Død kongeørn blev tre et halvt år
tirsdag 3. oktober 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fjerdragten sandsynliggør, at den døde kongeørn fra marken i november 2005 ved Mariager Fjord, var en fugl født i sommeren 2002. Det mener ornitologen Tscherning Clausen, der har fulgt kongeørnene i Lille Vildmose i mere end 10 år.
Jan Skriver
- Ud fra billederne er jeg mest tilbøjelig til at bestemme den døde kongeørn som en 4k-fugl. Det vil sige, at den i november 2005, da den blev fundet død, var i sit fjerde kalenderår. Ørnen kan så være født i sommeren 2002 og måske være den indtil nu sidste unge, som parret i Tofte Skov i Lille Vildmose har fostret.
Sådan siger ornitologen Tscherning Clausen, der nøje har fulgt kongeørnene i Lille Vildmose siden omkring 1996, da rovfuglene indfandt sig i området, hvorpå det første ørnepar med sikkerhed ynglede i 1999.
- Det er meget svært at aldersbestemme ørnen, og det kan næppe gøres med sikkerhed. Jeg hælder dog til, at der er tale om en ørn i sit fjerde kalenderår, men der kan også være tale om en 3k-fugl. Da kan det være den første unge fra Høstemark Skov i den nordlige del af Vildmosen. Her fik kongeørnene første gang en unge på vingerne i sensommeren 2003, siger ørnekenderen.
Tscherning Clausen bygger sin aldersbestemmelse på, at den døde ørns midterste halefjer er blevet mørke. Fuglen har aflagt det hvide præg, som helt unge kongeørne har på halen.
Desuden er vingernes hvide felter, der er lysende klare hos ganske unge kongeørne, blevet diffuse med mørke fjer.
De gamle ørne i Lille Vildmose kan i reglen genkendes, fordi de jævnligt bliver set i deres faste territorier. Men ungfuglene, som skifter dragt hvert år, kan i praksis være umulige at genkende, når der går længe imellem, at de viser sig. Der er ofte stor variation i fældningen fra fugl til fugl.
- Typisk har de unge ørne forladt yngleområdet, inden deres forældre begynder på næste ynglesæson. Derefter ser vi dem ikke længere. I hvert ikke under omstændigheder der gør, at vi er i stand til at vide, om de kommer fra reden i Tofte eller i Høstemark Skov, siger Tscherning Clausen.
Ornitologerne, der holder øje med Vildmosens kongeørne, har planer om at få lavet DNA-undersøgelser af de ørnefjer, som bliver samlet på forskellige lokaliteter i Lille Vildmose.
Det vil på langt sigt kunne fortælle, om og hvordan individerne i den danske bestand af kongeørne er beslægtede.
I øjeblikket ser der ud til at være fire par kongeørne med faste territorier i Danmark. Ud over de to "klassiske" par i Lille Vildmose, som er grundlæggere af bestanden, huser Vendsyssel et kongeørne-par. Desuden bliver der jævnligt set to kongeørne omkring Mariager Fjord ved godset Overgaard, hvor den døde ørn blev fundet.
- Det er nu nok for tidligt at kalde Overgård-ørnene for et par, men hvis de bliver i området vinteren over og begynder at flyve parringsflugt, så er den god nok, siger Tscherning Clausen.
Også Hanstholm Vildtreservat spøger som et muligt kommende fast terræn for kongeørnen, der spås at kunne få en dansk bestand på en halv snes par de næste årtier.
Yderligere oplysninger fås hos Tscherning Clausen.
tlf. 98 31 73 54.
Sådan siger ornitologen Tscherning Clausen, der nøje har fulgt kongeørnene i Lille Vildmose siden omkring 1996, da rovfuglene indfandt sig i området, hvorpå det første ørnepar med sikkerhed ynglede i 1999.
- Det er meget svært at aldersbestemme ørnen, og det kan næppe gøres med sikkerhed. Jeg hælder dog til, at der er tale om en ørn i sit fjerde kalenderår, men der kan også være tale om en 3k-fugl. Da kan det være den første unge fra Høstemark Skov i den nordlige del af Vildmosen. Her fik kongeørnene første gang en unge på vingerne i sensommeren 2003, siger ørnekenderen.
Tscherning Clausen bygger sin aldersbestemmelse på, at den døde ørns midterste halefjer er blevet mørke. Fuglen har aflagt det hvide præg, som helt unge kongeørne har på halen.
Desuden er vingernes hvide felter, der er lysende klare hos ganske unge kongeørne, blevet diffuse med mørke fjer.
De gamle ørne i Lille Vildmose kan i reglen genkendes, fordi de jævnligt bliver set i deres faste territorier. Men ungfuglene, som skifter dragt hvert år, kan i praksis være umulige at genkende, når der går længe imellem, at de viser sig. Der er ofte stor variation i fældningen fra fugl til fugl.
- Typisk har de unge ørne forladt yngleområdet, inden deres forældre begynder på næste ynglesæson. Derefter ser vi dem ikke længere. I hvert ikke under omstændigheder der gør, at vi er i stand til at vide, om de kommer fra reden i Tofte eller i Høstemark Skov, siger Tscherning Clausen.
Ornitologerne, der holder øje med Vildmosens kongeørne, har planer om at få lavet DNA-undersøgelser af de ørnefjer, som bliver samlet på forskellige lokaliteter i Lille Vildmose.
Det vil på langt sigt kunne fortælle, om og hvordan individerne i den danske bestand af kongeørne er beslægtede.
I øjeblikket ser der ud til at være fire par kongeørne med faste territorier i Danmark. Ud over de to "klassiske" par i Lille Vildmose, som er grundlæggere af bestanden, huser Vendsyssel et kongeørne-par. Desuden bliver der jævnligt set to kongeørne omkring Mariager Fjord ved godset Overgaard, hvor den døde ørn blev fundet.
- Det er nu nok for tidligt at kalde Overgård-ørnene for et par, men hvis de bliver i området vinteren over og begynder at flyve parringsflugt, så er den god nok, siger Tscherning Clausen.
Også Hanstholm Vildtreservat spøger som et muligt kommende fast terræn for kongeørnen, der spås at kunne få en dansk bestand på en halv snes par de næste årtier.
Yderligere oplysninger fås hos Tscherning Clausen.
tlf. 98 31 73 54.
