Udsigt til masser af mejser og finker
mandag 11. december 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det er lige efter bogen. Når bøgen serverer rigeligt med frø i skovbunden, vil det resultere i småfugle i god form og foderstand. Føderigdommen giver udsigt til ekstra fuglesang i foråret 2007 med en efterfølgende vrimmel af fugleunger i danske skove og haver.
Jan Skriver
Det er bogens år. Bøgen har overalt i Danmark tæppebombet skovbunden med sine frø, bog, og det kommer i første række fuglene til gode.
Flere vil overleve vinteren, og de mange overlevende småfugle vil det kommende forår være i bedre form end normalt, så de har kondition til at fostre ekstra talstærke kuld.
- I foråret 2007 vil vi komme til at opleve markant flere musvitter, blåmejser og spætmejser i vores skove og haver, fordi der denne vinter er så rigelige mængder af frø i skovene. Hvis vinteren oven i købet fortsætter så mildt, som den er begyndt, vil det yderligere bidrage til en meget høj overlevelse blandt småfuglene, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- En lang række fuglearters forekomst i Danmark hænger nøje sammen med bøgens frugtbarhed. De tusindtallige flokke af kvækerfinker, som ankommer på træk fra Sverige og Finland, bliver i vores bøgeskove, fordi der er så rigeligt med føde. De har ingen grund til at trække videre mod sydvest til Frankrig eller Sydeuropa, hvis Danmark byder dem på mad nok, fortæller Henning Heldbjerg.
- Også flere ringduer end normalt vil blive i Danmark denne vinter, hvor der er masser af bog i bunden af skovene, siger biologen, der samler trådene i de tællinger af midvinterens fugle, som Dansk Ornitologisk Forening hvert år står bag.
Det er ikke kun de danske musvitter, blåmejser, sumpmejser og spætmejser, der i øjeblikket befinder sig i et ernæringsmæssigt slaraffenland. Artsfællerne hinsidan er også fordybet i bogens glæder.
Bøgens frøsætning er ens i Danmark og Sydsverige, så flere af de svenske mejser bliver hjemme i år i stedet for at trække over Øresund ved Falsterbo.
- I tre årtier er der blevet ringmærket fugle ved sydvestspidsen af Sverige, der er Sydskandinaviens bedste træksted om efteråret. I år har ringmærkerne kun fanget omkring 1.000 blåmejser og 80 musvitter på vej mod Danmark. I 2003 blev der til sammenligning fanget 16.000 blåmejser og 1.500 musvitter ved Falsterbo. Det år var der mangel på føde i de svenske skove, og så trak masser af primært unge mejser mod sydvest. I år bliver de svenske småfugle hjemme, siger Henning Heldbjerg.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00. Biolog Henning Heldbjerg, direkte: 33 28 38 27.