Kassetænkning har bragt sløruglen på ret kurs
mandag 24. april 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den lyssky slørugle spiller hovedrollen i en succes med opsætning af redekasser i den danske natur, oplyser DOF. I løbet af godt 15 år er bestanden mangedoblet. Blandt andet fordi boligforholdene er blevet bedre
Jan Skriver
Cirka 800 redekasser er primært i Jylland de seneste cirka 15 år sat op til sløruglen, der blev husvild, da den så at sige blev sat uden for døren i det danske landskab.
De lader, stalde, gamle bygninger og kirketårne, som sløruglen oprindeligt var knyttet til, blev nemlig lukket i 1970'erne og 80'erne, så hverken ugler eller alliker kunne stifte hjem.
Nu har Dansk Ornitologisk Forenings ”Projekt slørugle”, der bliver ledet af Klaus Dichmann, Sønderborg, bidraget til at få sløruglen på ret ynglekurs.
- I 1990 var der blot en snes par slørugler tilbage i Danmark. Uglen var ved at uddø i vores landskab, primært fordi dens ynglesteder forsvandt. Hermetisk lukkede svinefarme er umulige at bo i for slørugler, siger Klaus Dichmann, der som kassemester kan notere, at projektet til sløruglens fremme er lykkedes.
- I 2002 ynglede mindst 147 par slørugler her i landet, næsten alle sammen i opsatte redekasser. I kraft af de boligforhold Dansk Ornitologisk Forening har givet uglerne, har vi i løbet af godt et tiår mangedoblet bestanden. Og i 2005 kendte vi 277 par. Den samlede danske ynglebestand af slørugler er sandsynligvis over 300 par, siger Klaus Dichmann, der påpeger, at en lang række milde vintre også har bidraget til sløruglens fremgang.
Den forgangne hårde vinter har dog måske lokalt i Nordjylland og Midtjylland bremset fremgangen en smule.
- Jeg har kendskab til 40 døde slørugler fra denne vinter, men det er primært unge og urutinerede fugle, der omkommer i sådan en vinter, for de flakker meget omkring i deres søgen på et territorium. De erfarne etablerede par, som har deres faste jagtmarker, ser ud til at have klaret sig i år, selv om vinteren var kold og langvarig, siger Klaus Dichmann.
Dansk Ornitologisk Forenings ”Projekt slørugle” råder over et kuld på omkring 50 uglesagkyndige ornitologer fordelt over hele landet.
Folk kan henvende sig til de regionale ugleeksperter, hvis de ønsker klar besked om ugler i almindelighed og slørugler i særdeleshed.
De frivillige kan så rykke ud og sætte redekasser op til sløruglen, når det altså er konstateret, at der er ugler i nabolaget.
- De færreste ser nogensinde en slørugle, men fuglens sorte gylp eller en af dens gyldne fjer kan bevise, at den holder til et sted. Hvis folk er i tvivl om arten, kan de sende gylp eller fjer til os, så skal vi sætte navn på uglearten, siger Klaus Dichmann.
Sløruglens redekasse er en toværelses. Der er både entre og ynglekammer. Og en lille inspektionslem er der. Men det er nu af videnskabelige og hygiejniske årsager.
- Vi ønsker at ringmærke så mange slørugler som muligt, så vi kan følge artens færden i landskabet. Via lemmen kan vi nå ungerne i
ynglekammeret, når de får en passende størrelse.
Man skal helst rydde op efter uglerne med års mellemrum, ellers fylder de kassen med gylp og skaber et værre svineri. Så inspektionslemmen er også til rengøring, siger Klaus Dichmann, der siden 1997 har ringmærket 1.250 slørugler i Danmark.
Sløruglen er blevet kaldt verdens smukkeste ugle. Den bærer ikke slør bare til pynt. Sløret har en funktion som en parabolskærm. Det kan lede lyde fra mus ind til de ører, som sidder forskudt i forhold til hinanden på hver side af uglens hoved.
Den mindste lyd bliver opfanget præcist af sløruglen, der er en af de fugle i verden, som er i stand til at jage i det mørkeste mørke.
Som musebekæmper er sløruglen uovertruffen. I løbet af en ynglesæson, der måske sender to kuld unger på vingerne, æder familien ugle op imod 8.000 mus, mosegrise og rotter.
Så en landmand, der lægger loft til uglens redekasse, får noget til gengæld af sin logerende.
Læs mere om ”Projekt slørugle” på hjemmesiden:
www.tytoalba.dk
De lader, stalde, gamle bygninger og kirketårne, som sløruglen oprindeligt var knyttet til, blev nemlig lukket i 1970'erne og 80'erne, så hverken ugler eller alliker kunne stifte hjem.
Nu har Dansk Ornitologisk Forenings ”Projekt slørugle”, der bliver ledet af Klaus Dichmann, Sønderborg, bidraget til at få sløruglen på ret ynglekurs.
- I 1990 var der blot en snes par slørugler tilbage i Danmark. Uglen var ved at uddø i vores landskab, primært fordi dens ynglesteder forsvandt. Hermetisk lukkede svinefarme er umulige at bo i for slørugler, siger Klaus Dichmann, der som kassemester kan notere, at projektet til sløruglens fremme er lykkedes.
- I 2002 ynglede mindst 147 par slørugler her i landet, næsten alle sammen i opsatte redekasser. I kraft af de boligforhold Dansk Ornitologisk Forening har givet uglerne, har vi i løbet af godt et tiår mangedoblet bestanden. Og i 2005 kendte vi 277 par. Den samlede danske ynglebestand af slørugler er sandsynligvis over 300 par, siger Klaus Dichmann, der påpeger, at en lang række milde vintre også har bidraget til sløruglens fremgang.
Den forgangne hårde vinter har dog måske lokalt i Nordjylland og Midtjylland bremset fremgangen en smule.
- Jeg har kendskab til 40 døde slørugler fra denne vinter, men det er primært unge og urutinerede fugle, der omkommer i sådan en vinter, for de flakker meget omkring i deres søgen på et territorium. De erfarne etablerede par, som har deres faste jagtmarker, ser ud til at have klaret sig i år, selv om vinteren var kold og langvarig, siger Klaus Dichmann.
Dansk Ornitologisk Forenings ”Projekt slørugle” råder over et kuld på omkring 50 uglesagkyndige ornitologer fordelt over hele landet.
Folk kan henvende sig til de regionale ugleeksperter, hvis de ønsker klar besked om ugler i almindelighed og slørugler i særdeleshed.
De frivillige kan så rykke ud og sætte redekasser op til sløruglen, når det altså er konstateret, at der er ugler i nabolaget.
- De færreste ser nogensinde en slørugle, men fuglens sorte gylp eller en af dens gyldne fjer kan bevise, at den holder til et sted. Hvis folk er i tvivl om arten, kan de sende gylp eller fjer til os, så skal vi sætte navn på uglearten, siger Klaus Dichmann.
Sløruglens redekasse er en toværelses. Der er både entre og ynglekammer. Og en lille inspektionslem er der. Men det er nu af videnskabelige og hygiejniske årsager.
- Vi ønsker at ringmærke så mange slørugler som muligt, så vi kan følge artens færden i landskabet. Via lemmen kan vi nå ungerne i
ynglekammeret, når de får en passende størrelse.
Man skal helst rydde op efter uglerne med års mellemrum, ellers fylder de kassen med gylp og skaber et værre svineri. Så inspektionslemmen er også til rengøring, siger Klaus Dichmann, der siden 1997 har ringmærket 1.250 slørugler i Danmark.
Sløruglen er blevet kaldt verdens smukkeste ugle. Den bærer ikke slør bare til pynt. Sløret har en funktion som en parabolskærm. Det kan lede lyde fra mus ind til de ører, som sidder forskudt i forhold til hinanden på hver side af uglens hoved.
Den mindste lyd bliver opfanget præcist af sløruglen, der er en af de fugle i verden, som er i stand til at jage i det mørkeste mørke.
Som musebekæmper er sløruglen uovertruffen. I løbet af en ynglesæson, der måske sender to kuld unger på vingerne, æder familien ugle op imod 8.000 mus, mosegrise og rotter.
Så en landmand, der lægger loft til uglens redekasse, får noget til gengæld af sin logerende.
Læs mere om ”Projekt slørugle” på hjemmesiden:
www.tytoalba.dk
