret flere end 100-400 pibesvaner her i landet. Det er overvejende i november og marts/april, at der er større forekomster af pibesvaner i Danmark. Pibesvanen har ikke som sangsvanen været så tilbøjelig til at slå sig på føde i landbrugslandskabet. De små svaner søger fortsat deres føde på fjordene, siger Stefan Pihl.
Mens der altså vil være langt mellem eksemplarerne af verdens mindste svaneart, pibesvanen, når revisorerne drager i felten, vil der være garanti for talstærke flokke af sangsvaner.
Den islandske bestand af sangsvaner, hvoraf enkelte individer kommer på vinterophold i Nordjylland, tæller cirka 21.000 fugle. Den skandinavisk-russiske bestand, som er afhængig af det danske vinterlandskab, tæller i nabolaget af 60.000 fugle.
Organisationen Wetlands International koordinerer indsatsen, der giver aktuelt overblik over bestandene af sangsvaner og pibesvaner.
Siden 1964 har Wetlands International stået bag de officielle opgørelser over verdens bestande af vandfugle. Cirka 700 arter fra storke over hejrer til skarver, lommer, alkefugle, gæs og svaner er med i den globale overvågning.
Tallene over fuglebestandene bliver blandt andet brugt, når man for eksempel skal udpege Ramsar-områder, altså vådområder der er af særlig betydning for vandfugle.
Hvis 1 procent af en fuglebestand - for eksempel sangsvaner i Danmark - opholder sig i et område, er det værdigt til at blive udpeget som Ramsar-område. Da bliver lokaliteten vurderet til at være af vital betydning for den pågældende art.
