Skoven bærer frø
torsdag 14. december 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Oldenår sætter en kædereaktion i gang i naturens husholdning. Først er der frø, så er der fugle og gnavere, og til sidst kommer kødæderne i skikkelse af ugler og rovfugle til fadet
Jan Skriver
Det var været en gavmild sæson for bøgen, hvis frø hedder bog. Sammen med egens frø, agern, bliver de kaldt olden, og når de er rigtig mange, er det oldenår.
I år er det dog kun for alvor bogens år. Egen har ikke sat specielt mange agern, mens der nærmest ligger et tæppe af bog i mange bøgeskove.
Noget tyder på, at der i skoven skal være optimale vækstbetingelser i juni og juli året før et oldenår, hvilket sker stort set hvert andet eller tredje år. De senere årtier har der været en tendens til, at bøgen sætter frø med kortere intervaller end tidligere.
Agern og bog var for århundreder tilbage på danskerne menukort. Og hvis der blev udsolgt i butikkerne, kunne vi såmænd fortsat lave mel af agern og bage os et egebrød eller et bøgebrød af bog.
I dag er bog og agern udelukkende føde for skovskader, fasaner, spætmejser og et utal af småfugle. Desuden for hjortevildt. Og vildsvin de få steder de findes her i landet.
Særligt skovskaden har om efteråret travlt derude, for den er vild med agern. Den spraglede kragefugl er vort lands største plantør af egetræer.
En skovskade kan samle tusinder af agern, som den så anbringer i depoter til forråd for vinteren. Men den er ligeså glemsom, som den er flittig. Og ud af glemselens depoter vil der spire egetræer næste forår.
Der er et nøje sammenfald mellem egens produktion af agern og skovskadens udbredelse i Danmark.
Egen er nu også let at lokke til at slå rod. Et agern hører til de tungeste frø i den danske skov. 3-4 gram vejer det. Eller 6.000 gange så meget som et birkefrø.
Gnaverne har et godt liv lige efter det store bogudsalg.
Hvor bøgen serverer rigeligt i skovbunden vil skovmus, rødmus og halsbåndsmus i bogstaveligste forstand æde sig tykke og virile i bog, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil æde af næste forår og sommer.
Frugtbarheden i naturen forplanter sig. En kæde af føde er det. En kæde hvis første led består af en god sommer, der sætter sine spor i bøgen og som går igennem en mus og slutter med en mæt ugleunge og et lille gylp.
Et oldenår er en kraftpræstation, der trætter træet, som havde det været igennem en hård fødsel efter en anstrengende graviditet.
Og når bøgene og egene engang bliver fældet, vil deres årringe fortælle historien om magre år, der vekslede med fede.
I et oldenår bliver årringene ganske smalle. Træet har brugt sin kraft og næring til forplantning og ikke til sin egen styrke.
I år er det dog kun for alvor bogens år. Egen har ikke sat specielt mange agern, mens der nærmest ligger et tæppe af bog i mange bøgeskove.
Noget tyder på, at der i skoven skal være optimale vækstbetingelser i juni og juli året før et oldenår, hvilket sker stort set hvert andet eller tredje år. De senere årtier har der været en tendens til, at bøgen sætter frø med kortere intervaller end tidligere.
Agern og bog var for århundreder tilbage på danskerne menukort. Og hvis der blev udsolgt i butikkerne, kunne vi såmænd fortsat lave mel af agern og bage os et egebrød eller et bøgebrød af bog.
I dag er bog og agern udelukkende føde for skovskader, fasaner, spætmejser og et utal af småfugle. Desuden for hjortevildt. Og vildsvin de få steder de findes her i landet.
Særligt skovskaden har om efteråret travlt derude, for den er vild med agern. Den spraglede kragefugl er vort lands største plantør af egetræer.
En skovskade kan samle tusinder af agern, som den så anbringer i depoter til forråd for vinteren. Men den er ligeså glemsom, som den er flittig. Og ud af glemselens depoter vil der spire egetræer næste forår.
Der er et nøje sammenfald mellem egens produktion af agern og skovskadens udbredelse i Danmark.
Egen er nu også let at lokke til at slå rod. Et agern hører til de tungeste frø i den danske skov. 3-4 gram vejer det. Eller 6.000 gange så meget som et birkefrø.
Gnaverne har et godt liv lige efter det store bogudsalg.
Hvor bøgen serverer rigeligt i skovbunden vil skovmus, rødmus og halsbåndsmus i bogstaveligste forstand æde sig tykke og virile i bog, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil æde af næste forår og sommer.
Frugtbarheden i naturen forplanter sig. En kæde af føde er det. En kæde hvis første led består af en god sommer, der sætter sine spor i bøgen og som går igennem en mus og slutter med en mæt ugleunge og et lille gylp.
Et oldenår er en kraftpræstation, der trætter træet, som havde det været igennem en hård fødsel efter en anstrengende graviditet.
Og når bøgene og egene engang bliver fældet, vil deres årringe fortælle historien om magre år, der vekslede med fede.
I et oldenår bliver årringene ganske smalle. Træet har brugt sin kraft og næring til forplantning og ikke til sin egen styrke.
