Ternernes tarv
tirsdag 30. maj 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I Holland og Tyskland forebygger man ved hjælp af forvaltningsplaner, at sjældne terner får problemer med at bevare deres vitale kolonier.
Jan Skriver
Føden er rigelig i Vadehavet ud for Tyskland og Holland.
Men det er ikke kun på grund af fiskerigdommen i Nordsøens vugge, at splitternen i disse år trives i vores nabolande mod syd, mens den balancerer på randen af en krise i Danmark.
Det skyldes i høj grad, at man i landenes naturforvaltning gør en aktiv indsats for at forbedre ternernes vilkår i og omkring deres kolonier.
I Holland og Tyskland sætter man i langt højere grad, end det er tilfældet i Danmark, aktivt ind og forebygger negative forhold, der kan få sårbare kolonier til at bryde sammen.
Det beskriver ornitologen, fugletælleren og kunstneren Jens Gregersen i artiklen "Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005", som bliver bragt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Her giver han et historisk rids over ternernes situation i Nordvesteuropa og han giver et bud på, hvordan man kan skabe grundlaget for frugtbare kolonier.
Nordeuropas største koloni af splitterner har hjemme på den hollandske vadehavsø Griend, hvor godt 11.000 par har deres reder.
En klar forvaltningsplan bidrager til at sikre ternerne i deres kæmpekoloni midt i deres spisekammer, understreger Jens Gregersen. Sølvmåger og svartbage, der kan true splitternerne, bliver forhindret i at etablere sig nærmere end 300 meter fra kolonien.
For hollænderne har truffet det valg, at splitternerne SKAL være de få steder, som er afgørende for artens trivsel. Generalister som sølvmåger er ikke truet, og de stiller ikke så præcise krav til deres ynglested, som de specialiserede terner gør. Derfor er det ternens tarv over mågens.
I den hollandske naturforvaltning sker der en konsekvent regulering af rovdyr i forbindelse med sårbare fuglekolonier i kystnaturen. Ræve er uforenelige med frugtbare fuglekolonier, så pattedyrene bliver reguleret, hvis de strander på en fugleø efter at vinterens isdække er brudt op.
I det hele taget er fuglekolonier i Holland godt beskyttede mod forstyrrelser, påpeger Jens Gregersen, der mener, at man i dansk naturforvaltning bør tage ved lære af hollænderne.
På Hirsholmene kunne man give Danmarks absolut vigtigste koloni af splitterner en håndsrækning ved at forhindre turister i at færdes frit nær kolonien og på kysten i kanten af splitternernes vitale område, der næppe er større end en fodboldbane.
Som kompensation for et færdselsforbud tæt på ternerne kunne der på Hirsholm etableres udsigtsplatforme, hvor publikum kan få overblik og indblik i livet i fuglekolonierne, foreslår fuglekenderen.
Jens Gregersen beskriver i sin artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), at splitternen i Danmark er truet og sårbar og i høj grad har brug for opmærksomhed.
Han mener, at de største kolonier bør overvåges nøje og konsekvent beskyttes.
I den nordvestlige del af Europa skønnes bestanden af splitterner at være på højst 50.000 ynglepar.
At ternerne er sårbare understreges af historien i Holland, hvor der i 1930'erne ynglede op imod 46.000 par. Så kom miljøgiftene og et generelt stigende pres på naturværdierne, og i 1965 ynglede blot 865 par splitterner i Holland.
I Danmark fandt en tilsvarende udvikling sted, da en bestand på cirka 10.000 par i 1940'erne blev til kun 2.500 par i 1960'erne.
Siden 1960'erne er truslen fra miljøgiftene stort set forsvundet. I dag er det problematikker så som øget færdsel, rovdyr og store måger, som kan få kolonierne til at bryde sammen.
Yderligere oplysninger fås i Dansk Ornitologisk Tidsskrift (DOFT).
Jens Gregersen,
Vorsøvej 30, Søvind,
8700 Horsens.
Tlf. 75 65 93 44.
Men det er ikke kun på grund af fiskerigdommen i Nordsøens vugge, at splitternen i disse år trives i vores nabolande mod syd, mens den balancerer på randen af en krise i Danmark.
Det skyldes i høj grad, at man i landenes naturforvaltning gør en aktiv indsats for at forbedre ternernes vilkår i og omkring deres kolonier.
I Holland og Tyskland sætter man i langt højere grad, end det er tilfældet i Danmark, aktivt ind og forebygger negative forhold, der kan få sårbare kolonier til at bryde sammen.
Det beskriver ornitologen, fugletælleren og kunstneren Jens Gregersen i artiklen "Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005", som bliver bragt i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Her giver han et historisk rids over ternernes situation i Nordvesteuropa og han giver et bud på, hvordan man kan skabe grundlaget for frugtbare kolonier.
Nordeuropas største koloni af splitterner har hjemme på den hollandske vadehavsø Griend, hvor godt 11.000 par har deres reder.
En klar forvaltningsplan bidrager til at sikre ternerne i deres kæmpekoloni midt i deres spisekammer, understreger Jens Gregersen. Sølvmåger og svartbage, der kan true splitternerne, bliver forhindret i at etablere sig nærmere end 300 meter fra kolonien.
For hollænderne har truffet det valg, at splitternerne SKAL være de få steder, som er afgørende for artens trivsel. Generalister som sølvmåger er ikke truet, og de stiller ikke så præcise krav til deres ynglested, som de specialiserede terner gør. Derfor er det ternens tarv over mågens.
I den hollandske naturforvaltning sker der en konsekvent regulering af rovdyr i forbindelse med sårbare fuglekolonier i kystnaturen. Ræve er uforenelige med frugtbare fuglekolonier, så pattedyrene bliver reguleret, hvis de strander på en fugleø efter at vinterens isdække er brudt op.
I det hele taget er fuglekolonier i Holland godt beskyttede mod forstyrrelser, påpeger Jens Gregersen, der mener, at man i dansk naturforvaltning bør tage ved lære af hollænderne.
På Hirsholmene kunne man give Danmarks absolut vigtigste koloni af splitterner en håndsrækning ved at forhindre turister i at færdes frit nær kolonien og på kysten i kanten af splitternernes vitale område, der næppe er større end en fodboldbane.
Som kompensation for et færdselsforbud tæt på ternerne kunne der på Hirsholm etableres udsigtsplatforme, hvor publikum kan få overblik og indblik i livet i fuglekolonierne, foreslår fuglekenderen.
Jens Gregersen beskriver i sin artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), at splitternen i Danmark er truet og sårbar og i høj grad har brug for opmærksomhed.
Han mener, at de største kolonier bør overvåges nøje og konsekvent beskyttes.
I den nordvestlige del af Europa skønnes bestanden af splitterner at være på højst 50.000 ynglepar.
At ternerne er sårbare understreges af historien i Holland, hvor der i 1930'erne ynglede op imod 46.000 par. Så kom miljøgiftene og et generelt stigende pres på naturværdierne, og i 1965 ynglede blot 865 par splitterner i Holland.
I Danmark fandt en tilsvarende udvikling sted, da en bestand på cirka 10.000 par i 1940'erne blev til kun 2.500 par i 1960'erne.
Siden 1960'erne er truslen fra miljøgiftene stort set forsvundet. I dag er det problematikker så som øget færdsel, rovdyr og store måger, som kan få kolonierne til at bryde sammen.
Yderligere oplysninger fås i Dansk Ornitologisk Tidsskrift (DOFT).
Jens Gregersen,
Vorsøvej 30, Søvind,
8700 Horsens.
Tlf. 75 65 93 44.
