Dansk kongeørn død af sult
mandag 2. oktober 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efter analyser på både et dansk og et tysk laboratorium står det nu klart, hvorfor en kongeørn sidste efterår døde på en mark ved Mariager Fjord. Ørnen var afmagret og svækket. Rovfuglen døde dog med mad i munden.
Jan Skriver
Den havde stort set ikke fedt på kroppen. Stærkt svækket og afmagret fandt den på en mark et ådsel, som den grådigt kastede sig over og rev lunser af.
Men kongeørnen slugte i sin voldsomme sult alt for store stykker kød. Dens sidste minutter, der udspillede sig på en mark ved godset Overgaard syd for Mariager Fjord, resulterede i en overbelastning og et akut kredsløbskollaps.
Sådan tegner det sandsynlige hændelsesforløb sig for en kongeørn-han, som er blevet undersøgt af Danmarks Fødevareforskning, sektion for pelsdyr og vildt.
- Vi kunne konstatere, at ørnen lige havde ædt, da den døde. Der sad kødstykker i spiserøret. Men før den fandt sit sidste måltid, havde den balanceret på kanten af sultedøden. Da den døde, var den meget mager og svækket, siger dyrlæge Anne Sofie Hammer fra Danmarks Fødevareforskning.
- Jeg har tidligere set eksempler på, at store fugle som gæs og svaner dør under lignende omstændigheder. Hvis de har sultet en tid, og så pludselig finder føde, indtager de så store mængder, at det ender med at få fatale følger.
Det er sandsynligvis det, som er hændt kongeørnen, siger dyrlægen.
Fænomenet kaldes "refeeding syndrome" og ordet bruges både, når dyr og mennesker pludseligt dør efter at have spist for hurtigt efter en længere periode med sult.
De akutte dødsfald skyldes ændringer der sker i kroppen, når fedtreserverne er brugt, så kroppen er gået over til at forbrænde protein - muskelmasse - og reserverne af vitaminer og mineraler.
Når der så pludselig igen kommer mad til organismen, kan tilstanden medføre kramper og hjertestop, oplyser Anne Sofie Hammer.
Kongeørnen fra marken nær den sydlige bred af Mariager Fjord har været sendt til giftanalyse på Steins Laboratorium, der har ladet et tysk laboratorium om at undersøge ørnens krop for indhold af rottegifte.
- Når det drejer sig om en sjælden og fredet rovfugl som en kongeørn, tjekker vi, om der har været giftstoffer inde i billedet. Udover rottegifte er ørnen blevet analyseret for parathion, bladan, som er ulovligt i Danmark, siger dyrlægen.
- De seneste år har vi haft flere eksempler på, at parathion er blevet brugt over for musvåger i Danmark. Rovfuglene er alle døde med føde i svælget i stil med situationen for kongeørnen, så det er klart, at vi i denne sag havde en mistanke om en mulig forgiftning. Men der var ingen spor af gifte i kroppen på ørnen, siger Anne Sofie Hammer, Danmarks Fødevareforskning.
Hun minder om, at kongeørnen også er tjekket for fugleinfluenza. I den sammenhæng var der heller ikke noget at komme efter.
Der skulle gå næsten et år, før der blev sat en præcis dødsårsag på kongeørnen fra marken ved Mariager Fjord.
Den blev fundet midt i november 2005 af en mand, som tog ørnen med sig hjem og puttede den i sin fryser. Senere ville han så have den udstoppet.
Da det blev forår, ringede han til konservator Kim Skjødt Hansen i Aalborg. Konservatoren kunne straks meddele ham, at en kongeørn er en slags danekræ. Sådan en sjælden og fredet rovfugl må ikke umiddelbart udstoppes, men bør sendes til Naturhistorisk Museum i Århus eller Zoologisk Museum i København.
Konservatoren i Aalborg postede derfor ørnen til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor de kunne konstatere, at den ikke var egnet til udstopning og udstilling.
Museet nøjedes derfor med at indkassere ørnens kløer, hale og hoved, inden rovfuglens krop blev sendt til analyser hos Danmarks Fødevareforskning.