Sårbare splitterner truet
tirsdag 30. maj 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks største koloni af splitterner risikerer at bryde sammen, oplyser DOF. Det spår ornitolog med kendskab til kolonirugernes hovedsæde, øgruppen Hirsholmene øst for Frederikshavn. Splitternen kan dog hjælpes med en målrettet indsats
Jan Skriver
Kattegats absolut vigtigste koloni af splitterner, der yngler på Hirsholmene øst for Frederikshavn, er truet af sammenbrud.
Kolonien, der de seneste år har huset op imod 2.000 ynglepar - eller halvdelen af den danske bestand af arten - ligger på den beboede hovedø Hirsholm tæt på fyret og midt i hættemågernes kollektiv.
Ternerne er omgivet af en håndfuld trusler, påpeger ornitologen Jens Gregersen, som i en årrække har fulgt udviklingen i fuglelivet på øerne.
Splitternernes vagtværn, hættemågerne, er i krise på Hirsholmene, der i 2003 blev overtaget af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, efter at Forsvarsministeriet havde ejet øerne i 133 år.
Den dominerende sølvmåge er ved at besætte nabolaget til skade for både de små måger og de sjældne terner.
Desuden er Hirsholm ved at gro til i græs, tagrør og indførte buske nær splitternernes koloni. Det bevirker, at ternernes store unger har svært ved at nå ned til kysten, hvor de bliver flyvefærdige.
Og så er massive forstyrrelser fra turister i stigende grad med til at true fuglekolonierne ved Hirsholm Fyr.
De fredede Hirsholmene er et EU-fuglebeskyttelsesområde og omfattet af EU-habitatdirektivet, hvorfor Danmark har pligt til at passe på og forbedre naturværdierne på øgruppen.
Som nation har vi oven i købet et særligt ansvar over for splitternen, der bliver betragtet som en sårbar og truet art i Europa.
En række håndsrækninger kan trække levevilkårene for splitternen i den rigtige retning, mener Jens Gregersen.
- Sølvmågen må bekæmpes på Hirsholm, hvis vi skal bevare kolonien af splitterner. Det er helt tydeligt, at hættemågerne er voldsomt presset af de store måger. Og forsvinder hættemågerne, vil det også være slut med splitternerne, siger Jens Gregersen, der har talt ynglefugle på øgruppen hvert år siden 1993.
Jens Gregersens tællinger dokumenterer, at cirka 100 par sølvmåger i løbet af få år har koloniseret den beboede Hirsholm. De store måger truer med at gentage historien fra øgruppens ubeboede Græsholm, hvor der er adgang forbudt året rundt.
I 1940'erne ynglede op imod 4.500 par splitterner på Græsholm i kraft af de store hættemåge-kolonier, der dengang fandtes på øen. Men i 1950'erne flyttede sølvmågen ind. Og så var det slut med både hættemåger og splitterner.
I dag er Græsholm de store mågers ø. Her yngler flere tusinde par sølvmåger, sildemåger og svartbage.
- Vi bør målrettet forsøge at sikre hættemågerne og splitternerne på Hirsholm ved at forhindre sølvmågen i at få fodfæste. I Holland har man en konsekvent naturpolitik omkring splitternens kolonier. Her bekæmper man sølvmåger i en radius af flere hundrede meter fra ternekolonier. Vi bør her i landet have en tilsvarende klar holdning til at beskytte de sårbare kolonier af splitterner, siger Jens Gregersen.
Fugletælleren kan konstatere, at reguleringen af skarver på Græsholm indirekte skader splitternerne på Hirsholm.
- Skov- og Naturstyrelsens regulering af skarver finder sted cirka hver tiende dag og den medfører så kraftig uro, at de store måger i stigende grad stjæler hinandens æg og opgiver deres territorier på den ubeboede Græsholm, hvorefter de flytter ind på Hirsholm, hvor det så går ud over splitternerne. Af hensyn til reservatets ynglefugle i almindelighed og splitternerne i særdeleshed bør man helt indstille reguleringen af skarverne, siger Jens Gregersen.
Hirsholmene har fået afgørende betydning for den danske bestand af splitterner, der i disse år tæller blot 3.500 til 4.500 par.
Ræve har gjort livet usikkert for splitternerne på Langli i Ho Bugt ved Esbjerg og på Fjandø i Nissum Fjord, der engang husede talstærke ternekolonier, som fostrede mange unger.
Også kolonien på Klægbanken i Ringkøbing Fjord, der tidligere har huset cirka 1.000 par splitterner, er voldsomt påvirket af rovdyr.
- Vildtforvaltningsrådet bør indføre en overordnet forvaltningsplan for samtlige danske ynglefuglereservater, så ræve altid bliver reguleret på småøerne, inden ynglesæsonen begynder for kystfuglene. Vi kan ikke være bekendt at lade stå til på så fantastiske fugleøer som Langli og Klægbanken, hvor der er ræve i år. Og hvor ternerne næppe får ret meget ud af deres anstrengelser, selv om de forsøger, siger Jens Gregersen.
Kolonien, der de seneste år har huset op imod 2.000 ynglepar - eller halvdelen af den danske bestand af arten - ligger på den beboede hovedø Hirsholm tæt på fyret og midt i hættemågernes kollektiv.
Ternerne er omgivet af en håndfuld trusler, påpeger ornitologen Jens Gregersen, som i en årrække har fulgt udviklingen i fuglelivet på øerne.
Splitternernes vagtværn, hættemågerne, er i krise på Hirsholmene, der i 2003 blev overtaget af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, efter at Forsvarsministeriet havde ejet øerne i 133 år.
Den dominerende sølvmåge er ved at besætte nabolaget til skade for både de små måger og de sjældne terner.
Desuden er Hirsholm ved at gro til i græs, tagrør og indførte buske nær splitternernes koloni. Det bevirker, at ternernes store unger har svært ved at nå ned til kysten, hvor de bliver flyvefærdige.
Og så er massive forstyrrelser fra turister i stigende grad med til at true fuglekolonierne ved Hirsholm Fyr.
De fredede Hirsholmene er et EU-fuglebeskyttelsesområde og omfattet af EU-habitatdirektivet, hvorfor Danmark har pligt til at passe på og forbedre naturværdierne på øgruppen.
Som nation har vi oven i købet et særligt ansvar over for splitternen, der bliver betragtet som en sårbar og truet art i Europa.
En række håndsrækninger kan trække levevilkårene for splitternen i den rigtige retning, mener Jens Gregersen.
- Sølvmågen må bekæmpes på Hirsholm, hvis vi skal bevare kolonien af splitterner. Det er helt tydeligt, at hættemågerne er voldsomt presset af de store måger. Og forsvinder hættemågerne, vil det også være slut med splitternerne, siger Jens Gregersen, der har talt ynglefugle på øgruppen hvert år siden 1993.
Jens Gregersens tællinger dokumenterer, at cirka 100 par sølvmåger i løbet af få år har koloniseret den beboede Hirsholm. De store måger truer med at gentage historien fra øgruppens ubeboede Græsholm, hvor der er adgang forbudt året rundt.
I 1940'erne ynglede op imod 4.500 par splitterner på Græsholm i kraft af de store hættemåge-kolonier, der dengang fandtes på øen. Men i 1950'erne flyttede sølvmågen ind. Og så var det slut med både hættemåger og splitterner.
I dag er Græsholm de store mågers ø. Her yngler flere tusinde par sølvmåger, sildemåger og svartbage.
- Vi bør målrettet forsøge at sikre hættemågerne og splitternerne på Hirsholm ved at forhindre sølvmågen i at få fodfæste. I Holland har man en konsekvent naturpolitik omkring splitternens kolonier. Her bekæmper man sølvmåger i en radius af flere hundrede meter fra ternekolonier. Vi bør her i landet have en tilsvarende klar holdning til at beskytte de sårbare kolonier af splitterner, siger Jens Gregersen.
Fugletælleren kan konstatere, at reguleringen af skarver på Græsholm indirekte skader splitternerne på Hirsholm.
- Skov- og Naturstyrelsens regulering af skarver finder sted cirka hver tiende dag og den medfører så kraftig uro, at de store måger i stigende grad stjæler hinandens æg og opgiver deres territorier på den ubeboede Græsholm, hvorefter de flytter ind på Hirsholm, hvor det så går ud over splitternerne. Af hensyn til reservatets ynglefugle i almindelighed og splitternerne i særdeleshed bør man helt indstille reguleringen af skarverne, siger Jens Gregersen.
Hirsholmene har fået afgørende betydning for den danske bestand af splitterner, der i disse år tæller blot 3.500 til 4.500 par.
Ræve har gjort livet usikkert for splitternerne på Langli i Ho Bugt ved Esbjerg og på Fjandø i Nissum Fjord, der engang husede talstærke ternekolonier, som fostrede mange unger.
Også kolonien på Klægbanken i Ringkøbing Fjord, der tidligere har huset cirka 1.000 par splitterner, er voldsomt påvirket af rovdyr.
- Vildtforvaltningsrådet bør indføre en overordnet forvaltningsplan for samtlige danske ynglefuglereservater, så ræve altid bliver reguleret på småøerne, inden ynglesæsonen begynder for kystfuglene. Vi kan ikke være bekendt at lade stå til på så fantastiske fugleøer som Langli og Klægbanken, hvor der er ræve i år. Og hvor ternerne næppe får ret meget ud af deres anstrengelser, selv om de forsøger, siger Jens Gregersen.
