Fuglen, der gav Danmark egetræet i dåbsgave
Hvis man ser et enligt stående egetræ i det åbne landskab, er der en god chance for, at det er plantet af en skovskade, som har glemt, hvor den havde gemt sine agern. Foto: Johan Christian Homann (skovskade).
I en flaksende flugt stiler skovskaden mod det store egetræ, der bærer dens livret, agern, egens fuldfede frø.
Så snupper den brogede fugl et modent agern fra træets mægtige krone. Men den æder det ikke; den sparer op. I små depoter gemt i gemakker lidt af vejen.
Sådan har det altid været med skovskader. De tænker ikke kun på øjeblikkets forbrug, men også på morgendagen.
Siden tidernes morgen har skovskaderne om efteråret begivet sig af sted på togter for at samle agern til senere brug.
Og hvis ikke det havde været for skovskaden, ville egetræet måske slet ikke være nået til Danmark endnu, men kun have været undervejs sydfra, for egens tunge frø kræver en plantør, der kan give træet vinger.
Kragefuglens appetit på skovens største frø har bragt egen hundrede af kilometer nordpå til det danske landskab, der hævede sig efter den seneste istid og gradvist blev grønt og gæstfrit.
For nok er skovskaden fornuftig og fremsynet, men den er også glemsom. Og ud af glemslens depoter af agern har egene spiret i årtusinder og fået rodfæste i nyt land, så det i dag er et af Danmarks mest udbredte og skattede løvtræer.
Sæson for samlermani
- Der er næppe tvivl om, at mange gamle enlige egetræer, der står i det åbne danske landskab, skyldes skovskadens glemte agern. Fuglens samlermani er udpræget her om efteråret, hvor den på kryds og tværs opsøger alle afkroge af landet for at finde agern, som den så gemmer og ofte glemmer de besynderligste steder, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
Læs også Egeskoven bærer frugt til gavn for skovskader, mus og museædere
De senere årtier er skovens skade i stigende grad flyttet til byen, så nu kan det også ske, at den påtager sig en rolle som plantør i parker og ligefrem villahaver.
- I Københavns parker kan man i dag se skovskader. Arten blev jagtfredet i 1994 og er siden da blevet meget tillidsfuld. I de villakvarterer, der blev etableret i 1960’erne og 70’erne, og hvis haver nu er vokset til, har skovskaden flere steder slået sig ned. Det giver mange mennesker en stor oplevelse, når de pludselig ser den farvestrålende skovskade tæt på. Den virker eksotisk med sin sorte moustache, spraglede dragt og sit azurblå fjerfelt i vingerne, siger Knud Flensted.
Servering for skovskaden
Skovskadens evne til at plante naturskov kan udnyttes. Hvis man om efteråret sætter spande med agern ud i terræner med skovskader vil fuglene snart finde den lette fødekilde.
Og straks vil de begynde at fordele frøene i en radius af flere hundrede meter fra spandene, hvorpå de vil glemme en god del af madpakkerne.
Den flyvende plantør har så fået et gratis tilskud til sin kost, mens skoven har fået nyt liv.
Af skovskade kan man godt blive klogere på skovdrift.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
