Storke og sortterner søger lavvandede søer
torsdag 4. maj 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En lang række fuglearter er knyttet til lavvandede og fiskefattige søer, hvor vandstanden kan svinge voldsomt. De ustabile søer skaber levevilkår for frøer og vandinsekter, der er føde for flere truede fuglearter, oplyser DOF.
Jan Skriver
Sortternen nipper insekter i sin elegante flugt over søens sumpede partier. Storken spankulerer og fanger frøer, hvor engen møder søen. Ude på vandfladen dykker sorthalsede lappedykkere efter insekter mellem vandplanterne i det klare vand, mens atlinganden holder til nær søbredden. Og drosselrørsangeren synger sin skrattende sang, mens lærkefalken jager guldsmede over dem alle sammen.
Sådan et sceneri hører lavvandede, frodige, men fiskefattige søer til. Men den naturtype er blevet yderst sjælden i Danmark, der engang var en stormagt i små søer, der bogstaveligt talt kom og gik fra år til år.
- Vi mangler i det danske landskab den dynamik, som de helt lavvandede søer giver, når de næsten tørrer ud i tørre somre, for så at komme tilbage i fuld skala næste forår. Som udgangspunkt er det godt for fuglelivet, hvis man giver genskabte søer frit spillerum til at have ekstremt svingende vandstand, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- De lavvandede danske søer havde deres storhedstid fra cirka 1.400-tallet og 500 år frem i tiden. Fra midten af 1.800-tallet tog landvindingerne så fart og drænede stort set denne type sø ud af landskabet. De lavvandede søers epoke falder meget godt sammen med den hvide storks store tid i Danmark. Den vandrede først ind i det danske landskab op imod 1.500-tallet, siger Knud Flensted.
De lavvandede søer med skiftende vandstand giver levevilkår til flere arter af padder, og de huser et rigt liv af vandinsekter i mange forskellige størrelser. Derimod er de fri for de fiskebestande, som får frøer til at forsvinde, og som fjerner livsgrundlaget for en mangfoldig insektfauna til glæde for fuglene.
- Det vil generelt være en gevinst, hvis vi i vores naturforvaltning lader lavvandede søer have deres naturlige dynamik. Jeg synes ikke, at man aktivt skal pumpe vandet ud med faste intervaller, derimod skal man ikke gøre noget for at holde på vandet, hvis man kan sige det på den måde.
- Det ville være meget spændende, hvis man i danske ådale havde et stort antal søer, som fulgte årenes skiftende nedbør. I Jægersborg Statsskovdistrikt laver man i disse år forsøg med skiftende vandstand i Klydesøen på Vestamager. Hen over sommeren får vandstanden lov til at falde, så store områder er blottede. Det skaber en rigere natur med denne dynamik, siger Knud Flensted.
Sådan et sceneri hører lavvandede, frodige, men fiskefattige søer til. Men den naturtype er blevet yderst sjælden i Danmark, der engang var en stormagt i små søer, der bogstaveligt talt kom og gik fra år til år.
- Vi mangler i det danske landskab den dynamik, som de helt lavvandede søer giver, når de næsten tørrer ud i tørre somre, for så at komme tilbage i fuld skala næste forår. Som udgangspunkt er det godt for fuglelivet, hvis man giver genskabte søer frit spillerum til at have ekstremt svingende vandstand, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- De lavvandede danske søer havde deres storhedstid fra cirka 1.400-tallet og 500 år frem i tiden. Fra midten af 1.800-tallet tog landvindingerne så fart og drænede stort set denne type sø ud af landskabet. De lavvandede søers epoke falder meget godt sammen med den hvide storks store tid i Danmark. Den vandrede først ind i det danske landskab op imod 1.500-tallet, siger Knud Flensted.
De lavvandede søer med skiftende vandstand giver levevilkår til flere arter af padder, og de huser et rigt liv af vandinsekter i mange forskellige størrelser. Derimod er de fri for de fiskebestande, som får frøer til at forsvinde, og som fjerner livsgrundlaget for en mangfoldig insektfauna til glæde for fuglene.
- Det vil generelt være en gevinst, hvis vi i vores naturforvaltning lader lavvandede søer have deres naturlige dynamik. Jeg synes ikke, at man aktivt skal pumpe vandet ud med faste intervaller, derimod skal man ikke gøre noget for at holde på vandet, hvis man kan sige det på den måde.
- Det ville være meget spændende, hvis man i danske ådale havde et stort antal søer, som fulgte årenes skiftende nedbør. I Jægersborg Statsskovdistrikt laver man i disse år forsøg med skiftende vandstand i Klydesøen på Vestamager. Hen over sommeren får vandstanden lov til at falde, så store områder er blottede. Det skaber en rigere natur med denne dynamik, siger Knud Flensted.
