Tøm søen og få flere fugle
mandag 1. maj 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Man kan skabe dynamik i naturen ved at tømme lavvandede søer med jævne mellemrum, mener lodsejer ved den nordjyske Lovns Sø, der blev genskabt i 1994. Efter de første fuglerige år er søen i dag kun en ornitologisk skygge af sig selv.
Jan Skriver
Han var foregangsmand, da Lovns Sø efter næsten 70 år som marker i vinteren 1993/1994 på privat initiativ blev genskabt af lodsejerne selv.
Nu foreslår Hans Kieldsen, der er en af et dusin lodsejere ved den 40 hektar store sø ved Hvalpsund på Lovns-halvøen i Vesthimmerland, at man cirka hvert 8. eller 10. år tømmer søen om efteråret.
Sådan en strategi kan forebygge algevækst, mener Hans Kieldsen. Og der kan opstå en dynamisk natur blandt andet til glæde for de mindre lappedykkere, der lever af insekter i vandet.
- De første år med søen var fantastiske. Der indfandt sig meget hurtigt et rigt og varieret fugleliv. Men her et dusin år efter søens retablering er der langt færre vandfugle. Det er tydeligt, at skarver og andre fiskeædere har taget over, hvor det tidligere var svømmeænder og lappedykkere, som prægede billedet. Der er blevet færre fuglearter og flere pattedyr så som mink og oddere, siger Hans Kieldsen, der ejer Trend Skovbrug og en del af Lovns Sø.
Han mener, at man i dansk naturforvaltning bør skele til Tyskland, hvor det visse steder er almindeligt at tømme lavvandede søer med års mellemrum.
- Tømningen skal ske om efteråret, og søen skal stå tom vinteren over. I det tidlige forår skal vandet så have lov til at risle frem i landskabet igen. Da undgår man, at søen gror til i tagrør og udvikler sig til en mose. Og man undgår, at søen bliver levested for de fiskebestande, der i grunden kun tiltrækker få fuglearter. Skarver og oddere må så i en periode se sig om efter andre jagtmarker, men til gengæld får vi så meget andet spændende natur, siger Hans Kieldsen, der i sommeren 2005 oplevede Lovns Sø fremstå som grøn maling i en periode på grund af grønalger.
- Svingende vandstand kan sikre vandkvaliteten og forebygge masseopblomstringer af alger. Kraftigt svingende vandstand er noget helt naturligt i naturen, men i vores naturforvaltning går vi i reglen ind for konservesnatur. Jeg synes, at vi bør give vores lavvandede søer mere spillerum og tømme de bedst egnede til formålet med års mellemrum, siger Hans Kieldsen, der mener, at mange søer kan tømmes uden de store tekniske problemer.
- Til gengæld for den ringe indsats får man søer i balance med sig og med et permanent rigt fugleliv og med mindre antal af rovdyr, siger Hans Kieldsen, der påpeger, at lodsejerne ved Lovns Sø gav afkald på EU-tilskud på vejen mod søens retablering.
Ornitologen Søren Ulrich Thomsen, Aalestrup, har nøje fulgt fuglelivet ved Lovns Sø, der i løbet af vinteren 1993/1994 udviklede sit vandspejl fra den fugtige lavning i landskabet.
- I søens andet år ynglede nogle få par sorthalsede lappedykkere på lokaliteten. Men i 1998, i søens fjerde år, sprængte yngletallene alle rammer. Da talte jeg Danmarks formentlig største koncentration af lappedykkere i Lovns Sø. 108 par sorthalsede lappedykkere havde det år kolonier i søen, der også husede 14 par gråstrubede lappedykkere, minimum en håndfuld par af lille lappedykker og cirka 25 par toppede lappedykkere, fortæller Søren Ulrich Thomsen.
I 2000 kollapsede lappedykker-bestandene i Lovns Sø. Fuglene forsvandt stort set og i dag yngler kun ganske få par toppede lappedykkere og måske en enkelt eller to par gråstrubede.
- Der er ingen tvivl om, at søen er blevet et meget ringere levested for lappedykkere, fordi der kommer for meget næring i vandet, så algevæksten eksploderer i varme perioder om sommeren, siger Søren Ulrich Thomsen.
- Det er ikke unormalt, at genskabte søer huser de største fuglemængder de første år. Derpå følger naturtilstanden så at sige. Men hvis den nye sø år efter år modtager for store mængder af kvælstof, så vælter læsset. Ved Lovns Sø har der i mange år været dyrket afgrøder på skråninger nær den nordlige søbred. Hvis det har regnet meget, er næringsstoffer løbet lige ned i søen.
Overskydende næringsstoffer fra markerne har øget algevæksten kolossalt. Hvis det ikke var for overgødskningen, ville søen ikke være så hårdt ramt af algeopblomstring, siger Søren Ulrich Thomsen, der mener, det ikke vil give en renere sø at tømme den.
- I stedet for at tømme søen for vand kunne man fange fredsfisk. De roder i søbunden og bidrager til at frigive en masse kvælstof. Fjern disse fisk og udsæt i stedet rovfisk i forskellige størrelser. De æder fisk, som æder de dafnier, der bidrager til at æde og omsætte kvælstof. På den måde kan man opnå det samme som ved at tømme søen. Og jeg kunne godt tænke mig et fugleliv i Lovns Sø som i 1998, siger den nordjyske ornitolog.
Nu foreslår Hans Kieldsen, der er en af et dusin lodsejere ved den 40 hektar store sø ved Hvalpsund på Lovns-halvøen i Vesthimmerland, at man cirka hvert 8. eller 10. år tømmer søen om efteråret.
Sådan en strategi kan forebygge algevækst, mener Hans Kieldsen. Og der kan opstå en dynamisk natur blandt andet til glæde for de mindre lappedykkere, der lever af insekter i vandet.
- De første år med søen var fantastiske. Der indfandt sig meget hurtigt et rigt og varieret fugleliv. Men her et dusin år efter søens retablering er der langt færre vandfugle. Det er tydeligt, at skarver og andre fiskeædere har taget over, hvor det tidligere var svømmeænder og lappedykkere, som prægede billedet. Der er blevet færre fuglearter og flere pattedyr så som mink og oddere, siger Hans Kieldsen, der ejer Trend Skovbrug og en del af Lovns Sø.
Han mener, at man i dansk naturforvaltning bør skele til Tyskland, hvor det visse steder er almindeligt at tømme lavvandede søer med års mellemrum.
- Tømningen skal ske om efteråret, og søen skal stå tom vinteren over. I det tidlige forår skal vandet så have lov til at risle frem i landskabet igen. Da undgår man, at søen gror til i tagrør og udvikler sig til en mose. Og man undgår, at søen bliver levested for de fiskebestande, der i grunden kun tiltrækker få fuglearter. Skarver og oddere må så i en periode se sig om efter andre jagtmarker, men til gengæld får vi så meget andet spændende natur, siger Hans Kieldsen, der i sommeren 2005 oplevede Lovns Sø fremstå som grøn maling i en periode på grund af grønalger.
- Svingende vandstand kan sikre vandkvaliteten og forebygge masseopblomstringer af alger. Kraftigt svingende vandstand er noget helt naturligt i naturen, men i vores naturforvaltning går vi i reglen ind for konservesnatur. Jeg synes, at vi bør give vores lavvandede søer mere spillerum og tømme de bedst egnede til formålet med års mellemrum, siger Hans Kieldsen, der mener, at mange søer kan tømmes uden de store tekniske problemer.
- Til gengæld for den ringe indsats får man søer i balance med sig og med et permanent rigt fugleliv og med mindre antal af rovdyr, siger Hans Kieldsen, der påpeger, at lodsejerne ved Lovns Sø gav afkald på EU-tilskud på vejen mod søens retablering.
Ornitologen Søren Ulrich Thomsen, Aalestrup, har nøje fulgt fuglelivet ved Lovns Sø, der i løbet af vinteren 1993/1994 udviklede sit vandspejl fra den fugtige lavning i landskabet.
- I søens andet år ynglede nogle få par sorthalsede lappedykkere på lokaliteten. Men i 1998, i søens fjerde år, sprængte yngletallene alle rammer. Da talte jeg Danmarks formentlig største koncentration af lappedykkere i Lovns Sø. 108 par sorthalsede lappedykkere havde det år kolonier i søen, der også husede 14 par gråstrubede lappedykkere, minimum en håndfuld par af lille lappedykker og cirka 25 par toppede lappedykkere, fortæller Søren Ulrich Thomsen.
I 2000 kollapsede lappedykker-bestandene i Lovns Sø. Fuglene forsvandt stort set og i dag yngler kun ganske få par toppede lappedykkere og måske en enkelt eller to par gråstrubede.
- Der er ingen tvivl om, at søen er blevet et meget ringere levested for lappedykkere, fordi der kommer for meget næring i vandet, så algevæksten eksploderer i varme perioder om sommeren, siger Søren Ulrich Thomsen.
- Det er ikke unormalt, at genskabte søer huser de største fuglemængder de første år. Derpå følger naturtilstanden så at sige. Men hvis den nye sø år efter år modtager for store mængder af kvælstof, så vælter læsset. Ved Lovns Sø har der i mange år været dyrket afgrøder på skråninger nær den nordlige søbred. Hvis det har regnet meget, er næringsstoffer løbet lige ned i søen.
Overskydende næringsstoffer fra markerne har øget algevæksten kolossalt. Hvis det ikke var for overgødskningen, ville søen ikke være så hårdt ramt af algeopblomstring, siger Søren Ulrich Thomsen, der mener, det ikke vil give en renere sø at tømme den.
- I stedet for at tømme søen for vand kunne man fange fredsfisk. De roder i søbunden og bidrager til at frigive en masse kvælstof. Fjern disse fisk og udsæt i stedet rovfisk i forskellige størrelser. De æder fisk, som æder de dafnier, der bidrager til at æde og omsætte kvælstof. På den måde kan man opnå det samme som ved at tømme søen. Og jeg kunne godt tænke mig et fugleliv i Lovns Sø som i 1998, siger den nordjyske ornitolog.
